Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen "Det handler jo bare om mennesker" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Det handler jo bare om mennesker”

Hos kvindegruppen i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense lever den multikulturelle multitasking i bedste velgående. Thailandske Lo Nolgnain viser billeder, amerikanske Tamara McGee Andersen lytter og kommenterer, mens libanesiske Nazha Samaan Tahlan får hjælp til mobiltelefon og strikketøj af leder Marianne Hougaard Larsen. --

- Johnny Anthon Wichmann

Fakta

FTS

FTS er en forkortelse for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Religiøst dialogarbejde er på vågeblus hos flere danske kristne organisationer, men i en baggård i Odense spirer dialogen og integrationen. Her lægger folkekirken lokaler til mødet mellem den pakistanske imam og den arbejdsomme kvinde fra Thailand

Lo Nolgnain haler en massiv bunke billeder ud af sin rygsæk. Et efter et holder hun billederne op, fortæller og sender dem rundt i kredsen af kvinder. Billedet af Los hund fremkalder latter, billedet af søsterens pragtvilla kalder på beundring.

Lo Nolgnain er thai, men kom til Danmark for syv år siden, da hun fandt en dansk mand. De billeder, hun viser frem, er fra hendes tilbagevendende årlige besøg i hjemlandet nær hovedstaden Bangkok.

Besøget denne formiddag foregår dog i knap så eksotiske rammer. Stedet er en baggård i Odenses centrum, hvor den 45-årige Lo endnu en gang er mødt op til kvindegruppe hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, FTS. I dag i selskab med kvinder fra Kina, Irak, USA og Libanon og med FTS? leder, Marianne Hougaard Larsen, samt to frivillige kvinder. Fælles for de nydanske kvinder er, at de sammen forsøger at arbejde sig ind under huden på den danske kultur og det genstridige sprog.

Det samme har tusindvis af andre indvandrere, flygtninge og asylsøgere gjort gennem nu 11 år hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Hvert år benytter omkring 7500 personer mødestedet, som foruden kvindegruppe blandt andet afvikler sprogcafé, mødregruppe, temadage og internationale gudstjenester. Og nye personer kommer hele tiden til.

Annonce
Essensen i organisationens arbejde er at integrere nydanskere i samfundet. Integrationen kommer gradvis gennem den dialog, som opstår på tværs af brugernes kultur og religion – fra shia-muslimske kvinder med tørklæde til kristne irakiske mænd i jakkesæt. Stedets grundlag er kristent, men kommer primært til udtryk gennem holdningen om, at der skal være plads til alle, og mission er ikke en del af løsningen.

Succesen med at skabe religiøs dialog hos FTS er tiltrængt. Kristeligt Dagblad kunne i sidste uge fortælle, at flere etablerede kristne dialogforeninger enten er lukket, har skåret ned i eller omstruktureret deres dialogarbejde. En udvikling, som dialogeksperter begræder, da netop dialogarbejde skaber relationer og udvisker skel mellem Danmarks befolkningsgrupper og trosretninger.

De skel er svære at få øje på til kvindegruppemødet. Thailandske Lo er personligt også trådt over et skel. Da hun for omkring et år siden begyndte i kvindegruppen, var hun indesluttet, for hun var kommet til Danmark uden at kende andre end sin mand.

"Jeg bryder mig ikke om at være alene, for det gør mig ked af det. Derfor er jeg blevet gladere af at komme her, hvor jeg har lært folk at kende. Jeg læser, taler, laver mad og hygger mig," fortæller hun.

Mødet med andre og fornemmelsen af at være en del af det danske samfund har givet hende ambitioner.

"Fra jeg var fem år, hjalp jeg mine forældre i marken i Thailand. Jeg har det bedst med at arbejde, og derfor vil jeg gerne arbejde endnu mere og have et fuldtidsjob."

Kort efter pakker Lo Nolgnain sine billeder sammen, mens de øvrige kvinders samtaler om manglende parkeringspladser ved Føtex, strikkevaner og Tunesien-konflikt rinder ud.

I organisationens sprogcafé i de tilstødende lokaler tager aktiviteten til gengæld til. Der er trangt om bordene, hvor folk enten læser højt fra læsebøger for begyndere eller efter eget udsagn "hugger" sig.

En af personerne i sprogcaféen er den kristne irakiske flygtning Habib Hana. Han kommer dagligt hos FTS og tilhører, hvad leder Marianne Hougaard Larsen kærligt omtaler som "det irakiske hjørne", en gruppe irakiske flygtninge, der dagligt mødes på tværs af religion og køn. I et lokale oven over sprogcaféens leben fortæller Habib Hana, at stedets åbenhed tiltaler ham.

"Her lærer vi hinanden at kende, og vi lærer af hinanden. Det er et frirum, hvor det er lettere at mødes end ude i byen, og hvor vi kan opbygge tillid til hinanden."

Ved siden af Habib Hana har Nadim Younis taget plads. Han er imam, har været seks år i Danmark og benytter mødestedet i Odense til at udvide sit kendskab til det danske samfund og andres religiøsitet.

"I Pakistan kom jeg fra et rent muslimsk område, og da jeg kom hertil, forstod jeg hverken den danske kultur, sproget eller religionen. Her har jeg lært om det hele," siger han og går tilbage ned i sprogcaféen.

Den ene af FTS? to ledere, Marianne Hougaard Larsen, nikker genkendende til ordene fra Habib Hana og Nadim Younis. Hun ser dialog som fundamentalt for ethvert samvær.

"Det handler jo i bund og grund bare om mennesker og om, at der skal være plads til alle i samfundet. Det skal give mening at være i Danmark, uanset årsagen til at man er her. Indvandrere har også fordomme om danskere, men her møder de danskere, der faktisk vil dem. På den måde går dialogen begge veje."

Nadim Younis kommer tilbage ind i lokalet med et tæppe under armen. Han kan ikke finde ro til at bede nedenunder i sprogcaféen. Han går lidt rådvildt rundt om sig selv, indtil Marianne uden opfordring peger og siger: "Mekka er den vej". Nadim ruller sit tæppe ud og beder.

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​