Det er ikke blot interesser og humor, du har til fælles med dine venner. Det er ofte også gener, og disse gener kan i høj grad have indflydelse på, hvem du kalder dine venner, viser ny forskning fra University of California i USA.
Det er ikke overraskende, at vi omgiver os med dem, der ligner os selv. Det samme gør i øvrigt fugle. Forskning har også vist, at omfanget af vores venskabskreds, og hvor mange tætte venner vi har, er delvist bestemt af vores gener. Men at generne tilsyneladende er med til at vælge vennerne for os, overrasker James Fowler, professor i statskundskab og medicinsk genetik. Med kollegaen Nicolas Christakis har han sammenholdt data fra to meget store og længerevarende studier af genetik og venskab. De kontrollerede for, om venskabspar var opvokset i nærheden af hinanden og derfor naturligt delte gener, fordi de delte forfædre. De skelede til resultater fra søskendeforskningen. Og så begyndte de ellers at skanne hjerneaktiviteten hos vennepar.
De holdt øje med seks gener, og to af dem skilte sig hurtigt ud: DRD2, der er forbundet med alkoholisme, men også til at binde folk psykologisk sammen. Og CYP2A6, der tidligere er blevet forbundet med mennesker, som er særligt åbne over for nye idéer. Forskernes rationale er, at mennesker med alkoholiske tendenser meget vel bliver draget til andre steder end dem, der ikke har tendenserne. Meget længere kan de endnu ikke komme i kortlægningen af, hvordan venskab opstår, men planen er at gentage hjerneskanningerne med alle menneskets 25.000 gener i søgelyset. Resultaterne kan blive opsigtsvækkende.
"Man er ikke kun påvirket af sine egne gener. Vi tror, at vi vil finde flere og flere biologiske processer, som er bestemmende for de sociale netværk, vi lever i," siger James Fowler til det videnskabelige tidsskrift LiveScience.
henriksen@k.dk