I morgen aften holder den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir et kønsopdelt debatmøde i Dronningesalen i Det Kongelige Biblioteks bygning Den Sorte Diamant, der ligger på Søren Kierkegaards Plads i hjertet af København.

Debatmødets formål er blandt andet at "sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan", som det hedder i invitationen, og det har ikke overraskende sat en del danske sind i kog.

Blandt andre har kulturminister Per Stig Møller (K) opfordret Det Kongelige Bibliotek til at aflyse mødet, men det har bibliotekets direktion indtil nu pure afvist. Bibliotekets direktion er i sin gode ret til at afvise den politiske indblanding, men spørgsmålet er, om det er en klog beslutning at lægge lokaler til det omstridte møde.

Diskussionen handler slet ikke om Grundloven eller den danske tradition for forsamlings- og ytringsfrihed. Hizb ut-Tahrir er en lovlig organisation i Danmark i modsætning til flere muslimske lande, og derfor må den som alle andre foreninger holde møder, lige så meget den vil.

Det danske samfund tillod også Jonni Hansen og de danske nazister at holde møder, ligesom vi som samfund tidligere heller ikke havde noget at indvende, når partiet VS eller andre revolutionsromantiske partier holdt møder om den kommende og uundgåelige, væbnede modstand mod den fæle kapitalisme. At have nægtet disse politiske foreninger mødelokaler ville blot have gjort dem til martyrer.

Det er paradoksalt, at man i den danske ramme for frihed skal give frihed til organisationer, der reelt vil demokratiet til livs, men det er den logiske konsekvens af Grundloven og det danske frisind.

Inden for rammerne af den frihed er det så i orden at sige Hizb ut-Tahrir imod. Det Kongelige Bibliotek er en offentlig institution i Danmark, og den kunne helt legitimt have sagt nej til at stille lokaler til rådighed for Hizb ut-Tahrir. Det er ikke et anslag mod foreningens ret til at mødes, men et spørgsmål om smag.

Danmark er i krig i Afghanistan, og en offentlig dansk institution vil nu lægge lokaler til et møde i en organisation, hvor det i oplægget hedder, at "det er islamisk set uacceptabelt at være passiv, og det er ikke tilstrækkeligt bare at være imod krigen på det moralske plan".

Hizb ut-Tahrir må som sagt mene, hvad de vil. Deres oplæg til debatmødet kan kun fortolkes som en indirekte trussel mod de danske og andre vestlige soldater. Men Det Kongelige Bibliotek har på ingen måde pligt til at stille den fine Dronningesal til rådighed. Det virker lidt grotesk. holm