Planbilledet fra Køben-havns Kommune viser den kommende moské på Vibevej i Københavns nordvestkvarter. --
- Scanpix.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
18. januar 2011
Kun de endelige kommunale stempler mangler, før Danmark vil få de første sunni- og shiamuslimske moskéer, der er bygget efter oprindelige forskrifter med kupler og minareter
Efter adskillige sværdslag og debat om, hvorvidt der overhovedet skal være plads til egentlige moskéer i Danmark, skærer teknik- og miljøudvalgene i København og Roskilde kommuner nu igennem. Tre moskéer er næsten endegyldigt på vej til at blive bygget i de to danske byer efter gårsdagens vedtagelse af lokalplanerne. Nu mangler kun de endelige stempler i henholdvis Københavns Borgerrepræsentation og Roskilde byråd. Men her er der mest af alt tale om en formsag.
I København drejer det sig om to nye byggerier på henholdsvis Vibevej i nordvestkvarteret og på Islands Brygge på Amager.
Især den kommende moské på Vibevej har været voldsomt omdiskuteret, da den opføres af den shiamuslimske gruppe Ahlul Bait, der, som Kristeligt Dagblad har beskrevet, i hvert fald tidligere har søgt byggeriet finansieret med donationer fra Iran. Men medlemmerne af den københavnske borgerrepræsentation må ifølge den såkaldte planlov ikke vurdere den slags i forbindelse med vedtagelsen af byggerier, oplyser teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Kommunen skal alene forholde sig til de fysiske bygninger, og hvordan de passer ind i det øvrige landskab, understreger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), der glæder sig meget over de kommende moskéer:
"Vi har religions- og ytringsfrihed i Danmark, og derfor er det helt naturligt at få to flotte moskéer i København. Så længe der ikke foregår noget direkte ulovligt, har vi ikke kompetence til at forhindre et ideologisk byggeri," siger hun og tilføjer, at politiet selvfølgelig skal træde til, hvis der efterfølgende opstår problemer.
Det er løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation Jaleh Tavakoli principielt ikke uenig i, da lovgivningen nu engang er, som den er. Men den tidligere arrangør af demonstrationer mod den kommende moské på Vibevej så gerne, at politikerne i det mindste offentligt lagde afstand til den iranske forbindelse.
"Måske er det naivitet eller berøringsangst, der gør, at politikerne ikke tør træde i karakter, men i stedet gemmer sig bag lovgivningen. Men hvis det nu var en nazistisk højborg, der var tale om, ville man i det mindste fordømme byggeriet," siger hun.
Moskéerne skal opføres i traditionel stil med kupler og tårne – minareter – hvorfra der traditionelt kaldes til bøn fem gange dagligt.
Spørgsmålet om, hvorvidt der må kaldes til bøn fra disse kommende minareter, er dog ikke en del af vedtagelserne af lokalplanerne i Roskilde og København, men et anliggende for Miljøstyrelsen.
Hvis moskéerne ønsker at kalde til bøn, skal styrelsen vurdere, om bønnekaldet falder ind under det, der betegnes som "samfundsaccepteret støj" på lige fod med lyden fra for eksempel kirkeklokker og udrykningssirener.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad