Årsagen findes i børneloven for Grønland, der er anderledes end den danske, selvom begge love er vedtaget af Folketinget. I Danmark har uægte børn siden 1938 haft ret til at få fastslået en far. Når der er tvivl, kan den biologiske far udlægges ved blodprøve og dom.

Men helt frem til 1963 i Vestgrønland og 1974 i Nord- og Østgrønland havde børn født uden for ægteskab ikke samme ret. Uægte børn kunne nok få børnebidrag fra en mulig far. Nogle børn fik endda børnepenge fra flere mulige fædre. Men en mand kunne ikke idømmes sit faderskab. Og børnene havde hverken arveret eller krav på deres fars navn. På dåbsattesten stod kun den ugifte mors navn.

"Juridisk set var der ingen far, som det enkelte barn kunne få navn, identitet og arveret efter," siger Jens Brøsted, konsulent og antropolog med speciale i oprindelige folks juridiske rettigheder fra Københavns Universitet.

Han har gravet i den gamle grønlandske børnelov. Dette juridiske vakuum gælder stadig i dag for børn født før 1963 og 1974. Livet igennem har deres danske fædre kunnet slippe for deres forpligtelser som far. Med den danske stats fulde velsignelse.

Grønlandske politikere har længe gjort Danmark opmærksom på hullet i loven. Allerede i 1961 påtalte Landsrådet, at arvereglerne gjorde forskel på folk født i Danmark og i Grønland.

I 2003 rejste folketingsmedlemmet Kuupik Kleist (IA) også sagen over for daværende justitsminister Lene Espersen (K). I sit svar slog ministeren fast, at børnene ikke har arveret. Og lovede, at ministeriet ville overveje sagen.

"Mange føler, at de er blevet forfordelt. De vil have retstilstanden ændret," siger landsstyreformand Kuupik Kleist, der selv er uægte søn af en dansk håndværker, men faderskabet er aldrig blevet anerkendt.

I december 2010 bragte landstingsmedlemmer igen emnet op, da de besøgte Folketingets Retsudvalg. En af gæsterne var Andreas Uldum, valgt for det social-liberale parti Demokraterne.

"Det er et gammelt levn fra kolonitiden. Det er ingen hemmelighed, at grønlændere blev opfattet som mennesker, der bare drak og ikke kunne tage ansvar," siger Andreas Uldum (D).

"Det er overhovedet ikke til at leve med. Der skal en ende på det snart."

De glemte grønlandske børn venter stadig på Folketinget og regeringen. Selvom Grønland har selvstyre, skal lovændringen komme fra Danmark. Imens vokser kravet om politisk handling i den grønlandske befolkning. Debatten brød ud, da Anne Sofie Hardenbergs bog "Kampen for en far" udkom for godt et år siden. I tiden efter trådte den ene efter den anden frem og fortalte, hvordan de har lidt under følgerne af at vokse op som uægte børn uden kendskab til deres fædre.

"Alle har ondt i følelserne. Der er et kæmpe behov for at tale om ting, som vi ikke tidligere har talt om," siger Tida Ravn.

Hun er datter af en grønlandsk mor og en dansk far, som forlod dem, da hun var to år. Fordi parret ikke var gift, står hans navn ikke i datterens papirer.

"Min mor sagde, at jeg skulle holde op med at spørge til ham. Men jeg har ledt efter ham hele mit liv," siger hun.

Tida Ravn var i sommer medstifter af foreningen De juridisk Faderløse, der kæmper for de uægte børns rettigheder. Foreningen har 60 medlemmer, men bestyrelsen har modtaget over 500 opkald fra folk, der aldrig har fået ret til deres far. Nogle fædre er fra Færøerne eller USA. Men mange er danske.

"Vi er trætte af at skælde ud på vores mor. Det vigtige er, at vi får krav på at få vores faderskabsager afgjort. Vi skal have samme rettigheder som alle andre," siger Tida Ravn.

De faderløses sag optager også folketingsmedlem Juliane Henningsen, valgt i Grønland for partiet IA.

"Befolkningen stiller et krav, der er legitimt og stærkt. Det er vores liv. Vi har krav på at kende vores rødder og få afklaret vores retsstilling. Det her er en del af en forsoningsproces mellem Danmark og Grønland. En afkoloniseringsproces," siger Juliane Henningsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og landsstyreformand Kuupik Kleist tog et markant skridt i sagen, da de i juni mødtes til rigsmøde i Skagen. Her søsatte de en historisk kulegravning af børneloven. Den skal afdække, hvorfor de uægte børn, der blev født i Grønland før 1963, ikke fik samme rettigheder til deres far som danske børn. Statsministeren sagde dengang, at "det er vigtigt at opnå en fælles historisk følelse".

Tre forskere under ledelse af professor Linda Nielsen fra Københavns Universitet gik i november i gang med arbejdet og skal aflevere deres rapport til sommer. Men de grønlandske politikere vil ikke nøjes med en fælles forståelse af fortiden.

"Jeg regner med, at den historiske redegørelse vil bekræfte det, vi allerede ved i Grønland. Og så er det min forventning, at vi kommer videre med politisk handling," siger Juliane Henningsen.

På et møde i Statsministeriet i sidste uge gentog landsstyreformanden, at sagen haster.

"Nogle af de her mennesker vil gerne i tide finde ud af, hvem deres far er. De vil gerne have chance for at møde deres ophav i kød og blod. Og så er det ærgerligt at finde ud af, at han allerede er død," siger Kuupik Kleist.

Der hviler også et andet pres på Justitsministeriet. I sommer skrev justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketingets Grønlandsudvalg og fortalte, at en kommende ændring af børneloven skal ses i lyset af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2009 underkendte domstolen den tyske stat i en lignende sag. Her blev en kvinde, der er født i DDR som uægte datter af en vesttysk far, nægtet arveret efter ham. Menneskerettighedsdomstolen fastslog, at det var diskriminerende, fordi børn født i og uden for ægteskab har samme ret til et familieliv.

"Danmark har syltet sagen i over 50 år," siger antroprolog Jens Brøsted.

"Den dom viser, at Danmark ikke lever op til sine menneskerettighedsforpligtelser over for de grønlandske børn."

Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på en løsning. Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er sket for længe siden. Svaret ligger i hensynet til de danske mænds familier. Hvis de grønlandske børn skal anerkendes som legitime børn af deres far, skal loven ændres med tilbagevirkende kraft. De danske fædre, deres koner og børn får så en ny søn eller datter i familien, som de måske ikke kender til. Og som også skal arve. Hvis faderen er død, så skal arvesagen måske gå om.

"De danske familier har ikke villet vedkende sig det grønlandske barn. Og Danmark har ikke villet vedkende sig de børn," siger folketingsmedlem Juliane Henningsen.

I Folketinget har kun få politikere hørt om de juridisk faderløse. Men næstformanden i Grønlandsudvalget, Britta Schall-Holberg (V) siger:

"Det er en vanskelig sag, fordi der kan blive rodet op i noget, som mange – både i Danmark og i Grønland – helst vil være foruden."

Tida Ravn ser anderledes på det. Trods sin mors forbud begyndte hun allerede som teenager at opsøge vestjyske kirkekontorer, når hun var feriebarn på Fanø. Hun kendte sin fars navn, hans fødselsår og vidste, at han kom fra Esbjerg.

Jagten på ham fortsatte over 30 år, hvor hun som voksen er løbet ind i lukkede døre hos myndighederne. Da hans navn ikke står i hendes papirer, har hun ikke krav på at få oplysninger om ham.

Først for tre år siden var der endelig kontakt. Hun fandt frem til tre halvbrødre i Danmark, der blev overraskede og glade over at få en storesøster i Grønland. Deres far er død, men brødrene har sendt billeder og fortalt familiens historie.

"Det vigtigste er ikke at pålægge skyld. Vi får ikke en far, for de er ved at være gamle. Men vi får ro i vores hoveder," siger Tida Ravn.

Det var den historie, som Tida Ravn fortalte, da hun deltog i mødet i kulturhuset i Nuuk for et år siden. Det kan lade sig gøre at få en lykkelig slutning.

Efter mødet har flere deltagere besluttet at gå i gang med at lede selv.

Operation sporløs er i gang.

livogsjael@k.dk