Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen I 1711 slog pesten til for sidste gang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 1711 slog pesten til for sidste gang

Et af pestens ofre bæres bort under sygdommens hærgen i 1711. Navnet på ophavsmanden til træsnittet er ukendt. foto: Medicinsk Museion.

Annonce flexblock
flexblock

Fakta

Hele husholdninger udslettet i Helsingør

Pesten i 1711 ramte meget ulige. Visse byer gik fri, andre blev hårdt ramt. Nogle husholdninger...
Læs mere

Store pestangreb i Danmarks historie

Pesten, også kendt som den sorte død, hærgede med jævne mellemrum Europa og Danmark fra...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

I år er det 300 år siden, at den sidste pestepidemi hærgede Danmark. I løbet af epidemien døde sjællændere i hobetal heraf 23.000 bare i København. Hele familier blev udslettet trods kongens ihærdige indsats imod sygdommen

Den 10. januar 1711 indløb den længe frygtede besked: Pesten havde sneget sig ind i Danmark. To læger rapporterede om en epidemi i det lille fiskerleje Lappen nord for Helsingør. Politi- og Kommercekollegiet tog affære, og fiskerlejet blev isoleret med militær bevogtning i forsøg på at holde smitten inde – men forgæves. Senere i januar brød sygdommen ud i Hellebæk og Helsingør.

Kongen – Frederik IV – og myndighederne havde ellers gjort en brav indsats for at holde pesten fra landets grænser. Sygdommen var brudt ud i Polen i 1709, hvor den via havnebyen Danzig bredte sig til nabolandene og indtog Stockholm i 1710. Men de danske myndigheder formåede at holde pesten stangen med forebyggende foranstaltninger, der lå i tråd med den nyeste viden på området.

Frederik IV havde nemlig gjort sig en del erfaringer om forebyggelse af pest på sin store udlandsrejse i 1708. Italienerne var på forkant her, da landet med sine havnebyer ud til Middelhavet lå i en højrisikozone for pestsmitte. Skibe fra hele verden anløb Venedig og Livorno, og de havde ved flere tilfælde bragt smitte med sig.

Så italienerne havde anlagt noget så moderne som karantænestationer, der isolerede potentielle smittebærere i disse byer, og fik på den måde begrænset smittefaren. Der var også oprettet permanente sundhedskommissioner til at forebygge pest. De havde for eksempel myndighed til at arrestere og isolere folk samt indføre forbud, der begrænsede borgernes færden.

Annonce
Frederik IV observerede disse tiltag med stor interesse. Så da pesten brød ud i Polen året efter, greb han straks til handling og fik etableret en karantænestation på den lille ø Saltholm i Øresund. Mistænkelige skibe skulle ankre op på Københavns Red og besætning samt gods tilbringe 40 døgn på Saltholm, før de måtte anløbe København. I Helsingør foretog man også foranstaltninger, og kongen nedlagde forbud mod at drive handel med pestramte byer, deriblandt Danzig.

Disse tiltag bar da også frugt, og danskerne holdt pesten fra døren i to år. Men den 10. januar 1711 måtte de erklære slaget for tabt. Pesten havde snigløbet dem, og en epidemi på Sjælland var en realitet.

Pesten spredte sig til hele Helsingør og de nærliggende landsbyer Ålsgårde, Hellebæk og Hornbæk samt Tikøb og Esbønderup. Kongen befalede den 25. maj, at Helsingør med dens landsbyer skulle afspærres og udelukkes fra al handel både til vands og til lands.

Men befolkningen lyttede ikke og gjorde, som man altid havde gjort, når pesten kom: De flygtede! Det lykkedes mange fra Helsingør-egnen at trænge igennem afspærringerne, og de tog smitten med sig.

I et desperat forsøg på at holde styr på folk, udstedte myndighederne strenge forordninger: Ingen bonde måtte forlade sin landsby uden sundhedsbevis. Et befængt hus skulle omgives med vagt. Proviant skulle henlægges på marken. De smittede huse skulle betegnes med et hvidt kors. Desuden skulle de døde begraves inden for 24 timer, og traditionen med at samles og tage afsked med den døde hjemme i stuen blev forbudt.

Men lige meget hjalp det. Folk nægtede at overholde det udstedte reglement, og visse steder kom det til kampe imellem borgere og politi.

Så resultatet af det forebyggende arbejde var nedslående, og pesten fik frit løb mod hovedstaden. I slutningen af maj var pesten en realitet i København, da smitten blev konstateret i et hushold i Lille Grønnegade. Smitten kan være kommet med skomagersvenden Lauridts Nielsen eller en dreng på 14-15 år, der begge havde lusket sig ind i hovedstaden fra Helsing-ør. Skomagersvenden, drengen, hans moster og hele husholdningen fra Grønnegade blev straks overført til karantænestationen på Saltholm. Men sygdommen havde vundet fodfæste, og den rasede voldsomt i den varme sommer.

Midt i juni flyttede kongen til Jægersborg, og den 7. juli nedsatte han en ny sundhedskommission på rådhuset. Et af kommissionens første tiltag var at lukke Østerport for passage og kun tillade transport af døde ud af byen. Byens kirkegårde var fyldt til bristepunktet, så der blev anlagt nødkirkegårde uden for voldene. Kistefabrikanterne kunne ikke følge med, så på pestens højdepunkt fik fattige udleveret brædder og søm til en "kistes forfærdigelse".

Byens bedre borgerskab og embedsmænd begyndte nu at forlade byen. Men de mindrebemidlede måtte blive ligesom præsterne og barbererne, der forsøgte at hjælpe og lindre.

Biskop Christian Worm blev ligeledes og tog blandt andet initiativ til oprettelsen af et pesthospital på Vodroffsvej. Han lod også afbrænde enebærgrene i byens kirker, da stærk røg skulle hindre smitte. Kirkegængere skulle ligeledes vaske deres hænder i eddike på vej ind i Guds hus. For folk søgte kirken for trøst og håb, selvom pesten blev anset for Guds straf over mennesket. Der blev også afholdt pest-bededage, hvor man sang bestemte salmer og bad bønner for at blive skånet for pesten.

Men modsat ved tidligere tiders pestepidemier greb myndigheder og kirken denne gang aktivt til handling og formåede ifølge dr.phil. Karl-Erik Frandsen fra Københavns Universitet at begrænse skaden:

"Der er ingen tvivl om, at pesten i 1711 kunne være gået meget værre. Myndighederne var godt forberedt og gjorde de rigtige ting på det rigtige tidspunkt, og det begrænsede dødstallene væsentligt. Modsat andre af enevældens konger holdt Frederik IV stand – den ros skal han have," påpeger Karl-Erik Frandsen.

Desværre makkede befolkningen dog ikke ret og øgede smittefaren ved den uhensigtsmæssige opførsel.

"Myndighedernes forordninger var strenge, men nødvendige. Folk ville bare ikke lytte. For eksempel nægtede bønderne på Amager, som var hårdt ramt, at isolere de syge i et pesthus. De ville blive hjemme og sove sammen i ægtesengen, som de alle dage havde gjort. De ville heller ikke have besøg af barberer, der fungerede som en slags praktiserende læger for den almindelige borger under pesten, selvom regelmæssig rensning og tømning af bylder bevisligt helbredte de syge. Og i Nyboder kom det til voldsomme optøjer, fordi folk ikke ville finde sig i restriktionerne," siger Karl-Erik Frandsen.

I oktober klingede pesten imidlertid af, og i november blev Østerport genåbnet. Men på det tidspunkt var mindst 23.000 mennesker svarende til en tredjedel af Københavns befolkning døde, og mere end 500 huse stod tomme. Det varede dog ikke længe, før hovedstaden atter kom op i gear. Folk fra landet strømmede til for at overtage et tomt hus eller en lukket forretning. Håndværkere kunne nemt få arbejde, og mange greb chancen for et liv i hovedstaden.

I Helsingør tog det lang tid at komme sig over tabet af 60 procent af byens indbyggere. Her gik handel og byliv trægt indtil 1800-tallet, hvor der atter kom gang i hjulene.

Så selvom pesten i 1711 ikke blev så voldsom, som den kunne være blevet, efterlod den dybe spor og overfyldte kirkegårde. Heldigvis blev det sidste gang, at den frygtede sygdom gæstede Danmark.

historie@k.dk

Kilde: The Last Plague in the Baltic Region 1709-1713. Af Karl-Erik Frandsen. Museum Tusculanums Forlag. 2010.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Andelsbevægelsen fik demokratiet til at blomstre

Andelsbevægelsen fik demokratiet til at blomstre

Hvem var skyld i nederlaget i 1864?

Tilbagetoget fra Dannevirke blev skæbnesvangert

1814 - det vigtigste år i skolens historie

Den langstrakte døds digter

Jorden er rund – og det har vi vidst længe

Islamisme – verdens farligste isme

Kannikken, der blev danskhedens formidler

Hvad var følgerne af Første Verdenskrig?

Den store krig ændrede Europa

Danmarks første selvbiografiske tekst var tænkt som et eftermæle

Uddrag af Bo Madsens selvbiografi

Da nutidens Europa blev formet

Intet var som før efter Napoleonskrigene

En kirke født ind i krig og kaos

Hvad er det værste år i historien?

Forskellige syn på Mao

Kinas blodige befrielse

Danmark har altid været et indvandrerland

Neandertalerne forsvandt, da vores forfædre kom til Europa

Var neandertaleren samme race som os?

Indledningen til den danske katastrofe i 1864

Fra jødisk officer til romersk intellektuel

Jødernes øjenvidne mod romerne

Historiker: Sæt forskningen og tyrkerne fri

En teenagers erindring om et folkemord

Nu har du set dokumentationen. Hvad gør du så med den?

Armeniernes historie er vores historie

Jyske Lov og Hedeby, Danmarks første bispedømme?

Da nazisternes retorik blev til virkelighed

Dom afsagt: Historikeren Bent Jensen måtte gerne kalde journalist for KGB-agent

1913: Året før stormen

”Ingen ?familier i ?Rusland?har ?undgået ?Gulag”

De glemte sovjetiske arbejdslejre

Vikinger var allierede med jøder og muslimer

Undervisning til alle er en gammel historie

Historiens syriske smeltedigel

Billeder af kvinder i pagt med den onde

”Krigen slutter først, når traumerne holder op med at vandre”

Når historien sætter sig spor

Da Danmark sagde fra over for tyskerne

Kun få lande påtager sig skylden for fortidens forbrydelser

Ny undersøgelse slår fast: Danerkongen boede i Jelling

Eisenhower: Den vagtsomme koldkriger

Etruskerne – de første italienere

Ubrugte noter

Borgerskabets fruer var ikke kun til pynt

En kirkehistoriker man kan slå op i

Tysklands begavede og kyniske mand i Danmark

Da den kolde krig blev varm

Amerikas historie havde været en anden, hvis Jamestown var fejlet

Det moderne amerikas barske fødsel

Professoren, der afviste udviklingslæren

Tyskland har været Europas magtcentrum i 500 år

New Deal får stadig sindene i kog

Verdens ældste ord er fundet

12 kulturpersoner: Her er den vigtigste dag i historien

Fra arvefjender til arvevenner

Historiske billeder: Frihedsmuseet åbnede med en bombetrussel

Favntag med livet og døden i Pompeji

Store talere

Retorik er mere end indpakning

Uindtagelige Afghanistan

Blodet og livet forlod langsomt den korsfæstede

De korsfæstedes pinsler har varieret meget

Danmark har til alle tider sejlet i alkohol

Historien skrives ukritisk på Balkan

Kommunismen er endnu for farlig at forholde sig til

Da polakkerne vendte høtyvene mod russerne

Skønne kulturbyer og storslået opera

Lille land med kort kolonitid

Det glemte eksperiment i Venezuela

Mennesket bærer miraklet i sig

Maskinstormernes dødelige kamp mod fremskridtet

Almissens vej fra helligåndshuse til kontanthjælp

Dronning Gunhild kom frem i lyset

De første skridt mod et forenet Europa var elitære

Hitler kunne kun komme demokratiet til livs ved at bruge det

”Demokratiet har altid et element af populisme i sig, der kan blive farligt”

Ane Marie Nielsen – historien om en barnemorderske

Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel

Nordisk historie: De byer, der kom først, blev størst

Sådan tænkte og forstod Saxo verden

Nazitysklands desperate og langvarige nederlag

Har Det Etiske Råd gjort os klogere på livets store spørgsmål?

Julefilosofi: Kant drømte om den evige (jule)fred

Danmark og Sverige var i krig otte gange på 200 år

Stenalderens jægere ofrede dyr i mosen

Skandinaviske stammer ofrede mennesker

Armeniens bitre kamp om folkedrabet

Dansk lægevidenskab benyttede sig ikke af stjålne lig

Ligrøvere i videnskabens tjeneste

Grækere og tyrkere har levet i ufred i 500 år

Fund af kristne runer på nordbogårdene

Nordboernes forsvinden er tæt på at være opklaret

Hvordan håndterer tyskerne fortiden i dag?

Nazilægen, der undslap retfærdigheden

Jøder forgiftede vandforsyning som hævn på tyskere

Når historien ligger i navnet

Margrete I - den bedste politiske begavelse blandt danske fyrster

Cubakrisen: Da uret viste et minut i dommedag

BILLEDSERIE: Fra arbejdernes rettigheder til forbrugernes

Nødvendigt opgør

Vesterhavet har blæst både gudsfrygt og fandenivoldskhed ind i os

Da fiktionen spredte sig over Vesteuropa

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​