Statsministeren slår med sin tale fast, at religion ikke bare skal tåles, men bidrage til samfundsudviklingen og styrkelse af demokratiet, vurderer studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, som forsker i religion og politik.

"Det er et klart opgør med Anders Foghs linje og med det meget enøjede handelshøjskole-Venstre, hvor værdier opgøres i tal og økonomi og ikke i den fælles samtale og religionens plads i samfundet. Det er med andre ord en tilbagevenden til det klassiske højskole-Venstre. Løkke slår fast, at religion har en betydning for vores fremtidige indretning af samfundet og opfordrer - nærmest udfordrer - religiøse mennesker til at bidrage til et oplyst demokrati," siger han.

Kirkeordfører Charlotte Dyremose (K), som tidligere har kritiseret ønsket om at holde religion og politik adskilt, er "meget glad for statsministerens nye linje".

"Der har i mange år desværre været en tendens til at ønske religionen væk fra det offentlige rum, og der har været mange røster om at adskille religion og politik. Det vidner om et kæmpe kulturtab. Men her siger statsministeren så fint og klart, at vi har opbygget vort demokrati og Grundloven ud fra den evangelisk-lutherske tankegang, og at det er noget, vi kan være stolte af," siger hun.

Tidligere biskop Jan Lindhardt, som ligeledes har kritiseret Anders Fogh Rasmussens angreb på religion i det offentlige rum, mener, at Løkke her giver Venstre sin kristne profil tilbage:

"Det er en lettelse at høre, for man har ikke vidst, hvor Venstre stod. Fogh kom med sin bemærkning (i 2006, red.), og siden hyrede partiet en ateist til at rådgive i religiøse spørgsmål, hvilket var stærkt provokerende for mange. Lars Løkke rydder op efter partiets fejltrin og markerer sig her over for unge Venstrefolk, som ikke ved noget om religion. Han kunne ikke gøre det bedre."

Lektor i religionsvidenskab og forfatter til doktorafhandlingen "Religion, magt og kommunikation" Lars Albinus er kritisk over for statsministerens tale:

"Det er problematisk, at han flere gange taler om værdikamp i relation til religionsfrihed. Han siger på den ene side, at der netop skal være plads til religion i det offentlige rum, hvilket forudsætter respekt for andres værdier. Samtidig fremstår det, som om han med begrebet værdikamp siger, at vi skal kæmpe for nogle særlige kristne værdier over for muslimske værdier. Det får hans tale om hjertets frihed og religionsfrihed til at fremstå selvmodsigende."

johansen@k.dk