Danmark sakker bagud på handicapområdet

I kontrast til dette står USA, England eller Spanien, hvor handicapforholdene i teatrene eksempelvis er langt bedre, mener Stig Langvad. I de lande er man mere fokuseret på at hjælpe sine medborgere, hvor man herhjemme primært har familien for øje. Og den indstilling har politikerne et ansvar for at ændre, mener Stig Langvad.

"I øjeblikket fremstiller man i stedet mennesker, der er anderledes, som et problem for samfundet. Så hvis vi ikke sætter massivt ind på en holdningsbearbejdning, vil stå vi stå i stampe på det her område, mens andre lande udvikler sig," siger han.

Til efteråret vil det stå klart, hvordan handicapforholdene er i Danmark. For på det tidspunkt skal Danmark aflevere en statusrapport over implementeringen af FN-konventionen. Allerede nu ser jurist Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlings- og Monitoreringsafdeling dog visse problemer ved den danske indsats for eksempelvis handicappedes tilgængelighed til kultur.

"Et af problemerne i Danmark er, at vi har meget få samlede handlingsplaner på området. De standarder, vi har, er ofte ikke retligt bindende. Der er ikke individuel klagegang, hvis din adgang er begrænset, og der er ikke forbud mod diskrimination af handicappede. Så der er bestemt rum for forbedring, og derfor skal man ikke frygte, at FN-konventionen ikke får en betydning," siger hun.

I modsætning hertil fremhæver Liisberg Sverige, som er meget længere fremme på handicapområdet end Danmark. Hvor Danmark primært satser på, at alle er venligt stillede over for handicappede, har man i Sverige skærpet sine love og regler, forklarer hun.

Hos Det Centrale Handi-capråd, der er et uafhængigt råd nedsat af socialministeren, er man ikke i tvivl om, at de politiske ambitioner, de gode intentioner og den nødvendige information er til stede. Netop derfor ønsker den netop tiltrådte formand, Tue Byskov Bøtkjær, at finde ud af, hvorfor området ikke udvikler sig hurtigere.

"Det er mit indtryk, at der er plads til forbedringer. Man kan undre sig over, at der ikke sker noget mere. Og det er den problemstilling, jeg nu ønsker at gå ind i for at finde ud af, hvordan man får de fine hensigter omsat til praktiske resultater," siger han.

Fra politisk hold er der imidlertid delte meninger om, hvor skoen trykker. Socialdemokraternes handicapordfører, René Skau Björnsson, er enig i, at årsagen til, at Danmark halter bagud, er en slappere lovgivning.

"Herhjemme har det ingen konsekvenser, hvis der ikke er tilstrækkelig tilgængelighed. Den strenge amerikanske lovgivning er meget udansk. Men jeg synes, det går for langsomt herhjemme. Jeg er ikke sikker på, vi ligefrem skal have en strengere lovgivning, men jeg tror, vi skal stille større krav og have tidshorisonter for, hvornår tingene skal være i orden," siger han.

Venstres socialordfører, Vivi Kier, mener dog, at politikerne har både en bevidsthed og en konkret handicapplan, man sagtens kan være bekendt.

"Jeg vil tro, at handicap- organisationerne synes, det går for langsomt, og at de gerne vil have mere handling. Sådan er det altid. Man kunne også godt ønske sig, at alt var gennemført et halvt år efter vedtagelsen. Sådan er det bare ikke. Det er en lang proces. Man er bevidst om, at alt nybyggeri skal være handicapvenligt. Men det bestående har vi hele tiden en løbende proces omkring," siger hun.

holtze@k.dk