Det forklarer også, hvorfor folkekirkens egen hjemmeside folkekirken.dk præsenterer to forskellige trosbekendelser – en med forsagelsen af Djævelen og en uden. Det er ikke en forsager af djævleforsagelsen, der har været inde at pille i teksten. Nej, der er ganske enkelt forskel på den oldkirkelige apostolske trosbekendelse, som blev formuleret i begyndelsen af det 2. århundrede, og den trosbekendelse, der lyder i kirken hver søndag, forklarer Ellen Aagaard, redaktør på folkekirken.dk.

"Den oldkirkelige bekendelse indeholder ikke nogen forsagelse af Djævelen. Forsagelsen som en formel del af trosbekendelsen er først kommet til senere og er et dansk fænomen," bekræfter hun.

Men hvornår kommer forsagelsen af Djævelen da ind i billedet?

Ifølge tidligere lektor i kirkehistorie Jørgen Stenbæk bliver forsagelsen af Djævelen ikke omtalt i Bibelen i forbindelse med dåben, men begynder at dukke op i forskellige prædikener i oldkirken.

"Djævelen bliver i oldkirken brugt som en samlebetegnelse for alt det onde, og teologer diskuterer ivrigt, hvilken rolle forsagelsen af det onde spiller under dåben. På et tidspunkt dukker forsagelsen så op i dåbsritualet som en del af trosbekendelsen og kommer i stigende grad til at indgå i ritualet sammen med en egentlig djævleuddrivelse eller eksorcisme. I 1700-tallet bliver eksorcismen fjernet fra ritualet, men forsagelsen opretholdt," siger han.

Under reformationen i 1500-tallet fortsætter Luther traditionen fra oldkirke og middelalder med at koble forsagelsen af Djævelen til trosbekendelsen i dåbsritualet, men han gør ikke dåben afhængig af forsagelsen. Det er først med Grundtvig, at djævleforsagelsen bliver en del af selve folkekirkens trosbekendelse, fortæller teologilektor og ph.d. ved Aarhus Universitet Else Marie Wiberg Pedersen, som forsker i teologihistorie.

"Grundtvig forsvarer koblingen af forsagelsen og trosbekendelsen over for rationalisterne, som mener, at troen på Djævelen er noget vrøvl. Grundtvig – som jo mener, at trosbekendelsen er langt væsentligere end Bibelen – begynder at fremsige bekendelsen sammen med forsagelsen fra prædikestolen, for lige så vigtigt det er at bekende sin tro på Gud, lige så vigtigt er det ifølge Grundtvig at forsage den onde," siger hun.

Kirkelige røster vil erstatte "den onde" med "synd og alt ondt", men Grundtvig insisterer på at bevare Djævelen som Guds konkrete modstander. Selvom forsagelsen vinder stadig mere indpas i gudstjenesten, er det først efter Anden Verdenskrig, med "Biskoppernes vejledning" fra 1949, at trosbekendelse koblet med forsagelsen bliver et fast led i gudstjenesten – uden for dåbsritualet.

"Mange glemmer, at trosbekendelse og forsagelse oprindeligt udelukkende har hørt dåbsritualet til og i endnu højere grad, at bekendelse og forsagelse er to forskellige ting," siger Else Marie Wiberg Pedersen og fortsætter:

"Derfor er det slet ikke nogen dårlig pointe at sige, at forsagelsen af Djævelen ikke hører hjemme i en trosbekendelse, som fremsiges i kirken om søndagen. Det er et nyere dansk fænomen. Og den danske gudstjeneste kunne godt trænge til at blive renset for nogle led – og for eksempel droppe forsagelsen."

Tidligere lektor i kirkehistorie Jørgen Stenbæk er delvist enig. Han påpeger også, at det ikke er nogen ukendt diskussion, når teologer kalder forsagelsen af Djævelen for abstrakt snak og vil afskaffe den.

"I moderne sprogdragt svarer det til, hvad rationalisterne sagde i 1700-tallet. Det handler om, hvorvidt vi forstår ritualerne, og der kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om unge i dag forstår, hvad det vil sige at forsage Djævelen. Den sprogbrug kunne man med fordel ændre," siger han.

johansen@k.dk

@Rubr.fakta 2 dæk:trosbekendelsens første sætninger

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

@Rubr.fakta 2 dæk:Trosbekendelse med og uden djævel

Trosbekendelsen, Den apostolske trosbekendelse, formuleres i det 2. århundrede – uden forsagelsen af Djævelen.

I 1800-tallet begynder Grundtvig fra prædikestolen at fremsige forsagelsen sammen med trosbekendelsen.

I 1949 kobles trosbekendelsen og forsagelsen sammen som et fast led ved den danske højmesse.

I december 2010 foreslår en tidligere sognepræst med opbakning fra forskere i dogmer og kristendom at formulere en ny trosbekendelse uden Djævelen.