Ifølge nye tal, der offentliggøres i dag, finder flere danskere vej til kirken end for 30 år siden, og der er blevet længere mellem danskere, som aldrig bruger kirken.
Væksten er størst i den gruppe, som går i kirke en gang om året til en højtid. I samme periode er antallet af danskere, som går i kirke mindst en gang om måneden, faldet, men tilbagegangen er beskeden, fremgår det af den store værdiundersøgelse "Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981".
I Viborg Stift siger biskop Karsten Nissen, at man har bemærket tendensen i sognene.
"De senere års værdipolitiske debat har betydet, at flere gør sig deres standpunkt til religion klart og gør sig bevidst, hvor de hører hjemme. Man vil gerne kirken, og sker der noget særligt, så kommer man også i kirken," siger Karsten Nissen.
Religionssociolog Peter Lüchau, som har arbejdet med danskernes religiøse værdier i undersøgelsen, advarer mod, at den øgede kirkegang ses som et udtryk for en voksende kristen bevidsthed. Højtidskirkegangen, hvor en familie typisk sammen tager i kirke, er snarere et udtryk for en opprioritering af familien.
"Ved at gå i kirke kan du hægte dig på noget, som er større end dig selv og ældre end nærmest alt andet i det danske samfund. Ved at vælge kirken som en ramme om en aktivitet i familien projicerer man sig selv baglæns ind i verdenshistorien, og det er snarere den mening, man søger, end en religiøs tilværelsestolkning," siger Peter Lüchau.
Professor dr.theol. Viggo Mortensen ser samme udvikling. Han mener, at danskernes formål med kirkegangen har ændret sig.
"Tidligere gik man i kirke for at deltage i trosfællesskabet, men i dag er kirkegangen ritualiseret som noget andet. Man er småbørnsmor på barsel til et babysalmesangsarrangement, eller man kommer til kirken som en del af familiens juletradition," siger Viggo Mortensen.
Cand.phil. i religionsvidenskab ph.d. Iben Krogsdal fra Aarhus Universitet er i øjeblikket ved at gennemføre et forskningsprojekt om netop danskernes brug af kirken. Når danskerne går i kirke, er det ikke en religiøs markering, men snarere et udtryk for, at man holder af kirkerummet.
"At der er kommet flere lejlighedsvise kirkegængere betyder ikke, at danskerne er blevet mere troende i dogmatisk forstand, men folk nærmest elsker kirkerummet, ritualerne og den stilstand og tyngde, som kirken udtrykker," siger Iben Krogsdal.
Alt mens biskop Karsten Nissen glæder sig over, at folkekirken er i kontakt med flere danskere, mener han også, at undersøgelsen dokumenterer, at der er et problem med opbakningen til den almindelige søndagsgudstjeneste.
"Søndagens højmesse er blevet betragtet som kirkens åndedræt, men den tiltaler den ældre del af befolkningen, og opbakningen er vigende. Der er brug for forstærket refleksion over, hvordan vi kan fastholde søndagens højmesse som central," siger han.