VALGMENIGHEDSPRÆST og dr.theol. Niels Grønkjær har kaldt sin meget omtalte bog for "Den nye Gud". Alene den prætentiøse titel må selvklart vække modstand. Som "debatten" lyder nu, kommer den til at fremstå som værende mellem kirkens højrefløj og en ubestemmelig moderne "venstrefløj".

Men i en bestemt henseende er debatten ikke ny. Flere anmeldere har hæftet sig ved, at man ifølge bogen ikke mere kan synge Petter Dass: "Gud er Gud, om alle land lå øde,/ Gud er Gud, om alle mand var døde". Den "debat" fandt for eksempel sted allerede i 1960?erne på Københavns Universitet.

Professor K.E. Skydsgaard hældede til den anskuelse, at uden menneskeheden var der ingen Gud. Stik modsat den tyske professor Helmut Gollwitzer. Det gjorde indtryk, særligt Skydsgaards bemærkning.

Ingen Gud uden for mennesket? Ja, det hævder bogen. Niels Grønkjær vil af med en metafysisk, filosofisk og tilmed voldelig teisme. Den tingsliggør nemlig Gud. Men i en formentlig dansk standardbeskrivelse af det filosofiske begreb teisme i Gyldendals encyklopædi hedder det dog, at der er tale om en personlig Gud.

Man savner hos Niels Grønkjær netop en personlig Gud. Endvidere har Gud skiftende identitet. Denne fornuftens Gud har tilmed ingen vilje. Ja, det lyder stærkt, men det er udsprunget af, at bogen næsten ikke nævner ordet vilje, derimod fornuft i utallige mængder.

Men hvorom alting er: Gud forbliver vel den samme, selvom han træffer en ny viljesbeslutning og sætter frelsen i Jesus Kristus i værk?

I det hele taget er det galt at tænke i identitet. Hverken Gud eller menneske bevarer sin identitet. Alt er under forandring. Det er næsten som at høre Blicher synge i "Hulde engel: Eller – er jeg selv ej mer den samme?".