Jørgen Steens |
18. januar 2011
Billedkunstner og præst samarbejder om englebog. Den rummer også deres erfaringer med bøn, som kan være en vej til at fastholde et afdødt familiemedlem i børnenes erindring
Da sognepræst Poul Geil i februar 1996 pludseligt mistede sin far, var det ældste af hans børn kun tre år gammelt, det næstældste spædt, og det yngste endnu ikke født. Alligevel er de alle tre vokset op med en klar forestilling om deres farfar, biskop Georg S. Geil, for han har været med i familiens aftenbøn til Gud.
"Og det ganske konkret, som når vi har bedt Gud om at hilse farfar, for det mener jeg helt alvorligt, at Gud kan. Jeg tror på et liv efter døden, og jeg tror på, at Gud lytter til vores bøn, så hvis den døde har brug for at få en hilsen, er jeg overbevist om, at Gud gerne giver den videre," fortæller Poul Gregers Geil, der er sognepræst ved Alderslyst Kirke i Silkeborg.
Georg S. Geil, biskop i Viborg Stift fra 1985, efterlod ved sin uventede død sønnen med smerten ved ikke at have haft mulighed for at tage afsked.
"Min far og jeg havde et meget fortroligt forhold til hinanden, og der var noget, som jeg var frygtelig ked af, at jeg ikke havde fået sagt til ham, inden han døde. Det havde jeg det svært med i lang tid."
Det eneste, han i stedet kunne gøre, var også her at bede Gud tage en hilsen med – for til sidst at finde fred i den tanke, at "hvis min far havde brug for at få det her at vide, så var jeg tryg ved, at Gud havde bragt det videre."
Poul Geils personlige erfaringer forklarer, hvorfor det ikke er nogen tilfældighed, at det netop er en afdød farfar, som drengen Martin drømmer om i hans og billedkunstneren Anne Marie Johansens nye bog, "Spiller engle fodbold?".
Den afdøde Viborg-biskop interesserede sig ifølge sønnen ikke for fodbold, så her bevæger bogen sig straks over i fiktionen, hvor den i øvrigt udspiller sig, men en fiktion, som vil mere end blot underholde: Den vil fortælle bibelhistorie og inspirere forældre og bedsteforældre til at tale mere med deres børn – derfor kalder forfatterne værket en "samværsbog" – i sidste kapitel med helt konkrete anvisninger på, hvordan voksne kan bede sammen med deres børn eller børnebørn, så også Gud bliver del af samtalen, hvor store og små problemer kan blive vendt.
Det hele begynder med Martins drøm. Han drømmer, at han spiller fodbold med sin farfar, og farfar var i drømmen slet ikke gammel og træt, men kunne løbe efter bolden og lavede nogle helt vilde gode redninger, og pludselig spillede en hel masse engle med.
Så den følgende morgen spørger Martin sine forældre om engle, og siden involveres farmor i samtalen, som bliver anledning til en genfortælling af nogle af de mange bibelske historier, hvor der optræder engle. Det gør de både i Det Gamle og Det Nye Testamente, og det gør de også i Anne Marie Johansens fabulerende himmelkunst – såvel i bogens illustrationer som i hendes kunst i øvrigt.
I Anne Marie Johansens malerier flyver de gennem mættede lag af blå oliefarve i mange nuancer, og for et par år siden manifesterede en af hendes engle sig i en tre meter høj stålskulptur i Ravnshøj uden for Frederikshavn, hvor hun har atelier på riggerloftet i det gamle Frederikshavns Værft.
Anne Marie Johansen har været kunstner på fuld tid siden 1995 og er tilknyttet flere gallerier. Hun har altid udtrykt sig i billeder, men bliver aldrig landskabsmaler.
"Nej, jeg har ikke engang overvejet at komme ned på jorden," forsikrer hun, for hendes billedmotiver udspiller sig i himmelrummet.
Måske fordi hun elsker blåt, og måske er himmelrummet blot et billede på rummet mellem mennesker, som Poul Geil var inde på i sin prædiken ved gudstjenesten første søndag efter helligtrekonger, hvor en igangværende udstilling af Anne Marie Johansens billeder åbnede i Alderslyst Sognegård.
Uanset hvad, så er det her, livet udspiller sig i hendes fantasifulde, fabulerende kunst båret af en sprudlende farveglæde og et livskraftigt engleliv blandt planeter, stjerner, mariehøns og himmelbåde.
I de seneste år har Anne Marie Johansen hentet stadig større inspiration i de bibelske historier, og for fire-fem år siden opstod de første ideer til, hvad der siden udviklede sig til bogen "Spiller engle fodbold?".
For Anne Marie Johansen er engle mere end blot kunst. De er også en del af hendes kristentro. Spørger man Poul Geil om engle, kommer svaret, at engle kan ses som en form for "virkeliggørelse af Guds nærvær". Og, tilføjer sognepræsten, som et godt billede på, at Gud er nær alle mennesker.
"Det er jo svært at forstå, at Gud kan være nær ved os alle. Det går lidt nemmere, når vi hører, at Gud får hjælp fra en himmelsk hærskare af engle."
"Vi mennesker kan også være engle over for hinanden, og måske bliver vi det netop, fordi Gud hjælper os til at være det. Gud giver os måske en idé til noget, som vi kan sige eller gøre. På den måde bliver vi en slags sendebude fra Gud, og det er netop sendebud, som ordet engel betyder.
Der er to slags engle, tænker jeg. Der er mennesker, som er en slags sendebude fra Gud – og det kan være hvem som helst af os, som er det – og så er der de åndelige væsener, de himmelske sendebude, som hjælper os til at holde forbindelsen til Gud."
Udstillingen i Alderslyst Sogn, der omfatter 35 af Anne Marie Johansens billeder samt fire skulpturer, fortsætter frem til begyndelsen af marts. "Spiller engle fodbold?" er udgivet på Forlaget Nordenvind, Sæby.
steens@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad