Modsætninger mødes

Gnisterne springer og myterne falder i Anders Thyrring Andersens store monografi om Martin A. Hansens forfatterskab

Anders Thyrring Andersen betragter dele af Martin A. Hansens forfatterskab som noget af det mest moderne, der kan opdrives i det 20. århundredes danske prosa. --
Anders Thyrring Andersen betragter dele af Martin A. Hansens forfatterskab som noget af det mest moderne, der kan opdrives i det 20. århundredes danske prosa. --. Foto: Mogens Amsnæs.

Der findes tre myter om Martin A. Hansens forfatterskab: Det skulle være præget af en tungsindig og skyldbetynget etisk holdning. Det skulle være bagstræberisk og traditionelt. Og endelig skulle det være sat i stå af en kristen lammelse af kunstneren.

Disse myter har Anders Thyrring Andersen sat sig for at beskrive og fordrive, så både forfatteren og hans værk kommer til sin ret.

Anders Thyrring Andersen er ikke hvem som helst i denne sammenhæng. Han er en af de mest indlæste i forfatterskabet. Han har udgivet Martin A. Hansens dagbøger og korrespondancer med kredsen omkring tidsskriftet Heretica. Og så har han bidraget til og redigeret flere monografier om forfatterskabet og dets tid. Nu foreligger så frugten af hans grundige og nyttige arbejde i samlet form i "Polspænding. Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen."

Synspunkterne i denne bog er ikke ganske dugfriske, for Thyrring Andersen har skrevet om dem i løbet af de seneste 10-15 år, men her er artiklerne samlet, genskrevet og tilføjet nye analyser og dertil et helt nyt og interessant afsnit om alle de litterære referencer – eller som det hedder: intertekstuelle forbindelser – som romanen "Løgneren" rummer.

Det er godt at få samlet, hvad der før forelå spredt, for nu fremstår Thyrring Andersens arbejder med en egen tyngde. Argumentation og synspunkter fremstår overbevisende, og ingen fremtidige studier i forfatterskabet vil kunne undgå at tage hensyn til de synspunkter på forfatterskabet, som her fremstilles.

Selv er Thyrring Andersen lidt bekymret for sin formidlingsform, der lægger sig et sted mellem den litteraturvidenskabelige monografi og den bredere fremstilling for den alment litteraturinteresserede. Den slags kan da også være et problem, fordi man hverken gør fagmanden eller lægmanden tilfreds, men forsøget må gøres, og Thyrring Andersen gør det for det meste så godt, som det er muligt. For det skal indrømmes, at nogle af problemstillingerne i sagens natur er tunge og umulige at håndtere i alt for populær form. Det gælder for eksempel Martin A. Hansens begreb "Formånd", der nok kan minde om den romantiske inspiration, men ifølge Thyrring Andersen ikke er det.

Hvori forskellen består, er dog ikke ganske klart, da romantikkens inspirationsforestilling ikke foldes rigtigt ud. Og så gælder det Kierkegaard-inspirationen, der gennemsyrer forfatterskabet. Det gøres der godt rede for. Ligesom der også tages fat på det mere problematiske forhold til Grundtvig, der underkastes en dialektisk analyse.

Men grundsynspunktet på forfatterskabet står klart og er udtrykt i bogens titel: Polspændingen. Thyrring Andersen fastholder konstant og med et skarpt blik, hvordan Martin A. Hansens forfatterskab er dualistisk. Det udspringer af en spænding, der kan føres helt tilbage til hans tidlige barndomsland, hvor en å delte landskab og familier op i to dele.

Og det videreføres hele vejen igennem på disse spændinger. Uden et spændingsforhold mellem blandt andet tro og tvivl, du og jeg, lyst og pligt ville der ikke være nogen kunst. "Høj Spænding mellem to Poler. Kan kun forløses i Kunst," skriver Martin A. Hansen i 1947 og lægger også senere vægt på, at et tvesyn er altafgørende for kunstnerisk skaben og sandhed.

Den kunstneriske forløsning er i sig selv både smertefuld og lystfuld. Men måske især det sidste. Stik mod den gængse opfattelse af Martin A. Hansen som en skyldtynget og lidelsesdyrkende moralist, tegner Thyrring Andersen et billede af en digter, som lidenskabeligt og vedholdende skriver og skriver, og som på ingen måde går kunstnerisk i stå.

"I stedet for at reducere forfatterskabet til en monoton sygehistorie kunne man pege på, at det strømførende hos Hansen er en højst original og over lange stræk såre lystfyldt kobling mellem det æstetiske og det religiøse," skriver Thyrring Andersen.

Hermed går han ikke bare imod den 1960?er-generation, der så med strenge ideologikritiske øjne på forfatterskabet og forkastede det, men også mod Thorkild Bjørnvig, som angiveligt var en stor beundrer og kender af det. Bjørnvig mente nemlig, at der var en konflikt mellem Martin A. Hansens kristendom og kunstneriske kraft. Jo mere kristen, jo mindre kunstner.

Men netop den logik holder ifølge Thyrring Andersens overbevisende fremstilling ikke. Faktisk forholder det sig lige omvendt, at jo stærkere spændingen bliver mellem det verdslige og det himmelske, mellem det etiske og æstetiske, jo mere produktiv og jo bedre bliver Martin A. Hansen.

"Løgneren", hvori polspændingen er radikalt til stede, og alting står på spil, er da ifølge Thyrring Andersen også hovedværket, der står over både "Midsommerfesten" og "Lykkelige Kristoffer".

Netop "Løgneren" har været et både elsket og afskyet værk i dansk litteratur. Kritikerne har beskyldt det for at være traditionelt og en konservativ fortaler for gammellivet. Men ifølge Thyrring Andersen er det en halv sandhed og dermed en hel løgn. For romanen er netop udtryk for en gennemgribende tvetydighed og moderne selvrefleksion. Værket er præget af en kristen tankegang, men det stiller det ikke i modsætning til det moderne. Thyrring Andersen anser ikke foreningen af modernisme og kristendom som en selvmodsigelse, ja, han anser endda dele af Martin A. Hansens forfatterskab som noget af det mest moderne, der kan opdrives i det 20. århundredes danske prosa. "Midsommerfesten" er hovednummeret, som også får en grundig behandling i bogen.

Thyrring Andersen udvider således begrebet om, hvad modernisme er for noget, og lader forstå, at det ikke bare er sådan noget, som man finder hos for eksempel Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. En kristen modernisme tager livtag med modernitetens grundoplevelse af tomhed, fremmedhed og splittelse og gør det i former, der i sprængthed ikke lader nogen noget efter.

Således bliver fremstillingen og forsvaret for Martin A. Hansens forfatterskab også en kamp for at vinde rettigheden til det nærmest magiske begreb modernisme. Modernist må man være for at gælde noget. Det er ikke bare et deskriptivt begreb, men også normativt. Derfor synes det så altafgørende for litterater at kunne udstyre sine helte med netop en etikette.

Måske er det også nødvendigt, hvis man skal overbevise forhærdede kritikere og galt afmarcherede beundrere af Martin A. Hansens forfatterskab om dets aktualitet – og modernitet.

kultur@k.dk

Anders Thyrring Andersen: Polspænding. Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen. 336 sider. 379 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

MENNESKER SIDE 8