Valgmenighedspræst Niels Grønkjær gør i sin bog "Den nye Gud" op med forestillingen om en overnaturlig Gud.
- Colourbox.
Johannes L. bundgaard |
20. januar 2011
Det er galt at tænke i identitet. Hverken Gud eller menneske bevarer sin identitet. Alt er under forandring, skriver Johannes L. Bundgaard, cand.theol. og skribent
VALGMENIGHEDSPRÆST og dr.theol. Niels Grønkjær har kaldt sin meget omtalte bog for "Den nye Gud". Alene den prætentiøse titel må selvklart vække modstand. Som "debatten" lyder nu, kommer den til at fremstå som værende mellem kirkens højrefløj og en ubestemmelig moderne "venstrefløj".
Men i en bestemt henseende er debatten ikke ny. Flere anmeldere har hæftet sig ved, at man ifølge bogen ikke mere kan synge Petter Dass: "Gud er Gud, om alle land lå øde,/ Gud er Gud, om alle mand var døde". Den "debat" fandt for eksempel sted allerede i 1960?erne på Københavns Universitet.
Professor K.E. Skydsgaard hældede til den anskuelse, at uden menneskeheden var der ingen Gud. Stik modsat den tyske professor Helmut Gollwitzer. Det gjorde indtryk, særligt Skydsgaards bemærkning.
Ingen Gud uden for mennesket? Ja, det hævder bogen. Niels Grønkjær vil af med en metafysisk, filosofisk og tilmed voldelig teisme. Den tingsliggør nemlig Gud. Men i en formentlig dansk standardbeskrivelse af det filosofiske begreb teisme i Gyldendals encyklopædi hedder det dog, at der er tale om en personlig Gud.
Man savner hos Niels Grønkjær netop en personlig Gud. Endvidere har Gud skiftende identitet. Denne fornuftens Gud har tilmed ingen vilje. Ja, det lyder stærkt, men det er udsprunget af, at bogen næsten ikke nævner ordet vilje, derimod fornuft i utallige mængder.
Men hvorom alting er: Gud forbliver vel den samme, selvom han træffer en ny viljesbeslutning og sætter frelsen i Jesus Kristus i værk?
I det hele taget er det galt at tænke i identitet. Hverken Gud eller menneske bevarer sin identitet. Alt er under forandring. Det er næsten som at høre Blicher synge i "Hulde engel: Eller – er jeg selv ej mer den samme?".
Man tør dog hævde, at intet menneske er navnløst, ligesom ej heller Guds "Fadernavn". Det knytter der sig identitet til. Måske man er lidt alene, når man ikke som bogen bryder sig om at afskaffe et begreb som hellig og gudfrygtighed. Så er dog med Jesu ord Gud hellig, og selvom vi siger du til Gud i fadervor, så er dog Gud den livsskabende og livsbærende magt. Luthers ord om at frygte og elske Gud er ikke helt ved siden af.
Til sidst, kort som et indlæg må være: Grønkjær er selv fundamentalist (trods bogens undertitel "Efter fundamentalisme og ateisme"), nemlig hvad angår Grundtvigs kirkelige anskuelse. Bekendelsen og menigheden, der er til før skriften. For så vidt tredje trosartikel. Det levede og levende liv i menigheden, der rækker tilbage over slægterne og frem. Jeg for min del ser også frem til et Anastasien, et opstandelsesliv (af græsk anastasis, opstandelse). Men hvorfor ikke læse bogen? Eftertanke, måske til klaring, er aldrig af vejen.
Johs. L. Bundgaard,
cand.theol. og skribent
Hauchsvej 17, Sorø
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad