Haitianerne finder trøst i deres tro

En skare af nysgerrige fra lejren er stimlet sammen om præsten. En af dem er også præst, og flere gange afbryder han for at få sit budskab frem:

"Haiti har valgt voodoo i stedet for Jesus. Det er den sikre vej til døden. Haiti har valgt korruption. Det er den sikre vej til døden. Haiti kommer ikke ud af krisen, før alle er omvendt i deres hjerter. Jesus Kristus er den eneste vej," råber Pierre Julien ophidset.

Han er tilhænger af den amerikanske prædikant Franklin Graham, som dagen før har holdt en såkaldt evangelikal festival for Jesus på byens stadion. Mange tusinder haitianere deltog.

"Franklin Graham fortalte os, at jordskælvet var Guds straf for, at mange ikke har Jesus i deres hjerter. Nu må vi bede. Hele Haiti må bede," råber han, mens andre omkring ham klapper og råber "Amen".

For religionshistoriker ved Aarhus Universitet Thomas Hoffmann er haitianernes stærke tro ikke usædvanlig.

"Når der sker noget forfærdeligt i ens liv, kan det være en trøst at tro på en Gud, der er almægtig, som står for både det gode og det onde, og hvor der ingen grænser er for, hvor meget katastrofe der kan inkluderes i et meningsfyldt verdensbillede. Man anerkender, at man ikke kender eller forstår alle Guds planer. Ved at resignere på meningen med katastrofen anerkender man dermed også Guds suveræne og uransagelige veje. Det er også en måde at få en mening med det hele på," siger han.

Thomas Hoffmann tilføjer, at det er almindeligt, at mennesker i en krisetid enten ser det som en straf, hvor man som mennesker ikke har gjort, som Gud mente, man skulle, eller som en form for test, hvor Gud vil sætte ens tro på prøve.

"For os lyder det måske ukonstruktivt og ubarmhjertigt, når Franklin Graham siger til haitianerne, at jordskælvet er Guds straf. Det kan synes at være en reaktionær form for kristendom, men det er jo ikke min opgave at fordømme. Derimod må vi acceptere, at det virker for nogle mennesker, og at det trækker på en prominent religiøs tradition for at tale ind i katastrofer. I Pakistan og Indonesien var jordskælv og tsunami også Guds straf," siger han.

I kredsen af mennesker omkring præsten står også Rose Binaye. Hun bliver gal og råber på kreolsk, da han siger, at voodoo er det onde og årsag til, at jordskælvet rystede Haiti til ukendelighed.

"Legba passer på os (en v0odooånd, der sørger for at holde styr på den menneskelige og åndelige verden, red.). Han har ikke noget med jordskælvet at gøre," råber hun til præsten.

"Overalt i verden er der voodoo, det hedder bare noget andet andre steder. Og voodoo kommer fra Afrika, men der er ikke jordskælv," argumenterer hun.

Rose Binaye viser os sit voodooalter ved sit telt, men vi må ikke fotografere det. På en nøgen gren stukket ned i jorden hænger et menneskekranie. Ved siden af i en snor hænger plastikblomster, et lille jernkors og en træfigur, der forestiller en sort mand med høj hat og pibe.

"Det er Legba. Han passer på os. Beskytter os mod det onde og sørger for, at vi får mad og rent vand, så vi ikke får kolera, og han giver os modet tilbage," siger hun.

Konflikten mellem de to grupper i lejren er ikke usædvanlig. Lige efter katastrofen opstod der ofte splid ved uddelingen af nødhjælp. Den blev varetaget af kristne grupper, og der er flere eksempler på, at de ikke ville dele den med voodoo-troende. I går, hvor det var årsdagen for jordskælvet, var der på samme måde problemer flere steder, hvor kristne ikke ville lade voodoo-tilhængere deltage i mindehøjtidelighederne for de 250.000 døde. Voodoo-tilhængere i hvide kjortler holdt også deres egne ceremonier i går til ære for jordskælvsofrene med trommer og dans ved havnen i byen.

Rose Binaye vil ikke diskutere mere og går ind i sit telt. Hun stikker hovedet ud med en sidste kommentar:

"Vi har alle mistet alt, hvad vi havde. Vi må hver især videre i livet. Lige meget, om Legba eller Jesus er med os."

udland@k.dk