Og hvorfor kan folkekirken ikke fuldstændig selv bestemme, hvordan dens penge skal bruges?
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken til din ven.
Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Biskop i Haderslev Stift Niels-Henrik Arendt støtter et selvstyrende organ i folkekirken.
- Maria Hedegaard/Scanpix.
Biskop melder sig nu som tilhænger af et folkekirkeligt ledelsesorgan, og til efteråret fremlægger Selskab for Kirkeret et færdigt forslag til en forfatning for folkekirken
Hvorfor oplever vi så sjældent et stort pressemøde i den danske folkekirke? Og hvorfor kan folkekirken ikke fuldstændig selv bestemme, hvordan dens penge skal bruges?
Måske skal vi til at vænne os til en folkekirke, som har en meget skarpere profil i samfundet end i dag. I hvert fald skorter det ikke på lyst til at byde ind på folkekirkens fremtid.
LÆS OGSÅ: Biskop: Nu må kirken blive voksen
Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt melder nu klart ud, at han gerne ser et selvstyrende organ i folkekirken.
Annonce
"Jeg argumenterer for, at folkekirken selv skal være i stand til at prioritere sine ressourcer og til at svare for sig, når den bliver spurgt," siger Niels Henrik Arendt, som understreger, at han ikke arbejder for at skille stat og kirke.
Til efteråret fremlægger en arbejdsgruppe i Selskab for Kirkeret et konkret forslag til, hvordan den meget omdiskuterede tekst til en kirkeforfatning kan se ud. Selskabet tæller en række toneangivende teologiske eksperter, professorer og jurister – blandt andre Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.
Et af medlemmerne af selskabets ledelse er biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller:
"Det, jeg ser perspektiv i, er netop et kirkeligt organ, der kan drøfte og fremsætte forslag om 'indre anliggender', et organ, som har kirkelig legitimitet. Men jeg ønsker ikke at skubbe i retning af en adskillelse af stat og kirke, jeg ønsker ikke, at Folketingets lovgivningskompetence på det folkekirkelige område begrænses," siger han.
Måske skal vi til at vænne os til en folkekirke, som har en meget skarpere profil i samfundet end i dag. I hvert fald skorter det ikke på lyst til at byde ind på folkekirkens fremtid.
LÆS OGSÅ: Biskop: Nu må kirken blive voksen
Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt melder nu klart ud, at han gerne ser et selvstyrende organ i folkekirken.
Til efteråret fremlægger en arbejdsgruppe i Selskab for Kirkeret et konkret forslag til, hvordan den meget omdiskuterede tekst til en kirkeforfatning kan se ud. Selskabet tæller en række toneangivende teologiske eksperter, professorer og jurister – blandt andre Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen.
Et af medlemmerne af selskabets ledelse er biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller:
"Det, jeg ser perspektiv i, er netop et kirkeligt organ, der kan drøfte og fremsætte forslag om 'indre anliggender', et organ, som har kirkelig legitimitet. Men jeg ønsker ikke at skubbe i retning af en adskillelse af stat og kirke, jeg ønsker ikke, at Folketingets lovgivningskompetence på det folkekirkelige område begrænses," siger han.
Formand for Selskab for Kirkeret, jurist og ph.d. Peter Christensen siger:
"Vi vil gerne udfordre folkekirken. Det vigtige for os er at lave dette årtis forslag til, hvordan en forfatning for folkekirken kunne se ud med nogle organer, som sikrer, at man bestemmer over egne indre anliggender. At man bliver hørt, når der fremsættes forslag i for eksempel Folketinget, som er relevante for folkekirken, og ikke mindst får den medindflydelse på økonomien, som folkekirken ikke har i dag," siger Peter Christensen.
En række af biskopperne enten deler Niels Henrik Arendts synspunkt eller er villige til at diskutere en ny indretning af folkekirkens ledelse. Biskop i Helsingør Lise-Lotte Rebel er dog ikke enig.
"For mit eget vedkommende har jeg hele tiden – og det står jeg stadig ved – fastholdt, at den meget decentrale ordning og organisation af folkekirken, som vi har tradition for, er et gode. Nogen vil måske påstå, at det er lidt af et anarki, men hertil vil jeg svare, at så er det relativt velordnet. Det betyder, at magten til at beslutte, til at definere og fastlægge ikke er samlet i et enkelt magtfuldt råd. Det, synes jeg, er en fordel," siger Lise-Lotte Rebel.
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Lige præcis, Anker. Det er trist, at biskoppen ikke kender folkekirkeordningen. Han burde sætte sig ind i den og støtte den, som den er i dag. I stedet for at splitte den. For det er, hvad der vil ske, hvis der kommer et ledelses organ, - som bisperne selvfølgelig selv vil være en væsentlig del af. Hvis de skal til at udtale sig på vor vegne vil det føre til massive udmeldelser, ikke mindst set i lyset af de mange ret så uheldige udtalelser, de er kommet med i den forløbne tid - heldigvis for egen regning. Hvis disse personer, eller nogen personer i det hele taget, skal til at udtale sig på mine og andre folkekirkemedlemmers vegne, vil dette det sidste sande fællesskab for alle i samfundet blive ødelagt.
Anker skrev:
Anker skrev:
Og hvorfor kan folkekirken ikke fuldstændig selv bestemme, hvordan dens penge skal bruges?
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Anker skrev:
Du har da vist fået noget galt i halsen. Den allerstørste del af folkekirken finansieres gennem kirkeskatten.
Det er sandt, at staten for omkring 100 år siden exproprierede præstegårdsjorden og til gengælde påtog sig at betale en del af præsternes lønninger. Derfor har vi i dag dette roderi med, at en mindre del af Folkekirkens udgifter betales af staten.
Skal Folkekirken finansieres udelukkende af kirkeskatten, burde staten altså give den præstegårdsjorden tilbage. Endvidere må man så forvente, at pengene, vi betaler i kirkeskat, bliver fradragsberettigede ligesom det, katolikker og baptister betaler til deres kirke.
Og hvorfor kan folkekirken ikke fuldstændig selv bestemme, hvordan dens penge skal bruges?
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Fordi det ikke er dens penge?
Når den selv betaler kan den også få lov til selv at bestemme hvad pengene skal bruges til.
Du har da vist fået noget galt i halsen. Den allerstørste del af folkekirken finansieres gennem kirkeskatten.
Det er sandt, at staten for omkring 100 år siden exproprierede præstegårdsjorden og til gengælde påtog sig at betale en del af præsternes lønninger. Derfor har vi i dag dette roderi med, at en mindre del af Folkekirkens udgifter betales af staten.
Skal Folkekirken finansieres udelukkende af kirkeskatten, burde staten altså give den præstegårdsjorden tilbage. Endvidere må man så forvente, at pengene, vi betaler i kirkeskat, bliver fradragsberettigede ligesom det, katolikker og baptister betaler til deres kirke.
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Morten skrev:
Hvis det alligevel er størstedelen hvorfor kan de så ikke klare det hele selv?
lidt tal fra kirkeministreriets hjemmeside:
-at statens tilskud til folkekirken, som bevilges på finansloven, udgjorde i 2008 ca. 12,9 % af alle folkekirkens indtægter.
-Heraf udgjorde fællesfondens og statens udgifter til løn m.v. samt pension til præster, provster og biskopper 1.124 mio. kr.
og så mener jeg at kunne huske at der var et tal på ca 1 miliard der gik til nye kirker og veligeholdelse af eksisterende.
Mon ikke de penge så er ved at være betalt?
Jeg ville da ikke have noget imod at sælge min lejlighed hvis det betød at min løn var betalt de næste 100 år.
Du har da vist fået noget galt i halsen. Den allerstørste del af folkekirken finansieres gennem kirkeskatten.
Hvis det alligevel er størstedelen hvorfor kan de så ikke klare det hele selv?
lidt tal fra kirkeministreriets hjemmeside:
-at statens tilskud til folkekirken, som bevilges på finansloven, udgjorde i 2008 ca. 12,9 % af alle folkekirkens indtægter.
-Heraf udgjorde fællesfondens og statens udgifter til løn m.v. samt pension til præster, provster og biskopper 1.124 mio. kr.
og så mener jeg at kunne huske at der var et tal på ca 1 miliard der gik til nye kirker og veligeholdelse af eksisterende.
Det er sandt, at staten for omkring 100 år siden exproprierede præstegårdsjorden og til gengælde påtog sig at betale en del af præsternes lønninger. Derfor har vi i dag dette roderi med, at en mindre del af Folkekirkens udgifter betales af staten.
Mon ikke de penge så er ved at være betalt?
Jeg ville da ikke have noget imod at sælge min lejlighed hvis det betød at min løn var betalt de næste 100 år.
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Anker skrev: og så mener jeg at kunne huske at der var et tal på ca 1 milliard der gik til nye kirker og vedligeholdelse af eksisterende.
Det må du lige dokumentere. Den eneste kirke, der er bygget for offentlige midler, er, så vidt jeg ved, Mariakirken på Vesterbro.
Hvor meget staten har givet i tilskud til renovering af middelalderkirker, kan jeg ikke svare på. Men det er da rimeligt at give noget. Ville det ikke være lidt mærkeligt, hvis menighedsrådet ved Århus Domsogn solgte domkirken til Føtex, fordi et er for dyrt for den lille menighed at vedligeholde den gamle bygning? Synes du ikke, at det også er en samfundsopgave at bevare de gamle kirkebygninger? Alligevel er det stort set folkekirkemedlemmerne, der selv betaler denne udgift. Det samme kan man sige om det musikliv, der er omkring Folkekirken, og om kirkegårdene og personregistreringen. Folkekirken er i virkeligheden en god forretning for den danske stat.
Hvad jeg tit har beklaget, er, at jeg skal betale til Det Kongelige Teater og Operahuset, selv om jeg ikke gør brug af disse huse. Jeg skal også betale til kunstmuseer og forfattere, selv om jeg er uenig med det budskab, de forkynder? Hvorfor skal det ikke være frivilligt at betale til kulturbudgettet, ligesom tilfældet er med Folkekirken (undtaget de 12 %, som staten skylder kirken for præstegårdsjorden)?
Det må du lige dokumentere. Den eneste kirke, der er bygget for offentlige midler, er, så vidt jeg ved, Mariakirken på Vesterbro.
Hvor meget staten har givet i tilskud til renovering af middelalderkirker, kan jeg ikke svare på. Men det er da rimeligt at give noget. Ville det ikke være lidt mærkeligt, hvis menighedsrådet ved Århus Domsogn solgte domkirken til Føtex, fordi et er for dyrt for den lille menighed at vedligeholde den gamle bygning? Synes du ikke, at det også er en samfundsopgave at bevare de gamle kirkebygninger? Alligevel er det stort set folkekirkemedlemmerne, der selv betaler denne udgift. Det samme kan man sige om det musikliv, der er omkring Folkekirken, og om kirkegårdene og personregistreringen. Folkekirken er i virkeligheden en god forretning for den danske stat.
Hvad jeg tit har beklaget, er, at jeg skal betale til Det Kongelige Teater og Operahuset, selv om jeg ikke gør brug af disse huse. Jeg skal også betale til kunstmuseer og forfattere, selv om jeg er uenig med det budskab, de forkynder? Hvorfor skal det ikke være frivilligt at betale til kulturbudgettet, ligesom tilfældet er med Folkekirken (undtaget de 12 %, som staten skylder kirken for præstegårdsjorden)?
Læs artiklen bag debatten her: Biskop støtter selvbestemmelse i folkekirken
Morten skrev:
Det kan godt være at jeg fik skrevet det samme beløb 2 gange, det er her er fra en artikel i kristelig dagblad.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/folkekirkens-oekonomi
Folkekirkens budget er cirka 6,5 milliarder kroner om året. Pengene administreres af kirkeministeren, landets ti stifter og de omkring 2000 menighedsråd.
De primære indtægter er medlemsbidrag (kirkeskat), men folkekirken modtager derudover hvert år et økonomisk tilskud fra staten på cirka 1 milliard kroner.
Med hensyn til velighold af kirker, må kirken vel selv betale for det, og hvis de ikke har råd må de sælge dem, til f.eks. Føtex, hvis den er noget værd kulturelt/ historisk, må man frede den. Og så kan man søge kulturarv styrelsen om tilskud til velighold, som man kan hvis man har et fredet hus. Men det er ens egen pligt at veligeholde den.
Der er ca 2000 kirker i danmark, det er næppe alle der er bevaringsværdige.
Jeg syntes at person registrering skal over i kommune regi, det har ikke hjemme i kirken. Lige som det gule sygesikringsbevis.
Og så tror jeg at du skal passe på med at sammenligne Folkekirken med ting som teater og opera. (må dog indrømme at for mig er der ikke forskel på en gudstjeneste og dårlig teater)
Da mange af de ting der foregår i kirke regi er en eksluderende ting, mens et teater er åbent for alle.
Hvor meget staten har givet i tilskud til renovering af middelalderkirker, kan jeg ikke svare på. Men det er da rimeligt at give noget. Ville det ikke være lidt mærkeligt, hvis menighedsrådet ved Århus Domsogn solgte domkirken til Føtex, fordi et er for dyrt for den lille menighed at vedligeholde den gamle bygning? Synes du ikke, at det også er en samfundsopgave at bevare de gamle kirkebygninger? Alligevel er det stort set folkekirkemedlemmerne, der selv betaler denne udgift. Det samme kan man sige om det musikliv, der er omkring Folkekirken, og om kirkegårdene og personregistreringen. Folkekirken er i virkeligheden en god forretning for den danske stat.
Hvad jeg tit har beklaget, er, at jeg skal betale til Det Kongelige Teater og Operahuset, selv om jeg ikke gør brug af disse huse. Jeg skal også betale til kunstmuseer og forfattere, selv om jeg er uenig med det budskab, de forkynder? Hvorfor skal det ikke være frivilligt at betale til kulturbudgettet, ligesom tilfældet er med Folkekirken (undtaget de 12 %, som staten skylder kirken for præstegårdsjorden)?
Hvad jeg tit har beklaget, er, at jeg skal betale til Det Kongelige Teater og Operahuset, selv om jeg ikke gør brug af disse huse. Jeg skal også betale til kunstmuseer og forfattere, selv om jeg er uenig med det budskab, de forkynder? Hvorfor skal det ikke være frivilligt at betale til kulturbudgettet, ligesom tilfældet er med Folkekirken (undtaget de 12 %, som staten skylder kirken for præstegårdsjorden)?
Det kan godt være at jeg fik skrevet det samme beløb 2 gange, det er her er fra en artikel i kristelig dagblad.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/folkekirkens-oekonomi
Folkekirkens budget er cirka 6,5 milliarder kroner om året. Pengene administreres af kirkeministeren, landets ti stifter og de omkring 2000 menighedsråd.
De primære indtægter er medlemsbidrag (kirkeskat), men folkekirken modtager derudover hvert år et økonomisk tilskud fra staten på cirka 1 milliard kroner.
Med hensyn til velighold af kirker, må kirken vel selv betale for det, og hvis de ikke har råd må de sælge dem, til f.eks. Føtex, hvis den er noget værd kulturelt/ historisk, må man frede den. Og så kan man søge kulturarv styrelsen om tilskud til velighold, som man kan hvis man har et fredet hus. Men det er ens egen pligt at veligeholde den.
Der er ca 2000 kirker i danmark, det er næppe alle der er bevaringsværdige.
Jeg syntes at person registrering skal over i kommune regi, det har ikke hjemme i kirken. Lige som det gule sygesikringsbevis.
Og så tror jeg at du skal passe på med at sammenligne Folkekirken med ting som teater og opera. (må dog indrømme at for mig er der ikke forskel på en gudstjeneste og dårlig teater)
Da mange af de ting der foregår i kirke regi er en eksluderende ting, mens et teater er åbent for alle.
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
3 timer siden |
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
4 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
4 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
9 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
