Biskop: Nu må kirken blive voksen

Dermed rører han ved hele diskussionen om forholdet mellem stat og kirke, om den forfatning, mange mener, folkekirken aldrig fik, og en mere selvstændig kirke. Blandt biskopperne er der både stærke tilhængere og skarpe modstandere og dem, der både kan se fordele og ulemper ved at løsne båndene til staten og gøre folkekirken mere selvstændig.

For Niels Henrik Arendt er der tre forhold, som har gjort hans stilling klar. For det første bliver folkekirken i stigende grad styret af staten. For det andet er der ingen til at svare, når politikerne spørger efter folkekirkens holdning til registreret partnerskab, og for det tredje opfatter mange biskopperne som folkekirkens ledelse, uden at de er blevet tillagt nogen officiel myndighed.

"Den aktuelle sag er jo, at kirken simpelthen bliver spurgt af vores lovgivere, hvad den selv mener om registreret partnerskab, og så må der være nogen, som man kan identificere med dette "selv". Det er ikke, fordi jeg synes, at kirken har levet et elendigt liv under den nuværende ordning, men nu trænger det sig altså på at få løst det problem," siger Niels Henrik Arendt og fortsætter:

"Der er også et behov for, at vi i folkekirken i højere grad selv bliver i stand til at varetage kirkelige kerneopgaver som mission og diakoni. Vi har levet fint med, at vi har haft forskellige private organisationer til at varetage de opgaver. Men Kirkens Korshærs nye chef, Helle Christiansen, har for nylig været ude med riven og spurgt, hvorfor den officielle folkekirke er så tilbageholdende, når det drejer sig om at arbejde med diakoni. Det er, fordi der ikke er nogen i folkekirken, som for alvor har mulighed for at opprioritere det arbejde på kirkens vegne," siger Niels Henrik Arendt.

I Grundloven hedder det kort og godt, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

"Vi har jo været vant til den fortolkning af denne paragraf, at folkekirken får en forfatning hele tiden, nemlig gennem de love som løbende vedtages af Folketinget, og som fastlægger folkekirkens drift og opgaver. Men det har man valgt at fortolke på den måde, at kirken dermed dybest set ikke selv træffer afgørelse om for eksempel sin økonomi, og at der ikke findes nogen, der kan udtale sig om noget som helst på kirkens vegne. Det er det, jeg nu anfægter med tre argumenter, men man kunne også finde andre argumenter," siger Niels Henrik Arendt.

I april sidste år nedsatte kirkeminister Birthe Rønn Hornbech en arbejdsgruppe, som fik til opgave at afklare folkekirkens holdning til registreret partnerskab. De fleste i udvalget går ind for et officielt ritual til velsignelse af et partnerskab, mens der er næsten dødt løb mellem modstandere og tilhængere af, at registreret partnerskab skal kunne indgås i folkekirken. Dertil kommer forskellige mindretalsudtalelser. Men det er nok ganske repræsentativt for folkekirken, mener Niels Henrik Arendt. På den anden side kunne udfaldet af udvalgets arbejde have været det stik modsatte, hvis sammensætningen havde været en anden.

Oven i det hele har udvalgets rapport været i en omfattende høring hos en lang række parter lige fra biskopper, præster og menighedsråd til de kirkelige retninger, kirkelige fagforeninger og 3F.

"Dybest set kan kirkeministeren vel drage den konklusion, hun selv vil, for høringssvarene stritter i alle retninger. Den politiske proces ville være mere forpligtende, hvis der forelå et klart svar fra folkekirken. Nu vil kirkeministeren vil tage sin beslutning, om der skal være et kirkeligt ritual for homoseksuelle i folkekirken eller ej, på grundlag af, at nu har hun lyttet til, hvad kirken har at sige i debatten og i høringsrunden. Det har været hendes grundholdning i denne sag, at alle skulle have mulighed for at komme til orde. Kirkeministeren tager den nuværende ordning alvorligt, når hun siger, at det her er en sag for Folketinget. Men man kan stille spørgsmål ved, om folkekirken alligevel ikke var bedre tjent med, at den selv kunne give et klarere svar," siger Niels Henrik Arendt.

vincents@k.dk