Lars Løkke sagsøges for grundlovsbrud

Det bliver nu op til Vestre Landsret at afgøre, om regeringen tog fejl, da den vurderede, at Folketinget kunne vedtage Lissabontraktaten uden at sende den til folkeafstemning. Det sker, efter at Højesteret i en principiel dom har tilladt en gruppe danskere at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Folketinget vedtog Lissabontraktaten uden en folkeafstemning.

"Det er en fantastisk dom. Højesteret har understreget, at vi skal have ret til at få prøvet sagen. Vi glæder os over beslutningen på egne vegne - men især på befolkningens vegne," siger koordinator for sagsøgerne Helge Rørtoft Madsen.

Med dommen giver Højesteret - ligesom i 1996 om Maastrichttraktaten - sagsøgerne lov til at prøve, om Lissabontraktaten strider mod Grundlovens paragraf 20 om, at Danmark kan overlade suverænitet til EU i "nærmere bestemt omfang".

Dengang frifandt 11 højesteretsdommere enstemmigt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at bryde paragraf 20.

Selvom det også bliver svært for sagsøgerne at vinde denne gang, er chancerne trods alt bedre end i sagen om Maastrichttraktaten, vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

"Der er mere substans på denne sag i forhold til Maastrichtsagen. Så chancerne er bedre end dengang," siger han.

Hvis det i en kommende retssag viser sig, at paragraffen er overtrådt, mener advokat og repræsentant for sagsøgerne Ole Krarup, at Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten er ugyldig.