Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ifølge artiklen brugt mødet i Vartov til at lægge afstand til sin forgænger Anders Fogh Rasmussens berømte ord om, at religion skal ud af det offentlige rum. Godt. Religion skal have sin naturlige plads i det offentlige rum. Endelig en sådan udmelding fra statsministeren. Hans forfængers statement har skabt mange problemer.
Men så har statsministeren et forbehold. Idet han siger: ""På snævre områder giver det god mening at rense det offentlige rum for religiøse symboler." Her er jeg ikke enig med statsministeren. Vi har religionsfrihed og det må være frit at bære religiøse symboler.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum til din ven.
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Vi skal ikke blande os i hjertets frihed, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Grundtvig-foredrag
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgiver, at der er næsten lige så mange arvtagere til N.F.S. Grundtvig, som der er politikere i Danmark. Alligevel mener Lars Løkke at have et særligt slægtskab med teologen og tænkeren Grundtvig.
Og den forbindelse fastslog han i aftes over for tilhørerne til den anden omgang af foredragsrækken "Grundtvig, frihed og fællesskab", som blev afholdt i Vartov i København i samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, Vartov og den borgerlig- liberale tænketank Cepos.
"For mig er Grundtvig ikke til at komme udenom. Det er han heller ikke for jer. Og det er han slet ikke for Danmark. Ifølge Grundtvig er mennesket så mageløs, underfuld og vidunderlig en skabning - sådan udtrykte han det. Og han var ikke bare liberal til benet, han var også romantiker med stort R. Han havde en stærk tiltro til det levende menneske, og her indeholder Grundtvigs menneskesyn et stærkt politisk budskab," sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:
"Hans stålfaste tiltro til, at vi alle bliver større, når vi giver plads til forskellighed og respekterer dem, som vi er allermest uenige med. Hans tiltro til, at vi kan udvikle os, blive klogere og skabe et bedre samfund. Hans tiltro til, at frihed forpligter både over for de svage, men også over for dem, som vi er uenige med - det er et stærkt menneskesyn, som jeg har taget til mig, og som har fulgt mig gennem hele min politiske karriere. Som vil følge mig resten af mit liv. Og som jeg introducerer over for mine børn - det er en uforfærdet tro på, at vi mennesker trods alle vores fejl og mangler kan udrette noget, der nytter."
Annonce
Statsministeren brugte samtidig anledningen til at lægge afstand til sin forgænger Anders Fogh Rasmussens berømte ord om, at religion skal ud af det offentlige rum.
Og den forbindelse fastslog han i aftes over for tilhørerne til den anden omgang af foredragsrækken "Grundtvig, frihed og fællesskab", som blev afholdt i Vartov i København i samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet, Vartov og den borgerlig- liberale tænketank Cepos.
"For mig er Grundtvig ikke til at komme udenom. Det er han heller ikke for jer. Og det er han slet ikke for Danmark. Ifølge Grundtvig er mennesket så mageløs, underfuld og vidunderlig en skabning - sådan udtrykte han det. Og han var ikke bare liberal til benet, han var også romantiker med stort R. Han havde en stærk tiltro til det levende menneske, og her indeholder Grundtvigs menneskesyn et stærkt politisk budskab," sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:
"Hans stålfaste tiltro til, at vi alle bliver større, når vi giver plads til forskellighed og respekterer dem, som vi er allermest uenige med. Hans tiltro til, at vi kan udvikle os, blive klogere og skabe et bedre samfund. Hans tiltro til, at frihed forpligter både over for de svage, men også over for dem, som vi er uenige med - det er et stærkt menneskesyn, som jeg har taget til mig, og som har fulgt mig gennem hele min politiske karriere. Som vil følge mig resten af mit liv. Og som jeg introducerer over for mine børn - det er en uforfærdet tro på, at vi mennesker trods alle vores fejl og mangler kan udrette noget, der nytter."
"Hvad ville Grundtvig i dag mene om den debat, der florerer i vores samfund om tro og religion i det offentlige rum? Om hvor meget tro og religion må fylde i et moderne samfund? Det er en debat, der kører ind imellem - senest greb Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraternes formand, red.) den og udtalte, at religion skal ud af det offentlige rum. Stop en gang, må jeg så sige, for hvad med hjertets frihed? Denne her debat kan have en undertone af, at tro og religion er noget gammeldags. Noget, der står i modsætning til demokrati og oplysning. Stop en gang, må jeg sige igen. Grundtvig er modbevis på den tese. Grundtvig er oplysning ud fra et religiøst ståsted. En samfundsbevægelse, som demokrati og Grundloven voksede ud af. Jeg tror, at Grundtvig i dag klart ville være imod, at man skal skjule sin tro. Troen skal ikke skjules under en skæppe, men sættes frem og sættes på en stage."
Han har dog forbehold:
"På snævre områder giver det god mening at rense det offentlige rum for religiøse symboler – de steder, hvor vi skal sikre, at vi er på neutralitetens grund. Det er også baggrunden for regeringens forbud mod, at dommere bruger religiøse eller for den sags skyld politiske symboler. Men det er særlige neutrale områder. Gennem hele december har vi i det offentlige rum oplevet, hvordan det har vrimlet med julestjerner og andre religiøse symboler, og det giver for mig at se ingen mening at opfordre til, at det religiøse på den måde skal holdes inden for hjemmets fire vægge. Det ville med Grundtvigs ord være at blande sig i hjertets frihed."
Statsministeren betoner, at vi lever i en tid, hvor danskheden udfordres, eftersom andre kirker end den luthersk-evangeliske vokser sig store i Danmark. Og hvor folk medbringer andre værdisæt end dem, der er blevet opbygget i Danmark siden Grundtvigs tid. Svaret på de udfordringer er ifølge statsministeren, at folk tilskyndes til at blive en del af det danske folk og aktive i demokratiet. Lars Løkke Rasmussens værdikamp er praktisk.
"Grundtvig var ikke optaget af eliten. Han var optaget af folket og førte værdikamp i øjenhøjde ud fra devisen om, at vi er forpligtet over for vores næste. Og det er en tilgang til tilværelsen, der tiltaler mig. I dag er værdikamp i øjenhøjde for eksempel at give ansvar til moderne danske forældre. At give dem ansvaret for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse i stedet for at betale de unge café-penge. Det er også værdikamp i øjenhøjde at sige, at vi ikke vil acceptere områder, hvor danske værdier ikke gælder. At der er boligkvarterer – man kan kalde dem ghettoer efter temperament – hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er Danmark."
I en tid med så mange omvæltninger som de aktuelle er løsningen ifølge statsministeren at holde godt fast i fundamentet:
"Jeg lagde mærke til, at Angela Merkel, den tyske forbundskansler, i en aktuel debat om kristne værdier kontra islam sagde: Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom. Og det rummer en væsentlig pointe, for hvis man vil begå sig i en globaliseret verden, så er man nødt til at have sine egne grundfæstede værdier på plads. Hvis man som det store bøgetræ skal kunne lade sine grene folde sig ud, så er man nødt til at have et stærkt rodnet. Vores stærke værdier er grundlaget for det, som jeg har kaldt den danske drøm, og som måske i det ubevidste er inspireret af Grundtvigs begreb om den søde drøm."
beck@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Nederby Jessen, publiceret d.12/01 09:27 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
At acceptere tro og symboler i "det offentlige rum".
taus, publiceret d.12/01 11:31 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Præcision ønskes!
Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?
Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?
Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke" fremfor andre trosretninger?
Er det accept af moskéer og minareter over land og by?`
Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?
Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?
Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?
Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke" fremfor andre trosretninger?
Er det accept af moskéer og minareter over land og by?`
Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Nederby Jessen, publiceret d.12/01 12:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Taus skrev: "Præcision ønskes!
Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?
Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?
Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke" fremfor andre trosretninger?
Er det accept af moskéer og minareter over land og by?`
Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?"
Jeg går ud fra, at dine spørgsmål er henvendt til mig, men præcision ønskes. Under alle omstændigheder vil jeg gerne svare på dine spørgsmål.
"Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?" Jeg ønsker at faget fortsat skal hedde kristendomskundskab og at faget skal have 2 timer på skoleskemaet også i 7. klasse, hvor faget i dag er udeladt, fordi mange af eleverne går til præst, men ikke alle. Faget skal også indeholde grundige udblik til de andre religioner og til filosofi.
"Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?" Personligt ser jeg meget gerne salmesang og fadervor i folkeskolen, men beslutningen om dette skal folketingspolitikerne overhovedet ikke blande sig i. Den beslutning overlader jeg trygt til skoleledelsen og skolebestyrelsen på den enkelte skole.
"Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke""
Jeg kommer selv i en frikirke og der klarer kirkens medlemmer selv økonomien til lokaler, præst m.m. Det synes jeg er en rigtig god ordning. I Danmark betaler man til kirken - folkekirken - gennem kirkeskatten, men det gør man kun, hvis man er medlem af folkekirken. Det er også en god ordning. Men så er der nogle mellemregninger, som det fører for vidt at komme ind på her, men de kan i aller højeste grad diskuteres.
"Er det accept af moskéer og minareter over land og by?"
Vi har religionsfrihed i Danmark og derfor accepterer jeg også, at de enkelte trossamfund har ret til at bygge deres huse til udøvelse af deres tro, men de må naturligvis, ligesom vi i frikirkerne selv financiere det. Minareter er jeg ikke begejstret for.
"Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?"
Som nævnt tidligere, så går jeg ind for religionsfrihed, men jeg går ikke ind for religionslighed. Jeg går ind for, at folketinget snart tager sig sammen og gennemfører Grundlovens § 66 og giver kirken (folkekirken) sin egen kirkeforfatning og dermed gør kirken til herre i eget hus.
Med venlig hilsen
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?
Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?
Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke" fremfor andre trosretninger?
Er det accept af moskéer og minareter over land og by?`
Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?"
Jeg går ud fra, at dine spørgsmål er henvendt til mig, men præcision ønskes. Under alle omstændigheder vil jeg gerne svare på dine spørgsmål.
"Er det kristendomsundervisning fremfor religionsundervisning?" Jeg ønsker at faget fortsat skal hedde kristendomskundskab og at faget skal have 2 timer på skoleskemaet også i 7. klasse, hvor faget i dag er udeladt, fordi mange af eleverne går til præst, men ikke alle. Faget skal også indeholde grundige udblik til de andre religioner og til filosofi.
"Er det morgenbøn og salmesang i folkeskolen?" Personligt ser jeg meget gerne salmesang og fadervor i folkeskolen, men beslutningen om dette skal folketingspolitikerne overhovedet ikke blande sig i. Den beslutning overlader jeg trygt til skoleledelsen og skolebestyrelsen på den enkelte skole.
"Er det økonomiske præferancer for en kristen "folkekirke""
Jeg kommer selv i en frikirke og der klarer kirkens medlemmer selv økonomien til lokaler, præst m.m. Det synes jeg er en rigtig god ordning. I Danmark betaler man til kirken - folkekirken - gennem kirkeskatten, men det gør man kun, hvis man er medlem af folkekirken. Det er også en god ordning. Men så er der nogle mellemregninger, som det fører for vidt at komme ind på her, men de kan i aller højeste grad diskuteres.
"Er det accept af moskéer og minareter over land og by?"
Vi har religionsfrihed i Danmark og derfor accepterer jeg også, at de enkelte trossamfund har ret til at bygge deres huse til udøvelse af deres tro, men de må naturligvis, ligesom vi i frikirkerne selv financiere det. Minareter er jeg ikke begejstret for.
"Er det total demokratisk ligestilling mellem alle religioner og trosretninger?"
Som nævnt tidligere, så går jeg ind for religionsfrihed, men jeg går ikke ind for religionslighed. Jeg går ind for, at folketinget snart tager sig sammen og gennemfører Grundlovens § 66 og giver kirken (folkekirken) sin egen kirkeforfatning og dermed gør kirken til herre i eget hus.
Med venlig hilsen
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
VI SKAL ACCEPTERE, AT HINANDENS RELIGION ER SYNLIG I DET OFFENTLIGE RUM.
niels anton daam, publiceret d.12/01 22:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Det er positivt, at statsministeren ønsker at religionen skal være synlig i det offentlige rum, men det betyder også, at vi skal lære at acceptere hinandens religion.
Det er et ønske, som ikke alene skal gælde for Danmark, men for alle lande på hele jorden.
Der kan være enkelte områder,hvor man af rent tekniske grunde ikke kan bære smykker af metal, og det må man acceptere,.
Niels Anton Dam
medlem af bestyrelsen for Kristendemokraterne i Region Sjælland.
Det er et ønske, som ikke alene skal gælde for Danmark, men for alle lande på hele jorden.
Der kan være enkelte områder,hvor man af rent tekniske grunde ikke kan bære smykker af metal, og det må man acceptere,.
Niels Anton Dam
medlem af bestyrelsen for Kristendemokraterne i Region Sjælland.
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Jeg lagde mærke til, at Angela Merkel, den tyske forbundskansler, i en aktuel debat om kristne værdier kontra islam sagde: Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom.
Med andre ord: Vind eller forsvind !
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Anne B., publiceret d.12/01 23:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Jeg synes det er rigtigt positivt, at statsministeren har ændret holdning. Han lagde ellers ud med i et af sine første interviews som statsminister på DR den 5. april 2010 med at sige, at religion skulle ud af det offentlige rum.
Jeg synes også det er på tide, at vi i Danmark udnytter det positive potentiale, som religioner kan indeholde.F.eks. synes jeg, at det ville være synd, at sløjfe det hvide kors i Dannebrogsflaget, idet vi ville ende op med et rødt flag, som måske kan give negative associationer.
A. Broberg
Jeg synes også det er på tide, at vi i Danmark udnytter det positive potentiale, som religioner kan indeholde.F.eks. synes jeg, at det ville være synd, at sløjfe det hvide kors i Dannebrogsflaget, idet vi ville ende op med et rødt flag, som måske kan give negative associationer.
A. Broberg
Statsministeren: religion skal blive i det offentlige rum
Jesper, publiceret d.13/01 00:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Ja, dannnebrogsflaget må siges, at være siges at være et religiøst symbol i det offentlige rum.
Jeg mener også, at vi må udnytte det positive, som religioner kan indeholde. Ofte bliver debatten om religion i det offentlige rum, alt for snæversynet og handler mere om, hvorledes religion bruges til at opnå politiske mål eller til at forsvare undertrykkelse end til at give nogle faste holdpunkter, både kulturelt og i forhold til med-menneskelighed.
Jeg mener, at det var i 2009, at statsministeren kom med udtalelsen om, at religion skulle ud af det offentlige rum.
Jeg mener også, at vi må udnytte det positive, som religioner kan indeholde. Ofte bliver debatten om religion i det offentlige rum, alt for snæversynet og handler mere om, hvorledes religion bruges til at opnå politiske mål eller til at forsvare undertrykkelse end til at give nogle faste holdpunkter, både kulturelt og i forhold til med-menneskelighed.
Jeg mener, at det var i 2009, at statsministeren kom med udtalelsen om, at religion skulle ud af det offentlige rum.
Sv. Statsministeren: religion skal blive i det offentlige rum
disciple, publiceret d.13/01 01:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Jesper skrev:
Kommentar:
Nej, det er ikke korrekt.
Det var Anders Fogh Rasmussen, der udtalte de ovennævnte ord og ikke Løkke Rasmussen!
mvh
disciple
Ja, dannnebrogsflaget må siges, at være siges at være et religiøst symbol i det offentlige rum.
Jeg mener også, at vi må udnytte det positive, som religioner kan indeholde. Ofte bliver debatten om religion i det offentlige rum, alt for snæversynet og handler mere om, hvorledes religion bruges til at opnå politiske mål eller til at forsvare undertrykkelse end til at give nogle faste holdpunkter, både kulturelt og i forhold til med-menneskelighed.
Jeg mener, at det var i 2009, at statsministeren kom med udtalelsen om, at religion skulle ud af det offentlige rum.
Jeg mener også, at vi må udnytte det positive, som religioner kan indeholde. Ofte bliver debatten om religion i det offentlige rum, alt for snæversynet og handler mere om, hvorledes religion bruges til at opnå politiske mål eller til at forsvare undertrykkelse end til at give nogle faste holdpunkter, både kulturelt og i forhold til med-menneskelighed.
Jeg mener, at det var i 2009, at statsministeren kom med udtalelsen om, at religion skulle ud af det offentlige rum.
Kommentar:
Nej, det er ikke korrekt.
Det var Anders Fogh Rasmussen, der udtalte de ovennævnte ord og ikke Løkke Rasmussen!
mvh
disciple
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Heinrich R., publiceret d.13/01 01:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Hvis man skal udlede noget interessant af Lille-Lars's prædiken, er der to elementer der er en smule interessant.
1) at han forsøger at associere sig Grundtvig.
2) at han er vægelsindet, principløs og opportunist.
Når statsminsteren har så god tid at han kan holde taler, hvorfor ikke tale om noget folk meget hellere vil høre om, og hvor han virkeligt har noget at øse af. Overbetalinger af sygehusene. Strukturreformen. Den katastrofale økonomiske situation regioner og sundhedsvæsenet befinder sig i. Det er usigeligt mange lig i lasten.
1) at han forsøger at associere sig Grundtvig.
2) at han er vægelsindet, principløs og opportunist.
Når statsminsteren har så god tid at han kan holde taler, hvorfor ikke tale om noget folk meget hellere vil høre om, og hvor han virkeligt har noget at øse af. Overbetalinger af sygehusene. Strukturreformen. Den katastrofale økonomiske situation regioner og sundhedsvæsenet befinder sig i. Det er usigeligt mange lig i lasten.
Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Karenerfaren, publiceret d.14/01 12:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum
Bjarne Nederby Jessen skrev:
Men religionsfrihed betyder vel også, at man f.eks. i en retssal ikke skal intimideres af andres religiøse valg af klædedragt?
Eller at småbørn skal undervises i sprog af en kvinde i niqab - fordi de små drenge får "tanker", hvis de ser hendes læber??
Her er jeg ikke enig med statsministeren. Vi har religionsfrihed og det må være frit at bære religiøse symboler.
Men religionsfrihed betyder vel også, at man f.eks. i en retssal ikke skal intimideres af andres religiøse valg af klædedragt?
Eller at småbørn skal undervises i sprog af en kvinde i niqab - fordi de små drenge får "tanker", hvis de ser hendes læber??
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
53 min. siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
4 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
7 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
9 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
13 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
