Pavens nytårstale har haft en effekt

Men nytårsnat skete det i Alexandria med 21 dræbte og 80 sårede. Rygterne siger, at politiet foran kirken havde fået et tip om at tage en pause imens, og at imamen i moskeen overfor flere gange havde opfordret til overgreb på de kristne.

Der går mange historier i Egypten, og det er ikke altid let at vide, hvad der er rigtigt. Men det engang så kosmopolitiske Alexandria siges nu at være en højborg for ekstremister.

At nogen puster til ilden, viser også en anden hændelse, omtalt ganske kort i Kristeligt Dagblad. For blot en uge siden gik en politimand ind i et tog i Samalut ved den egyptiske by Minya og skød seks tilfældige rejsende med sin tjenestepistol, bare fordi de var kristne.

En døde, de andre er på hospitalet. Politimanden og hans bror, politimesteren, er blevet arresteret. Som så ofte før vil dette mord sikkert også blive bortforklaret med, at gerningsmanden var sindsforvirret.

For et år siden blev der foretaget en nedskydning af seks koptere og en forbipasserende muslim foran kirken i Nag Hammadi efter julegudstjenesten den 6. januar. Mange har bebrejdet myndighederne, at de igennem et helt år ikke har stillet nogen til ansvar for denne onde handling. Og i en lang række andre tilfælde af chikane og ildspåsættelse er der heller ikke sket nogen retsforfølgelse. "Private indbyrdes uroligheder" plejer myndighederne at kalde det i Sydegypten, når politiet bliver væk eller hjælper til på voldsmændenes side.

Dog meddeler al-Jazeera på sin hjemmeside søndag den 16. januar, at en dommer i det sydlige Egypten netop har afsagt dødsdom over hovedmanden fra Nag Hammadi og sendt dommen til stadfæstelse hos stormuftien.

Det er ikke usandsynligt, at pavens nytårstale og hele verdens fordømmelse af bombeattentatet i Alexandria nytårsnat er ved at få Egyptens regering til at vågne op og tage ansvar for udviklingen.

Præsident Mubarak gik kort efter attentatet på tv med en understregning af, at sikkerheden i Egypten er hans første og vigtigste opgave.

Det er også på tide med klare udmeldinger. Der er i de sidste 25 år oparbejdet en fjendtlig stemning over for de kristne i store dele af det egyptiske samfund, hvilket igen har bevirket en udbredt mistro hos kopterne til deres muslimske landsmænd. Og da halvdelen af den 80 millioner store befolkning er vokset op i netop disse sidste 25 år, hvor hadets frø er sået, kan man godt frygte for fremtiden.

Hvis de ledende i Egypten mener noget med deres pæne og udglattende ord om, at alle, muslimer som kristne, er egyptere og gode landsmænd, så må de nu sætte handling bag ordene.

Regeringen kunne passende begynde med at fjerne al diskriminerende lovgivning, herunder anmærkningen om folks religion på identitetskortet, og gøre alle borgere lige for loven, så ikke kun muslimers, men også kristnes vidneudsagn godtages i en retssal. Hvis ikke udviklingen vendes snart, vil det uvægerlig ende galt.

Palle Thordal,

provst,

Saltværksvej 39,

Kastrup