Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kosmetiske operationer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kosmetiske operationer

Eksempler på fatal fejlbehandling skaber debat i Sverige

- colourbox.com

Emneord for denne artikel

etik | debat | operation | bryst | Christina Hedlund | Sydsvenskan
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hjerneskadet svensk patient skaber debat

CHRISTINA HEDLUND FRA MALMÖ havde været sammen med sin forlovede, Benny Håkansson, i 13 år, da hun i sommer besluttede at få lavet større bryster inden deres bryllup. På grund af lang ventetid i Sverige søgte hun på internettet efter udenlandske firmaer, og hun endte med at bestille en operation i Polen. En dag i august blev hun lagt i narkose, men noget gik galt under operationen, og da hun vågnede, var det med svære hjerneskader.

Hendes historie blev fortalt i det svenske tv-program Uppgrag Granskning og i avisen Sydsvenskan og sætter spørgsmålstegn ved sundhedsvæsenets standarder. Eksperter tror, at 31-årige Christina Hedlund kan have fået en for høj dosis narkose, som kan have udløst hendes hjerneskader. En undersøgelse af det polske privathospital viser, at hendes journal blev forfalsket flere gange, skriver nyhedsbureauet TT.

DEBATTEN BLEV YDERLIGERE FORSTÆRKET, da en ung kvinde fik hjertestop efter en lignende operation i Landskrona. Privatklinikken har meldt sig selv til undersøgelse af myndighederne, som er praksis i sådanne sager. Men klinikchefen mener ikke, at der generelt er for dårlige standarder i sundhedsvæsenet, siger han til Sydsvenskan.
Man anslår, at der hvert år udføres mellem 8000 og 10.000 æstetiske indgreb eller skønhedsoperationer i Sverige, men det eksakte tal er ukendt. De fleste svenske privatklinikker oplyser nemlig ikke deres klienters navne og behandlinger, som loven ellers kræver.

Annonce
"Sidste år fik vi blot oplysninger fra to klinikker, og vi har ingen sanktionsmuligheder, for det er lægernes eget ansvar at følge loven," siger Anders Jacobsson fra Socialstyrelsens patientregister til Sydsvenskan.

De mange manglende indberetninger er problematiske, for uden viden om, hvilke indgreb der går galt, har lægerne ikke det rette grundlag for at vælge den mindst risikofyldte operation.

CHRISTINA HEDLUNDS FORLOVEDE siger, at han opfordrer alle til at overveje meget nøje, om en skønhedsoperation er risikoen værd.

"Der er en tendens i samfundet til, at man skal være så perfekt som mulig. Jeg har selv indset, at jeg også har haft det sådan. Jeg har altid været indstillet på at blive bedre og dygtigere. Men man glemmer, at man allerede har alt," siger Benny Håkansson til Svenska Dagbladet.

Han var med på rejsen til Polen og siger, at kontaktpersonen virkede pålidelig og forsikrede dem om, at standarden i Polen var på højde med Sverige. Christina Hedlund var nervøs, men også glad, da hun blev kørt ind til operationen, for hun havde drømt om at få større bryster i flere år.
 
Hun blev et par dage efter indgrebet fløjet hjem til Sverige i en
sygetransport sammen med sine forældre og forlovede. Hun bor nu på et plejecenter og er stadig i en vegetativ tilstand, og lægerne giver ikke meget håb om, at hun vågner op.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​