“Det handler jo bare om mennesker”

Lo Nolgnain haler en massiv bunke billeder ud af sin rygsæk. Et efter et holder hun billederne op, fortæller og sender dem rundt i kredsen af kvinder. Billedet af Los hund fremkalder latter, billedet af søsterens pragtvilla kalder på beundring.

Lo Nolgnain er thai, men kom til Danmark for syv år siden, da hun fandt en dansk mand. De billeder, hun viser frem, er fra hendes tilbagevendende årlige besøg i hjemlandet nær hovedstaden Bangkok.

Besøget denne formiddag foregår dog i knap så eksotiske rammer. Stedet er en baggård i Odenses centrum, hvor den 45-årige Lo endnu en gang er mødt op til kvindegruppe hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, FTS. I dag i selskab med kvinder fra Kina, Irak, USA og Libanon og med FTS? leder, Marianne Hougaard Larsen, samt to frivillige kvinder. Fælles for de nydanske kvinder er, at de sammen forsøger at arbejde sig ind under huden på den danske kultur og det genstridige sprog.

Det samme har tusindvis af andre indvandrere, flygtninge og asylsøgere gjort gennem nu 11 år hos Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Hvert år benytter omkring 7500 personer mødestedet, som foruden kvindegruppe blandt andet afvikler sprogcafé, mødregruppe, temadage og internationale gudstjenester. Og nye personer kommer hele tiden til.

Essensen i organisationens arbejde er at integrere nydanskere i samfundet. Integrationen kommer gradvis gennem den dialog, som opstår på tværs af brugernes kultur og religion – fra shia-muslimske kvinder med tørklæde til kristne irakiske mænd i jakkesæt. Stedets grundlag er kristent, men kommer primært til udtryk gennem holdningen om, at der skal være plads til alle, og mission er ikke en del af løsningen.