Så hver dag sker der mindst een hadforbrydelse imod jøder her i landet. Det er beskæmmende. Tragisk. Og desuden chikaneres kristne. Udelukkende p.gr.a. deres tro. Jeg synes egentlig ikke, at der er nogen grund til at der skal bygges moskeer i Danmark for sådanne folk, der går rundt og udøver deres egen lille religionskrig imod os. Det vil kun forværre situationen at opføre moskeer, hvor disse muslimer kan blive fastholdt i deres vrangbilleder af jøder og kristne. Med mindre man kan sikre, at dette ikke sker.
Men hvordan kan man sikre det uden at skulle censurere imamernes taler og følge aktiviteterne i og omkring moskeerne tæt? Jeg tror det bliver vanskelligt. Vi har allerede skabt os selv uoverstigelige problemer og synes stadig ikke at have lært af det. Måske er det også for sent.

Det kan da godt ske, at 306 hadforbrydelser i Danmark, set i forhold til 4700 i Sverige, kan synes få. Men, det er 306 hadforbrydelser for meget, og det er uacceptabelt, at det sker, det må vi tage afstand fra. Uanset hvilket etnisk tilhørsforhold, de der øver sådanne forbrydelser, har, skal der gribes meget bestemt ind over for det.

Hordan undgår man dette, bliv hjemme eller henvis dem til mig!

nobody knew skrev:

Godt at se, at erindringen om filmen "Den evige jøde" stadig er til stede. Eller er det bare en talemåde?

Hvad var det nu man kunne få ud af filmen? Noget om hvordan jøderne virkeligt er? Eller handler den om hvordan man lægger nogen for had?

http://www.youtube.com/watch?v=pnWqko2AOiQ

Når Politiet i 2009 registrerede 306 hadforbrydelser, svarer det naturligvis ikke til omfanget. Omfanget er langt større. Årsagen er til dels at Politiet ikke tidligere har gjort en seriøs indsats for at rette fokus mod problemet, og at de der udsættes for hadforbrydelser i de fleste tilfælde ikke anmelder dem.

Af de 306 hadforbrydelser registreret i 2009, har PET forsøgt at finde årsagerne til de konkrete overgreb. De hadforbrydelser der kan siges at skyldes religion, udgør 21 tilfælde. Det er ikke oplyst, hvordan disse 21 tilfælde fordeler sig mellem jøder, kristne og muslimer.

Bent Lexner gør opmærksom på, at hadforbrydelser mod jøder i 2010 er steget voldsomt. Det skal nok passe. 2010 var året, hvor Israel førte krig mod palæstinensiske områder, ødelagde bygninger, infrastruktur og meget andet og siden nægtede nødhjælp at kunne nå frem til de sønderbombede områder. Selvfølgelig bidrager det ikke positivt til danske jøders renomme, at formodede åndsbeslægtede i Israel foretager sig hvad UN omtaler som krigsforbrydelser og muligvis også forbrydelser mod menneskeheden.

Hadforbrydelser kan aldrig forsvares. Men ville det ikke være passende, hvis danske jøder (inkl. Bent Lexner) kunne få sig selv til at snakke om andet end egne triste historiske erfaringer med forfølgelser? Hvad med klart og tydeligt at turde at hæve røsten, og lade i det mindste et dansk publikum forstå, at Israels adfærd til tider er hinsides hvad noget anstændigt menneske burde kunne bifalde? Hvad med at ytre støtte til israelske grupper, der arbejder for forsoning og en værdig fred? F.eks. peger på, at der findes jøder der er modstandere af zionisme, og kan opføre sig menneskeligt? Hvad med at jøder var de første på beatet, til at markere at tilsvining og overgreb ganske enkelt ikke går an, når andre grupper lægges for had eller udsættes for hadforbrydelser?

Muslimer udsættes for en pendant til den hadefulde retorik, jøder tidligere blev udsat for. Heldigvis sker det ikke for jøder (*) i nævneværdigt omfang længere, men jøders historiske erfaringer taget i betragtning, kunne man have håbet, at jøder almindelige reaktion ville være at fordømme den slags højlydt, i stedet for at dukke nakken og sige ingenting, da man ikke selv er målet for den aktuelle hetz. Hvorfor vælger jøder ikke at deltage i protester sammen med f.eks. muslimer, hvis emnet er religiøs forfølgelse? Den slags er ikke at vise svaghed, men styrke. Det viser overskud og format. Og rent pragmatisk, kan man håbe på, at de kan have en positiv effekt på mange områder - bl.a. hvad angår hatecrimes.

NB:
(*) det sker til gengæld langt oftere for zionister

Claus skrev:

Skal jeg forstå dit indlæg sådan, at "hadforbrydelser" udelukkende efter din opfattelse tælles som forbrydelser imod jøder?

Ethvert menneske, som går op imod en Jøde, går op imod Gud!

De er Hans ejendomsfolk. Hans øjesten!

Det er trist, at vi i år 2011, stadig må se, hvilket had et så lille folk, fortsat, udsættes for. Var det virkelig ikke "nok", at verden stille kikkede på, mens 6 millioner Jøder blev slagtet, for 60 år siden?

Et folk og et land, på størrelse med "Sjælland". Og alligevel findes der så megen vrede mod dette folk. Og hvad har de gjort? Hvad er deres forbrydelse?
"Lad den, der er uden skyld, kaste den første sten."
Mon der ligger noget åndeligt bag.......?

Jeg mener at vi skal bede for Jøderne og bede for dem, der forfølger dem.

"Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør". - Denne verdens ånd og Islam har forblændet dem. Ja, endda nogle kristne, er modstandere af Jøder. Og det er, naturligvis, ligeså beskæmmende. Men læs, hvad Bibelen siger:

Romerbrevet kap.11: Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; v26 så skal hele Israel frelses – som der står skrevet:
Befrieren skal komme fra Zion,
han fjerner ugudelighed fra Jakob.
v27 Dette er min pagt med dem,
når jeg tager deres synder bort.

v28 I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. v29 For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. v30 For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, v31 sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. v32 For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

Erik Maul skrev:

Enig 306 hadforbrydelser er nøjagtigt 306 for mange. Og så må vi endda gå ud fra, at der har været langt flere end de 306. Ikke alle bliver anmeldt.

Men når vi så ser tallet 4.700 fra Sverige, så sætter det ringene i relief. Hadforbrydelserne er vokset eksplosivt, især i Malmø, de sidste par år og mange jøder har valgt at forlade Malmø. Nogle er flyttet til andre steder i Sverige, men mange har ganske enkelt forladt Sverige for at flytte til England, USA, Israel og andre steder.

I et land med religionsfrihed skal vi naturligvis ikke tolerere hadforbrydelser mod anderledes troende eller mod nogen i det hele taget.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Nederby Jessen skrev:

Det er ikke et udtryk for at der sker flere hadforbrydelser i Sverige (ifht. befolkningstallet), men at der er mere opmærksomhed på fænomenet i Sverige end i Danmark. Det har politikernes, politiets og befolkningens bevågenhed. Der er betyder flere anmeldelser, og at der sker anmeldelse for fænomener der næppe ville blive anmeldt i Danmark.

Problemerne skal frem i lyset, og svenskerne har udviklet en kultur, hvor det sker. Svenskerne har vist også 10 gange så mange registrerede voldtægter, som det tilsvarende tal i Danmark. Ikke fordi svenskerne er mere brutale og afstumpede, men formodentligt tværtimod. Den øgede opmærksomhed betyder en lavere grænse for hvornår noget anmeldes, og at folk i højere grad undlader at fravælge at anmelde.

Jeg kender ikke noget til de faktuelle forhold i Malmö.

Heinrich R. skrev: ".... Men ville det ikke være passende, hvis danske jøder (inkl. Bent Lexner) kunne få sig selv til at snakke om andet end egne triste historiske erfaringer med forfølgelser? Hvad med klart og tydeligt at turde at hæve røsten, og lade i det mindste et dansk publikum forstå, at Israels adfærd til tider er hinsides hvad noget anstændigt menneske burde kunne bifalde? Hvad med at ytre støtte til israelske grupper, der arbejder for forsoning og en værdig fred? F.eks. peger på, at der findes jøder der er modstandere af zionisme, og kan opføre sig menneskeligt? Hvad med at jøder var de første på beatet, til at markere at tilsvining og overgreb ganske enkelt ikke går an, når andre grupper lægges for had eller udsættes for hadforbrydelser?
Hvorfor vælger jøder ikke at deltage i protester sammen med f.eks. muslimer, hvis emnet er religiøs forfølgelse? Den slags er ikke at vise svaghed, men styrke. Det viser overskud og format.

Det frister unægteligt til en omskrivning:

Men ville det ikke være passende, hvis muslimer i Danmark (inkl. deres imamer) kunne få sig selv til at snakke om andet end egne triste erfaringer med afvisning på diskotek, modstand af sære krav om hensyn til deres religiøse regelsæt, at hver 7. dansker stemmer på DF o.s.v?

Hvad med klart og tydeligt at turde at hæve røsten, og lade i det mindste et dansk publikum forstå, at rabiate muslimers adfærd til tider er hinsides, hvad noget anstændigt menneske burde kunne bifalde?

Hvad med at ytre støtte til muslimske grupper og enkeltpersoner, der arbejder for fx integration?

F.eks. peger på, at der findes muslimer, der er modstandere af såvel fundementalisme som hatecrimes og kan opføre sig menneskeligt?
Hvad med at muslimer var de første på beatet til at markere, at tilsvining og overgreb ganske enkelt ikke går an, når jøder, kristne, ateister, frafaldne muslimer, homosexuelle og andre grupper lægges for had eller udsættes for hadforbrydelser?

Hvorfor vælger muslimer i Danmark ikke at deltage i protester sammen med disse grupper, hvis emnet er religiøs/sexuel forfølgelse?