EU-chef lover fokus på kristne (arkivbillede).
- Foto: Arkiv
Rikke Albrechtsen |
21. januar 2011
Overgreb mod kristne må ikke gå upåagtet hen. EU skal bruge sin indflydelse i verden til at gå i rette med regeringer, der tillader efterfølgelse af religiøse mindretal, lyder det fra Bruxelles og Strasbourg
EU-regelbøgerne skal ses igennem for at finde måder, hvorpå unionen kan komme efter de lande, der ikke respekterer deres kristne mindretals rettigheder.
Det lovede EU's udenrigschef, Catherine Ashton, i en debat med EU?s folkevalgte i Strasbourg, inden EU-Parlamentet i går vedtog en betænkning til støtte for kristnes religionsfrihed.
TEMA:
KristenforfølgelserDet er summen af overgreb mod kristne mindretal flere steder i verden, der har fået en række primært konservative parlamentarikere til at kræve handling fra EU. De peger blandt andet på angrebet mod den koptiske kirke i Alexandria den 1. januar, der kostede 23 liv. Efterfølgelse af kristne i Irak og massakren i domkirken i Bagdad i november med over 50 ofre. Men også overgreb mod flere kristne samfund i Nigeria, Iran, Pakistan, Vietnam og Filippinerne giver grund til bekymring.
Parlamentarikerne beder EU-Kommissionen om at udvikle en strategi for, hvordan retten til religionsfrihed kan beskyttes. Inklusive hvilke sanktionsmuligheder unionen har over for stater, der overlagt undlader at beskytte religiøse mindretal eller direkte selv forbryder sig mod dem.
"Det er meget vigtigt, at vi lever op til vores egne værdier også udadtil," siger Margrethe Auken fra SF, der sidder i parlamentets Grønne gruppe og har støttet betænkningen.
Flere parlamentarikere bad EU-Kommissionen se nærmere på, om man for eksempel kan bryde handelsaftaler, der giver adgang for varer til EU-markedet på gunstige vilkår, hvis landene ikke lever op til deres forpligtelser.
"Frys dem fast, læg dem i køleskabet. Ram dem på deres pengepung," lød det fra Peter van Daelen, der kommer fra det lille hollandske protestantiske parti ChristenUnie.
Catherine Ashton understregede, at hun "ikke vil vende det blinde øje" til de kristnes situation, men i stedet vil sikre sig, at man "trækker i de rigtige håndtag, hvis det bliver nødvendigt".
"Jeg forpligter mig til at sikre, at vi bruger det, vi har, på en bedre måde," sagde Ashton og gjorde det klart, at det er noget, hun vil drøfte i detaljer, når hun mødes med EU's 27 udenrigsministre i Bruxelles den 31. januar. Både den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, hans tyske, franske og polske ministerkolleger samt det siddende ungarske EU-formandskab har gjort klart, at de også ønsker en diskussion af, hvordan man kan gøre samarbejdet mellem EU og andre lande "mere effektivt", når det gælder sanktionsmulighederne.
En del parlamentarikere forsømte ikke muligheden for at fremhæve, at det ikke kun er i fjerne egne, at kristne forskelsbehandles. Flere fremhæver særligt forholdene i EU-kandidatlandet Tyrkiet og på den nordlige del af den delte ø Cypern, hvor de tyrkisk-cypriotiske myndigheder afbrød julegudstjenester i to kirker og smed kirkegængerne på porten, fordi de ikke havde fået tilladelse til at holde gudstjeneste.
Andre peger på det ironiske i, at EU som bannerfører for ligestilling mellem religionerne kort før jul sendte 3,2 millioner eksemplarer af en skolekalender ud til 21.000 europæiske skoler, der nævnte alle de store religioners helligdage – undtagen de kristne.
EU-Kommissionen kalder det en uheldig fejl, og forbrugerkommissær John Dalli har tilbudt at sende en indlægsseddel ud til de 27 landes skoler, så skolebørnene også kan blive orienteret om de kristne helligdage.
albrechtsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad