Uden ret til sin far

Helene Isaksen er kun 19 år, da hun møder den danske ingeniør Svend Weber. Han er 26 år og arbejder på radiostationen i Prins Christian Sund i Sydgrønland. De to forelsker sig og vil giftes. Men kvinder kan ikke bo på den ensomt beliggende radiostation, så brylluppet må vente, indtil hans to-årige kontrakt udløber. I ventetiden flytter Helene til Danmark, hvor hun er i huset hos sin kommende svigermor på Fyn og lærer at lave dansk mad. Under et besøg i Grønland bliver Helene gravid med Svend. Kort efter går forlovelsen i stykker. Svend Weber vender tilbage til Danmark. Og Helene opgiver al kontakt med ham.

Svend Weber ved, at han har fået en datter, men da pigen er født uden for ægteskab, bliver han efter datidens regler ikke skrevet på dåbsattesten. Her står der bare "datter af ugifte Helene Isaksen".

Anne Sofie får dermed ikke arveret efter sin far eller ret til at bære hans navn.

Anne Sofie Hardenberg er en af mange. Qaqortoq er i 1950?erne et traditionelt fangersamfund, hvor kvinderne garver sælskind, og mændene går på jagt. Men Helene er ikke den eneste unge kvinde, der har kontakt til danske mænd, der bor på radiostationen eller arbejder som håndværkere og forretningsfolk.

"En masse veninder var lige som mig. Vi børn snakkede ikke om det. Vi kendte bare hinanden og vidste, at hun og hun har heller ikke nogen far," fortæller Anne Sofie Hardenberg.

I byen og i familien bliver der set skævt til den ugifte mor og hendes barn. Anne Sofie Hardenberg husker, at hun bliver mobbet. Hun er uægte. Undfanget i utugt.

"Jeg drømte hele tiden, at jeg havde en far. Og så var det, at jeg kiggede efter de flyvemaskiner. Jeg vidste jo, at han var ingeniør, og sådan en ingeniør kunne vel godt flyve et fly."

Det sker, at pigen forsigtigt forsøger at spørge til sin far, men hendes mor afviser altid at tale om det. Først da Anne Sofie går i realskolen, sker der noget. En veninde har held med at opspore sin ukendte danske far. Og bliver straks budt velkommen i hans familie.

"Det snakkede vi meget om. Det var jo en lykkelig og fantastisk historie. Og jeg tænkte, at det vil jeg også," siger Anne Sofie Hardenberg.

Sommeren efter skal klassen på rejse til Danmark. Anne Sofie lægger pres på sin mor for at få adressen på sin farmor, hvor moderen engang var i huset.

Helene Isaksens første reaktion er blankt afslag. Hun vil ikke rode op i den gamle historie. Men hun giver sig.

Få uger efter er der brev. Svend Weber vil gerne møde sin datter, når hun kommer til Danmark. Han fortæller, at han er gift og har to børn. Anne Sofie har en far og to søskende.

Efter ankomsten til København ringer Anne Sofie for første gang til sin far. De aftaler, at han skal besøge hende på det vandrerhjem, hvor klassen er indkvarteret.

"Jeg var rystende nervøs. Jeg tænkte på, om jeg nu kunne acceptere ham. Hvad nu, hvis jeg ikke kunne lide ham," fortæller Anne Sofie Hardenberg.

Hun er i sit fineste tøj, da hun går ned i foyeren. Der står hendes far. Han er ikke særlig høj, klædt i jakke og slips.

"Han siger: Gud, hvor du ligner din mor. Og så begynder jeg bare at tude – af lykke," husker Anne Sofie Hardenberg.

Svend Weber inviterer sin datter på kaffe på Hotel Marienlyst i Helsingør. De snakker. Og Svend Weber byder sin datter op til dans. De danser til klassikeren "Big Brown Eyes".

"Hver gang jeg hører den sang, så drømmer jeg om den dag. Han elskede mig, og han sagde, at han var ked af, at jeg var vokset op uden en far," siger Anne Sofie Hardenberg.

"Min mormor elskede mig også og forsvarede mig, når min mor kritiserede mig. Men det her, det var noget andet."

Svend Weber tilbyder sin 17-årige datter, at han vil adoptere hende. Det vil mor aldrig gå med til, svarer hun. Svend siger også, at han glæder sig til at præsentere hende for sin kone og sine andre børn.

I tre lykkelige uger taler far og datter dagligt sammen i telefonen. De ses også et par gange, mens klassen er på rundrejse i Danmark. Og så indtræffer katastrofen. Anne Sofie bliver ringet op af en tante, der fortæller, at Svend er kørt galt og ligger på Bispebjerg Hospital i København. Han er kommet alvorligt til skade.

Anne Sofie haster til sygehuset, hvor hun møder sin faster Ruth og sin fars kone for første gang. Få timer efter dør hendes far.

"Det er klart, at jeg var meget ulykkelig. Jeg var så glad for at have mødt ham. Og så forsvinder han igen. Det var næsten ufatteligt," beretter hun.

Oven i sorgen opstår en arvestrid. Farmoderen og fasteren tager Anne Sofie ind i familien. Men hendes fars enke holder sig selv og de to halvsøskende på afstand. Og hun afviser, at pigen fra Grønland har arveret efter hendes mand. Da der ikke er skrevet testamente, har Anne Sofie som uægte barn ingen rettigheder.

Men faster Ruth går ind i arvesagen på sin nieces side. Gennem en advokat skriver hun til Overformynderiet, der forvalter boet, at hendes bror Svend Weber anerkendte sit faderskab inden sin død. Kun i kraft af fasterens pres går familien med til at lade faderskabet afklare ved blodprøve.

"Jeg kunne ikke have gjort noget, hvis min faster ikke havde hjulpet mig. Jeg var ikke dækket af lovgivningen, og i realiteten havde jeg ikke krav på at arve min far," siger Anne Sofie Hardenberg.

Blodprøverne viser, at Svend udmærket kan være Anne Sofies far. Hans enke opgiver at forfølge sagen, og en arv på 10.000 kroner bliver afsat til udbetaling, når hun fylder 21 år.

Anne Sofie Hardenberg bevarer et nært forhold til sin barnløse faster Ruth. Da fasteren dør i 2001, og Anne Sofie gennemgår hendes bo, finder hun familiens gamle breve. Brevene giver brikker til historien om Anne Sofie, hendes mor og hendes far. Det er på basis af de breve, at hun har skrevet sin bog.

"I et halvt år turde jeg ikke gå i gang med at skrive. Jeg var bange for, hvordan jeg ville reagere, når jeg huskede alle de ting, der skete dengang," siger Anne Sofie Hardenberg.

Men bogen har vist sig at være helende. Ikke bare for hende selv, men også for hendes læsere. Anne Sofie Hardenberg husker især en kvinde, som hun kun kender fra svømmehallen.

"Hun sagde: 'Ved du hvad. Da jeg læste din bog, da var det, som om en byld sprang inde i mig. Og jeg kunne lugte den byldlugt i flere dage bagefter'."

Anne Sofie Hardenbergs mor er i dag 83 år. Hun er stolt af sin datter og af bogen.

livogsjael@k.dk