Drømmefødsler og stereo-amning

I forbindelse med, at kronprinsessen nedkom med tvillinger, blev der også født et par nye ord. Eller de blev folkeeje. Fødselslæge Hedegaard kunne erklære, at det havde været en drømmefødsel, og det ord rummer en fornem dobbelthed. Hedegaard mente naturligvis, at fødslen var forløbet særdeles godt, men i en anden forstand var det en drømmefødsel, for så vidt som alverdens medier får stof til eventyrlige fortællinger.

Det andet ord blev forløst på skærmen af en jordemoder, der introducerede begrebet stereoamning.

Når en mor til tvillinger ammer begge på en gang, er det stereo! Det er et morsomt billede, som samtidig rummer en mulig sproglig misforståelse. Mange tror, at ordet stereo betyder noget med to, for der plejer at være to højttalere til et stereoanlæg.

Ordet stereo er imidlertid græsk stereós og betyder fast, hård, massiv, legemlig eller en fast og uforanderlig form.

Ordet dukker op i forbindelse med formidling af musik og radio allerede i 1940?erne, hvor stereós sættes sammen med et andet ord af græsk oprindelse, nemlig fon af phoné, der betyder lyd eller stemme.

Heraf konstrueres det tekniske ord stereofoni, som defineres sådan her i 1942: "Betegnelse for de Metoder, ved hvilke Lyden optages og gengives paa en saadan Maade, at den særlige Retningsvirkning, der skyldes at man hører med to Ører, ikke gaar tabt."

Når man ser bort fra, at vi har to ører, så har stereofoni eller stereo, som det siden blot kom til at hedde, ikke noget med to at gøre, men betyder altså rumlig eller fast og betegner den særlige lyd- og rumeffekt, der, fordi lyden bliver givet retning, får rummet til at føles fyldt ud, og som opnås ved at anvende flere mikrofoner i optagelse og flere højttalere ved afspilning.