Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Svenskerne strides om Strindberg-året til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenskerne strides om Strindberg-året

Abigail LebrechtNæste år er det 100 år siden, at den svenske forfatter August Strindberg døde. I Sverige er der uenighed om, hvor mange penge man skal bruge på at fejre hans 100-års dødsdag.

- Abigail Lebrecht/Scanpix.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den offentlige støtte til at fejre Strindbergs 100-års dødsdag i 2012 er ikke høj nok, mener museumsdirektør Stefan Bohman

I 2012 er det 100 år siden, at den svenske dramatiker og forfatter August Strindberg døde, og årsdagen skaber allerede nu stor debat i Sverige.

Regeringen vil nemlig kun støtte Strindberg-året med 200.000 svenske kroner. Til sammenligning fik arrangørerne af Carl Linné-året 27 millioner kroner.

Pengene skal gå til to udstillinger på det lille Strindberg-museum i Stockholm, men museumsdirektør Stefan Bohman er langtfra tilfreds med regeringens støtte.

"Det er selvfølgelig et velkomment bidrag til museet, men det er en dråbe i havet i forhold til, hvad Norge brugte på at fejre Ibsen og Danmark på H.C. Andersen. Jeg synes, det er skandaløst", siger han.

Annonce
Da naturforskeren Carl Linné blev fejret i 2007, omsatte festlighederne for 100 millioner svenske kroner, og Sverige lancerede forskellige tiltag i 28 lande.

Kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth (Moderaterne) har tidligere udtalt, at "Der er få, som har betydet så meget for den kulturelle udvikling i Sverige som August Strindberg – både som forfatter, billedkunstner og sand intellektuel". Nu beskyldes hun for at løbe fra sit ansvar.

Ministeren er bortrejst, men hendes stabschef Henrik Toremark finder krtikken ubegrundet.

"Jeg skal ikke afgøre, hvor mange penge Strindberg er værd, men man kan sammenligne med fejringer af Selma Lagerlöf og Anders Zorn, som fik cirka samme beløb. Jeg er sikker på, at vi vil se tilbage på Strindberg-året som tilfredsstillende," siger han til Sveriges Radios P1.

På lederplads kalder avisen avisen Dagens Nyheter det for et ejendommeligt svar:

"Han (Strindberg, red.) var en omstridt, frygtet og elsket forfatter, hvis ord stadig provokerer og vækker debat. Det er svært at finde en bedre grund til at hive pomp og pragt frem og arrangere et ordentligt og velforberedt jubilæumsår".

barslev@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Giv Strindberg sin egen bænk på Kgs.Nytorv

Frans, publiceret d.14/01 08:51 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Svenskerne strides om Strindberg-året
Strindberg er altid blevet forfordelt. Han fik aldrig Nobel-prisen f.eks. Nu hives han ned i Sverige og sættes på linie med Anders Zorn og Selma Lagerlöf i det beløb, der afsættes til fejringen af 100-året for hans bortgang. Med al respekt for de to kunstnere, så rager Aug.Sg. himmelvidt op i sammenligning med de to. Hele verden har hørt om Strindberg, - ikke om de to andre. Strindberg fortsætter med at være frisk og aktuel både sprogligt og i malerkunsten. Hvorimod Zorns og Lagerlöfs kunst for længst er stagneret i deres eget århundrede.

Det ville være en smuk gestus, dersom København fik en Strindbergsfigur a la den, som H.C.Andersen fik i New York. Aug.Sg. var en flittig gæst i København og Nordsjælland. Frk.Julie fik sin første opsætning i Kbhvn. og f.eks. Tschandala er skrevet i Holte. Han holdt meget af byen og havde mange venner blandt de danske kunstnere. Danmark bør hylde August Strindberg med noget varigt i 2012.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​