Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nyreligiøsitet presser kristendommen på internettet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyreligiøsitet presser kristendommen på internettet

Hjemmesiden biblegateway.com er nummer et på listen over de populære religiøse internetsider. Billedet er fra hjemmesiden.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Nyreligiøse internetsider er velbesøgte, viser en opgørelse. Kritikere mener, at folkekirken er for svag i den virtuelle verden

Tarotkort, numerologi og horoskoper. Kristendommen er presset på internettet. Det viser en ny undersøgelse over verdens 50 mest populære religiøse hjemmesider. Selvom en kristen hjemmeside med en søgefunktion til Bibelen indtager førstepladsen, konkluderer cand.mag. og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Peter Fischer-Nielsen, der står bag undersøgelsen, at nyreligiøse sider er i fremgang. Det er tredje år i træk, han laver opgørelsen, som nu viser, at cirka hver tredje hjemmeside på listen repræsenterer en form for alternativ religiøsitet.

"Kristendommen er presset af new age-fænomenet, og på listen fører kristendommen kun marginalt foran de nyreligiøse sider," siger Peter Fischer-Nielsen.

Post.doc. ved afdeling for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen, der har undersøgt danskernes brug af religion på internettet, mener, at folkekirken i højere grad kan bruge internettets mange kommunikationsmuligheder.

"New age-grupper og nyere karismatiske grupper er generelt mere fremme i forhold til at udnytte de teknologier, der er til rådighed i dag," siger Henrik Reintoft Christensen.

Annonce
En af forklaringerne på, at nyreligiøse sider vinder frem, er ifølge Peter Fischer-Nielsen, at de har fokus på for eksempel brugerinddragelse som et nyere redskab til at fange brugernes interesse.

Han mener, at den danske folkekirke kun så småt er i gang med at indse behovet for at forny sine hjemmesider.

"Folkekirken kan ikke længere tage det for givet, at kristendommen dominerer. Nu finder der en konkurrence sted, hvor folkekirkekristendommen bare er én vare på hylden. Den virkelighed skal kirken vågne op til både på og uden for internettet," siger Peter Fischer-Nielsen.

De nyreligiøse hjemmesider tager ofte udgangspunkt i den enkelte bruger. For eksempel kan man få skræddersyede horoskoper ved blot at indtaste fødselsdato og få andre oplysninger. Peter Fischer-Nielsen sætter den type sider op over for kristne hjemmesider, der har en tendens til at være mere abstrakte og forkyndende.

"Folkekirken skal til at opdage, at vi lever i en individualiseret tid, hvor folk gerne vil have svar, der henvender sig direkte til dem. Der ligger en udfordring i at blive mere individfokuseret og konkret. Det skal selvfølgelig gøres med respekt for folkekirkens tradition og værdier," siger Peter Fischer-Nielsen.

Hos Danmarks Kirkelige Mediecenter er rådet til kirkerne, at de skal have mere fokus på modtageren og mindre på afsenderen.

"Man skal være opmærksom på målgruppen, hvor afsenderen ikke må overskygge modtageren. Det er en rigtig stor udfordring i den kirkelige verden, at der ikke går for meget organisation og struktur i den frem for indhold til modtageren," siger Simon Kangas Larsen, som er præst og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter.

I Aalborg Stift er biskop Henning Toft Bro opmærksom på udfordringen. I bispevalgkampen i 2010 var kirkens kommunikation en mærkesag for ham.

"Det er meget vigtigt, at vi som folkekirke bruger forskellige medieplatforme til at forkynde evangeliet på. Vi har været gode til at forkynde evangeliet i 2000 år, men nu er der mange forskellige platforme, som giver mulighed for at forkynde det gamle budskab på en ny måde," siger han og understreger samtidig, at han ikke er bekymret for udviklingen i religion på internettet.

"Af natur bekymrer jeg mig ikke. Jeg vil hellere vende den om og sige, at det medfører, at vi skal opruste meget mere, end vi har gjort hidtil. Jeg mener stadig, at vi har det bedste budskab, og derfor skal vi være mere aggressive og offensive i vores kommunikation," siger Henning Toft Bro.

I Aalborg Stift har de taget konsekvensen af, at det er svært at inddrage de unge i kirkens liv. Derfor uddanner man til foråret såkaldte kirkemediepiloter, der skal kommunikere med de unge på sociale mødesteder på internettet som Youtube og Facebook. Biskoppen mener dog ikke, at det kan stå alene, og derfor opfordrer han alle landets sogne til at udnytte de nye kommunikationsformer.

anne.jensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​