"Alt det negative, der bliver sagt om islam fra politisk side, påvirker vores syn på, hvor synlige religiøse mennesker må være i offentligheden. Når politikere ytrer sig negativt om religion, accepterer vi, at også præster og imamer begynder at ytre sig. Dermed har religion vundet en ny og accepteret plads i det offentlige rum," siger han.

Værdiundersøgelsen bakkes op af en undersøgelse, præsenteret i Kristeligt Dagblad i efteråret 2010, som viste, at kun hver sjette dansker mener, at præster fylder for meget i den offentlige debat. Danskeres stigende åbenhed for at lade religiøse personer blande sig i politik skyldes påvirkninger fra USA, vurderer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.

"Jeg tror simpelthen, at danskerne er begyndt at acceptere, at der også kan siges noget meningsfyldt i et religiøst sprog. Og påvirkningen herfra kan komme fra USA, hvor man ikke kan blive præsident uden også i et vist omfang at kunne tale et religiøst-politisk sprog," siger han.

SF's kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, ser det som positivt, at danskeres accept af præsters indspark i det politiske liv er vokset.

"Når man beskæftiger sig med livets store spørgsmål, som præster gør, så har man noget at sige om, hvordan vi skal indrette vores samfund. Derfor er det helt okay, at præster markerer sig. Det er noget, befolkningen bifalder, netop fordi vi har en sekulariseret religion i Danmark. I modsætning til islam, jødedom og katolicisme er evangelisk-luthersk kristendom jo hverken en lovreligion eller en magtfaktor i samfundet, men konstrueret til at flyde sammen med samfundslivet," siger hun.

I Humanistisk Samfund ser man åbenheden for politiske præster som udtryk for, at befolkningen i stigende grad ønsker en kirke adskilt fra staten, som kan udtale sig kritisk uden at blive banket på plads af politikere.

"Vi ser en tendens til, at politikere i højere grad udtaler sig om folkekirken og vil bestemme over kirken og dens præster, og så reagerer befolkningen ved at se kirken som en størrelse, der ikke skal lade sig styre, men have lov til at agere og ytre sig uafhængigt af staten. Det mener vi kun er godt, men konsekvensen af den udvikling bør være, at kirke og stat bliver adskilt," siger talskvinde Mimi Larsson.

johansen@k.dk