Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Politiet pågriber "Baby Doc" i Haiti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet pågriber “Baby Doc” i Haiti

Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier på sit hotelværelse i Port-au-Prince inden anholdelsen. --

- Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Haiti | diktator | Duvalier | Baby Doc | Préval
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hvis Haitis tidligere diktator "Baby Doc", som i søndags vendte tilbage efter mange års eksil, tror, at han kan drage fordel af landets kaotiske politiske situation, tager han fejl

Haitis tidligere diktator Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier blev i går pågrebet af haitiansk politi og ført bort fra det hotel i Port-au-Prince, hvor han har opholdt sig siden sin overraskende tilbagevenden i søndags.

Den 59-årige Duvalier blev anholdt på sit værelse og eskorteret bort af politiets specialstyrker, oplyser en højtstående regeringsembedsmand.

Myndighederne i Haiti vil afhøre den tidligere diktator for at beslutte, om han skal stilles for retten for at have stjålet af kassen under sin regeringstid.

"Han vil blive afhørt, og han skal være til disposition for retsvæsnet," siger embedsmanden, der ønsker at være anonym, til nyhedsbureauet Reuters.

Annonce
Duvalier, som regerede og holdt den caribiske nation i et jerngreb i 15 år, inden han blev styrtet i 1986, vendte overraskende tilbage til sit hjemland søndag efter cirka 25 års eksil i Frankrig. Selv har han kun erklæret, at han "er kommet for at hjælpe".

Men med hvad vides ikke.

En af de muligheder, som kommenteres både af haiti-anerne selv og af internationale iagttagere, går ud på, at eksdiktatoren ville forsøge at drage fordel af den kaotiske situation i landet.

Et år efter jordskælvet, der kostede over 300.000 mennesker livet, ligger landet stadig i ruiner, og præsidentvalget, hvis anden runde netop skulle have fundet sted i søndags, er udskudt på ubestemt tid.

Spekulationer går på, at Baby Doc måske ville forsøge at promovere sangeren Michel Martelly, som deltog i præsidentvalget, men ifølge det officielle valgresultat fik for få stemmer til at deltage i anden valgrunde. Martelly menes at nyde opbakning i såkaldt neo-duvalieristiske kredse, som er nostalgiske over en fortid, hvor der herskede en vis orden.

En anden teori går ud på, at præsident René Préval står bag Baby Docs pludselige hjemkomst i den hensigt at bortlede opmærksomheden fra påstandene om valgsvindel. Selv har Jean-Claude Duvalier aldrig lagt skjul på, at han ønskede at vende tilbage til Haiti. Han flygtede ud af landet med 100 millioner dollar og levede længe en luksustilværelse på den franske Riviera, men menes nu at være på fallittens rand. Han bor i en spartansk lejlighed og overlever kun takket være økonomisk hjælp fra eksil-haitianere.

bpedersen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​