Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vatikanet giver religionsfriheden topprioritet i 2011 til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vatikanet giver religionsfriheden topprioritet i 2011

Religionsfrihed vil blive prioriteret højt af Vatikanet i år.

- Giuseppe Giglia/Scanpix.

Emneord for denne artikel

islam | religionsfrihed | FN | pave | kristne | Irak | Benedikt XVI | ekstremisme | koptere | Egypten
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nylige angreb på kirker i Egypten og Irak handler ikke kun om sårbare kristne. Islams store udfordring er at skabe retfærdige samfund for alle, mener paven. Og det vil tage lang tid

Det blodige attentat mod en koptisk kirke i Alexandria den 1. januar har fremkaldt fordømmelser verden over. For Vatikanet bekræfter dette og lignende angreb i Irak i efteråret, at kristne er verdens mest forfulgte religiøse minoritet.

I en tale til sine medarbejdere i kurien den 20. december understregede pave Benedikt XVI alvoren ved for første gang selv at bruge udtrykket "kristianofobi" – altså frygt for eller had til kristne eller kristendom – en betegnelse, der også bruges af FN's Menneskerettighedskommision i Geneve på linje med "islamofobi" og "antisemitisme".

Paven tog også spørgsmålet om forfulgte kristne op den 10. januar i sin årlige nytårstale til ambassadørerne for de 178 lande, med hvilke Pavestolen har diplomatisk forbindelse. Normalt handler denne tale om internationale forhold i bred forstand, men denne gang valgte Benedikt XVI religionsfriheden som sit eneste tema.

"Denne række af angreb er endnu et tegn på, hvor afgørende det er, at regeringerne i den del af verden, på trods af alle vanskeligheder og farer, sikrer en effektiv beskyttelse af religiøse minoriteter," fastslog han med tanke på begivenhederne i Egypten og Irak.

Annonce
Ifølge iagttagere er der ingen tvivl om, at Pavestolens diplomati vil gøre religionsfriheden til sin absolutte prioritet i 2011. Den tolkning styrkes af, at paven højst usædvanligt i nytårstalen henvendte sig direkte til den pakistanske regering og bad den afskaffe den omstridte blasfemilov. Mordet den 4. januar på guvernøren i Punjab, Salman Taseer, der var kendt for sin støtte til en afskaffelse af blasfemiloven, gør ifølge paven kun afskaffelsen endnu mere påtrængende.

Krænkelser af religionsfriheden overalt i Mellemøsten fik også skarpe ord med på vejen, og Benedikt XVI mindede særligt om de millioner af kristne gæstearbejdere på den arabiske halvø, hvis ringe muligheder for at praksisere deres tro ofte bliver overset.

Ikke-muslimske lande som Kina, Cuba og Indien blev også nævnt, samtidigt med at paven hæftede sig ved, at diskrimination mod de kristne her typisk anses for "mindre alvorlig" af medierne og regeringerne i den vestlige verden.

Også i Europa fandt paven grund til bekymring, når religiøse synspunkter marginaliseres, og religion ønskes fortrængt til privatsfæren, sådan som det ifølge Vatikanet blandt andet sker i Spanien.

Ikke desto mindre er det tydeligt, at det er islam, der anses for det største problem. Muslimske ekstremisters kamp for en "ren" islam mod "vantro" og "frafaldne" analyseres nøje i Vatikanet, og gennem internationale organisationer og i direkte kontakt til regeringerne i muslimsk-dominerede lande arbejdes der hårdt på at sikre garantier for alle religiøse minoriteter.

Men samtidig ved pave Benedikt så godt som nogen, at det er en lang proces at ændre i den religiøse mentalitet.

Benedikt forventer sig ikke hurtige resultater, og det gør hans tilgang til problemerne i den muslimske verden anderledes end de udmeldinger, vi typisk hører fra politisk side, og som afspejler de meget snævrere tidshorisonter og evigt skiftende dagsordener, der eksisterer blandt de folkevalgte.

Benedikts større tålmod skyldes dog ikke eftergivenhed over for islam eller et ønske om at minimere terrorismen eller dens ofre, hvoraf mange er hans egne trosfæller. Snarere skyldes den en blanding af realisme og fairness, som er en vigtig del af hans psykologiske profil.

Den muslimske verden står i dag over for en meget påtrængende opgave, som er lig den, som kristne blev påtvunget i oplysningstiden," sagde paven i 2006 – samme år, som han holdt sin omstridte forelæsning i Regensburg med det islamkritiske citat og senere besøgte det muslimske Tyrkiet.

"På den ene side må vi modsætte os et positivistisk diktatur, som udelukker Gud fra samfundslivet og den offentlige orden," sagde paven dengang.

"På den anden side er det nødvendigt at byde oplysningstidens virkelige fremskridt velkommen – i særdeleshed menneskerettighederne og specielt den frie udøvelse af trosfriheden – og anerkende, at dette er elementer, der også er afgørende for religionens egen ægthed og gyldighed."

Denne indstilling, der nok lægger pres på islam, men som også rækker hånden ud til moderate muslimer ved at fremhæve den kristne verdens egen og undertiden smertefulde erfaring med at navigere i den moderne, sekulære verden, er den egentlige kerne i pave Benedikts islampolitik og har været det, lige siden han tiltrådte.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​