Danskerne bakker op om folkekirkens præster, når de planer sig i politikernes arbejde. Arkivfoto af Per Ramsdal som gav plads til udviste irakiske asylansøgere i Brorsonskirken i København.
- Mogens Flindt/Scanpix.
Tobias Stern Johansen |
18. januar 2011
I løbet af de seneste 10 år er befolkningen blevet mindre afvisende over for præster, som forsøger at påvirke regeringen, viser en undersøgelse. Udviklingen glæder SF og Humanistisk Samfund
Danske præster har i stigende grad befolkningens opbakning, når de tordner mod regeringens udlændingepolitik eller lader kirkens klokker ringe i kampen for en strammere klimapolitik.
Ifølge den danske værdiundersøgelse, som blev offentliggjort forleden, er befolkningen blevet mere åben for, at præster blander sig i politik og forsøger at påvirke regeringens beslutninger. Dermed rammer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også plet blandt en stigende del af befolkningen, når han som beskrevet i avisen i sidste uge opfordrer religiøse personer til at markere sig i den offentlige debat.
Ifølge værdiundersøgelsen er andelen af danskere, der mener, at præster skal påvirke regeringen, således steget fra 9 procent i 1999 til 16 procent i 2008. Tilsvarende er andelen af danskere, der ikke mener, at præster skal påvirke politikerne, faldet fra 86 procent til 78 procent.
Selvom flertallet stadig er imod, at præster blander sig i politik, er udviklingen "ekstremt bemærkelsesværdig", vurderer lektor i religionssociologi, ph.d. Peter B. Andersen fra Københavns Universitet, som er medforfatter til værdiundersøgelsen.
"Det står lynende klart, at det er signifikant, også selvom det er en relativt lille forandring. Det er overraskende, for man skulle tro, at tallene ville gå i den modsatte retning, eftersom den officielle danske retorik har været, at der skulle være mindre religion i det offentlige rum," siger han.
Det øgede fokus på religion i medier og i politik efter terrorangrebet den 11. september 2001 har gjort danskere mere åbne for sammenblandingen af religion og politik, vurderer Peter B. Andersen: Danske politikeres negative omtale af islam har gjort det legitimt for religiøse personer at markere sig offentligt.
"Alt det negative, der bliver sagt om islam fra politisk side, påvirker vores syn på, hvor synlige religiøse mennesker må være i offentligheden. Når politikere ytrer sig negativt om religion, accepterer vi, at også præster og imamer begynder at ytre sig. Dermed har religion vundet en ny og accepteret plads i det offentlige rum," siger han.
Værdiundersøgelsen bakkes op af en undersøgelse, præsenteret i Kristeligt Dagblad i efteråret 2010, som viste, at kun hver sjette dansker mener, at præster fylder for meget i den offentlige debat. Danskeres stigende åbenhed for at lade religiøse personer blande sig i politik skyldes påvirkninger fra USA, vurderer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.
"Jeg tror simpelthen, at danskerne er begyndt at acceptere, at der også kan siges noget meningsfyldt i et religiøst sprog. Og påvirkningen herfra kan komme fra USA, hvor man ikke kan blive præsident uden også i et vist omfang at kunne tale et religiøst-politisk sprog," siger han.
SF's kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, ser det som positivt, at danskeres accept af præsters indspark i det politiske liv er vokset.
"Når man beskæftiger sig med livets store spørgsmål, som præster gør, så har man noget at sige om, hvordan vi skal indrette vores samfund. Derfor er det helt okay, at præster markerer sig. Det er noget, befolkningen bifalder, netop fordi vi har en sekulariseret religion i Danmark. I modsætning til islam, jødedom og katolicisme er evangelisk-luthersk kristendom jo hverken en lovreligion eller en magtfaktor i samfundet, men konstrueret til at flyde sammen med samfundslivet," siger hun.
I Humanistisk Samfund ser man åbenheden for politiske præster som udtryk for, at befolkningen i stigende grad ønsker en kirke adskilt fra staten, som kan udtale sig kritisk uden at blive banket på plads af politikere.
"Vi ser en tendens til, at politikere i højere grad udtaler sig om folkekirken og vil bestemme over kirken og dens præster, og så reagerer befolkningen ved at se kirken som en størrelse, der ikke skal lade sig styre, men have lov til at agere og ytre sig uafhængigt af staten. Det mener vi kun er godt, men konsekvensen af den udvikling bør være, at kirke og stat bliver adskilt," siger talskvinde Mimi Larsson.
johansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad