Jannie Schjødt Kold |
15. januar 2011
Familien Frydenlund klager ikke. De trives og har indrettet sig, så der er plads til alle i det lille hus i Rødovre. Men beskæringen af børnechecken kunne de godt have været foruden
Når familien Frydenlund er i byen, fylder de halvdelen af middagsbordet og kan ikke undgå at blive lagt mærke til.
"Der er nogle, der lige tæller med øjnene, og det sker da også, at fremmede mennesker spørger, om den sidste var et uheld," siger Lone Frydenlund.
Som regel møder Jesper Frydenlund, 35 år, Lone Frydenlund, 36 år, Maja på 9, Tilde på 7, Walter på 3 og Buster på 1 år lutter positive reaktioner og respekt, når de kommer kørende i deres Chrysler med seks sæder og indbygget køkken.
"Der er mange, der spørger, hvordan vi dog får tid til så mange børn, og det giver en slags respekt, som jeg gerne suger til mig," siger Lone Frydenlund.
En respekt, der kommer af, at familien ser og hører alle børnene, og mor og far stadig formår at komme ud uden børn en gang imellem.
"Det, at man ikke er gået helt bag om dansen selv og samtidig er gode forældre, er det, folk lægger mærke til," siger Lone Frydenlund, der tilføjer, at parret kun kommer ud alene, når mormor træder til, for det er ikke alle, der lige kan tage fire børn en fredag aften.
I familiens omgangskreds er der efterhånden flere, der har fået tre børn, og Lone Frydenlund mener, at flere af hendes veninder har fået overtalt deres mand, efter at de har set, at det godt kan lade sig gøre at have fire børn.
Familien bor i et lille hus i Rødovre, der ikke er større end de 90 kvadratmeter, der er på gadeplan, samt de 70 kvadratmeter, de har i kælderen. Her finder man soveværelse, kontor og en vaskekælder. I den står fem vaskekurve og venter på, at familien kaster snavsetøjet ned, når de går i seng, og sorterer det i kurvene, når de går forbi. Om aftenen, når de fire børn er puttet, hænger Lone Frydenlund og hendes mand, Jesper, tøjet på plads i det værelse, der fungerer som hele familiens tøjskab.
Også omkring arbejdslivet, har familien valgt at organisere sig, så der er tid til børnene. Jesper Frydenlund arbejder med it hjemmefra og om nødvendigt om natten, og Lone Frydenlund er dagplejemor. Buster på et år indgår i dagplejeordningen, og på den måde kan Lone passe ham hjemme. Da hun var på barsel med Buster, havde hun også storebror Walter på to år hjemme, så han ikke skulle i vuggestue.
Tidligere boede familien i en lejlighed på Vesterbro i København, og Lone arbejdede som folkeskolelærer. Da de fik Maja, gik Lone på orlov og fortsatte på barsel med Tilde 19 måneder senere. Med to blebørn stod et hus med have højt på ønskelisten, og da familien rykkede til Rødovre, blev der plads til en til. Og eftersom det var gået godt med at få de to piger i rap, så endte familien med at øge børneflokken fra tre til fire.
Lone Frydenlund og hendes mand kommer selv fra almindelige tobørnsfamilier og har ikke haft en drøm om en storfamilie. Det er bare blevet sådan, og de tager de glæder og udfordringer, der følger, med. Til de sidst- nævnte hører økonomien, for det er dyrt at have mange børn, understreger Lone Frydenlund, der heller ikke er særlig tilfreds med, at børnechecken bliver beskåret.
"Hos os går den ikke til tant og fjas. Den ryger ind i det store budget og går til betaling af de store pigers sfo-ordning og til fritidsaktiviteter," siger Lone Frydenlund.
Det er ikke kun på pengepungen, at det kan mærkes, at der er fire børn i huset. Det ses også tydeligt i familiens kalender.
"Alene i december havde vi 10 julearrangementer – i skolen, til gymnastik, i sfo?en og så videre," siger Lone Frydenlund, "og vi kommer til dem alle sammen."
Selvom kalenderkabalen tilsyneladende går op for den store familie, er der ingen slinger i valsen, når man spørger, om de skal have en mere.
"Nej," siger hun og tilføjer:
"Vi har et barn fra hver årstid, så vi kan ikke klage."
familieliv@k.dk