Tunesiens islamister venter i kulissen

"Intet kan afholde mig fra at vende tilbage til mit land efter 22 år i eksil," udtaler Rashed Ghannouchi til nyhedsbureauet Reuters.

Og Ennahda kan meget vel blive en væsentlig faktor i det kommende spil om magten i Tunesien. Også selvom partiet foreløbig er forbudt og desuden stærkt svækket efter den politiske undertrykkelse, som partiet har været genstand for på lige fod med den øvrige opposition i Tunesien under Ben Alis autoritære regime.

Den tunesiske grundlov forbyder partier med religiøse referencer i partinavnet, og partiet indvilgede efter Ben Alis magtovertagelse i 1987 i at tage navneforandring til "Renæssance" og anerkende den tunesiske familielov, der i vid udstrækning sikrer ligestilling mellem kønnene, mod til gengæld at få lov til at deltage i parlamentsvalget i 1989.

Men da valget tegnede til at blive en succes for Ennahda, blev det forbudt, og efter at et lignende scenarie i nabolandet Algeriet skubbede det islamiske parti FIS ud i en blodig terrorkrig mod det algeriske styre, indledte også Ben Ali en klapjagt på den islamiske opposition i Tunesien.

Men i modsætning til FIS har Ennahda ikke taget en voldelig retning.

"Vi er på samme politiske linje som den tyrkiske regeringsleder Recep Erdogans parti AKP. Vi går ind for demokrati og støtter kvindernes ligestilling i Tunesien. Vi er et fredeligt moderat parti," forsikrer Rashed Gannouchi i et interview med det franske dagblad Liberation.

Den 69-årige Ghannouchi er en kompleks personlighed, som under den første Golf-krig mod Saddam Hussein i 1990 opfordrede til hellig krig fra sit eksil i London. Hans næstkommanderende, som var forblevet i Tunis, Abdelfattah Mourou, tog afstand fra opfordringen sammen med resten af partiets ledelse.

De har siden tilbragt adskillige år i fængsel under den klapjagt, som præsident Ben Alis styre siden har drevet på både den islamiske og den øvrige opposition. Partiets top er svækket, og Gannouchi er stort set ukendt blandt især de unge tunesere efter over 20 års eksil.

Men Ennahda har alligevel overlevet og bidraget til en voksende islamisering af den tunesiske middelklasse. Især efter 2005 begyndte det islamiske tørklæde hijab at blive mere og mere synligt i gadebilledet i Tunis, hvor kvinderne ellers nyder en juridisk ligestilling, som er enestående i den arabiske verden.

Og efter at have indført en lov i 2006, der forbyder det islamiske tørklæde i det offentlige rum, var selv Ben Ali begyndt at instrumentalisere islam, blandt andet ved at afslutte mange af sine taler med koran-citater.

Den overgangsregering, som er blevet sammensat, tæller repræsentanter for de tre oppositionspartier, PDP, Front Démocratique og Ettajdid, som hidtil har været forbudt, men Ennahda og det tunesiske kommunistparti vil ikke blive inviteret til at deltage i koalitionsregeringen. Det er en af grundene til islamisternes demonstrationer i Tunis.

Spørgsmålet er, om Ennahda vil blive legaliseret, når partilederen vender tilbage og dermed berettiget til at stille op, når tuneserne næste gang går til valg. Ifølge forfatningen skal der afholdes præsidentvalg senest om to måneder.

"Det tunesiske folk har krævet demokrati, og Ennahda repræsenterer en politisk magtfaktor, som den nye regering ikke kan ignorere. Tunesien kan blive det første arabiske land, hvor et islamisk parti kommer til at deltage i regeringen. Men vi står over for en politisk situation, der er fuldstændig uforudsigelig," understreger Mansouria Mokhefi.

En anden Tunesien-ekspert, Eric Gobe fra Institut for Arabaiske Studier, IREMAM, har i dagbladet Le Figaro givet udtryk for et lignende synspunkt:

"Det tunesiske samfund bliver mere og mere religiøst. Hvis der sker en demokratisering, vil der være plads til et stærkt islamisk parti."

"Vi står over for en dobbelt udfordring," påpeger Amel Bejaoui.

"Den første udfordring bliver at slippe af med Ben Alis politiske maskineri og parti, som stadig kontrollerer statsapparatet, og som er sikret magten takket være forfatningen og valgloven. Den anden bliver at samle alle tilhængere af adskillelsen af religion og politik i en fælles front mod islamisterne. Vi har allierede blandt nogle af de uafhængige personligheder og fagforeningsledere, som er udpeget til den nye regering. Men nogle af oppositionspartierne deler islamisternes synspunkter, for eksempel i spørgsmålet om kvinders arveret, hvor loven fortsat giver kvinder halv arv," siger repræsentanten for Sammenslutningen af Tunesiens Demokratiske Kvinder.

"Men det vigtigste er opnået," tilføjer hun.

"Ben Ali er væk".

bpedersen@k.dk