Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Folkekirken før og nu til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken før og nu

Emneord for denne artikel

folkekirke | biskop | menighedsråd | kirkeminister | struktur
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Strukturerne må ændre sig med tiden, skriver kirkeminister Birthe Rønn Hornbech

NÅR JEG SER TILBAGE på mine 67 år som medlem af folkekirken, ser jeg tilbage på en udvikling i folkekirken fra en meget kirkeligt lovreguleret og ministerielt ledet folkekirke til en meget decentral folkekirke og frem til dagens samarbejdende folkekirke.

I min barndom var biskopperne meget fjerne, nærmest overjordiske personer. Menighedsrådene fik ganske vist lov til at stemme om forskellige bispekandidater, men hele valgproceduren var overladt til Kirkeministeriet.

Når stemmerne var talt sammen, kunne kirkeministeren i princippet frit vælge mellem de mandlige kandidater, medmindre en kandidat fik to tredjedele af stemmerne, og det hørte til sjældenhederne.

For blot 35 år siden bestemte menighedsrådene ikke meget. August Roesen skriver i bogen "Kirkeret" fra 1976, at menighedsrådene til gengæld havde pligt til at afgive råd og betænkning i de sager, som blev forelagt af provst, biskop eller ministerium.

Annonce
Med til historien hører, at menighedsrådene allernådigst havde "ret til, også uden anledning dertil er givet fra de kirkelige myndigheders side, at tage sager og forhold, der vedrører sognemenigheden, under overvejelse og at henvende sig derom til biskoppen eller ministeriet".

Menighedsrådene havde et såkaldt rådighedsbeløb til at fremme det kirkelige liv. Beløbet udgjorde i 1949 maksimalt 500 kroner og blev løbende forhøjet til 6000 kroner – dog under særlige omstændigheder til 25.000. Voksede befolkningen meget i et sogn, kunne Kirkeministeriet tillade, at endnu større beløb henførtes under rådighedsbeløbet.

Da jeg kom i Folketingets Kirkeudvalg i 1984, var opbruddet begyndt, og årene siden har været præget af decentralisering af magten til menighedsrådene så meget, at der i nogle kredse har været en bekymring for, at folkekirken ikke mere kunne hænge sammen.

I kirkeminister Rechendorffs tid gennemførtes særlige bestemmelser om samarbejde mellem menighedsrådene, dog skulle man i høj grad have tilladelse i Kirkeministeriet. Dette krav om ministeriel tilladelse til samarbejdsaftaler med videre har jeg stort set afskaffet, så der er en friere ret til at samarbejde og sammenlægge.

PÅ GRUND AF DE store flytninger mellem by og land har biskopperne i en årrække måttet flytte rundt på præstestillingerne. Det har ofte kostet blod, sved og tårer og kreativitet hos biskopperne, for ingen ønsker jo at afgive deres præst. Der er blevet oprettet pastorater med mange sogne eventuelt med mere end en præst. Flere steder har man i årevis på nogle søndage måttet køre til nabokirken.

Biskoppernes forståelse for, at præsterne må være der, hvor menigheden er, sammen med fremsynede menighedsråd og en større frihed i lovgivningen har ført til en synlig bevægelse i retning af sammenlægninger og samarbejde.

Sognet er stadig fundamentet, men folkekirken er i dag i langt højere grad end i min barndom og i langt højere grad end nogensinde en samarbejdende folkekirke.

Hovedstaden udgør fortsat en særlig udfordring. Vi har netop fejret 50-året for Københavns Stifts største strukturelle ændring med deling af stiftet i 1961, da Helsingør Stift blev oprettet.

TEMA: Kirkelukninger

Medens Helsingør Stift siden er vokset, hvilket har betydet indvielse af en del nye kirker, har Københavns Stift i hovedstaden, hvad medlemmer angår, i samme periode været udsat for et drastisk fald. Nogle melder sig ud, andre flytter, mange indvandrere tilslutter sig de kristne immigrantmenigheder, og andre bekender sig til de øvrige verdensreligioner.

Ligesom mange små sogne på landet har taget bestik af situationen, drøftes en større strukturændring i Københavns Stift. Der er mange planer, der også omfatter kirkelukninger.

Det er først og fremmest menighedsrådenes og stiftsudvalgets ansvar, at strukturen tilpasses behovet, så de ressourcer, der er til rådighed, bliver anvendt bedst muligt til kirkens liv og vækst.

Det kan gøre ondt at indse, at der ikke mere er brug for alle de mange kirker, der blev bygget omkring 1900-tallet. Det er ikke desto mindre en kendsgerning, at menigheden i flere områder i København i høj grad er skrumpet, samtidig med at der i andre dele af byen er et ønske om at bygge nye kirker på grund af befolkningstilvæksten.

Det er mit håb, at også menighedsrådene i København vil planlægge efter et ønske om at være kirke, der hvor folket er, frem for at klynge sig til gamle strukturer, som blev fastlagt i en helt anden tid med befolkningskoncentrationer helt andre steder end i dag.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tidehverv, nu også med skriftsteder.

shansen4, publiceret d.21/01 00:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirken før og nu
Henrik Wigh-Poulsen har 20. jan en kommentar til holdningen om partnerregistrering i kirken og ritualer hertil.
Tidehverv og kirkens højrefløj er enige, og forsvarer deres holdning med Bibelen i hånd. Mange af deres modstandere bruger også Bibelen, men kommer bare til et andet resultst.

Men hvorfor skal der overhovedet foregå vielser i folkekirken. Ville det ikke være mere rimeligt, at vi i den lutherske kirke holdt os til de to sakramenter, som blev tilbage efter det store skifte fra katolsk til luthersk tro.

Så kunne vi f. eks. bare undlade at bruge det fra den katolske tid overlevende "vielsessakramente" og konfirmationen. Den sidste blev jo indført 200 år efter reformationen, og må vel nærmest kaldes et vedhæng, som lige som den kunne indføres, også kan slettes.

Det er klart, at vielse har været knyttet til præstekirken i umindelige tider, men som vielser ofte bruges, er kirkebygningerne bare et nydeligt sted at holde en fest. I mange andre samfund, holdes fester af den slags privat.

Der er derfor overhovedet ikke brug for vielsesritualer. Viede, som ønsker at komme i kirken for at bede til Gud og få Hans velsignelse kan komme på samme måde, som alle vi andre og beder Gud om at være med i vort liv og vejlede os.

Vi kan f. eks. også bede Gud om at være med vor familie på en ferietur og bevare os fra uheld. Det kræver intet ritual!

Nogle ville nok mene, at begravelse, som ikke er et sakramente, stadig skulle kunne høre til i kirken, uanset at flere og flere får begravelser uden for den. Behøver man et ritual hertil? Det kunne jo også opfattes som en bøn til Gud,om at være med den døde på den sidste rejse. Det kræver intet ritual.

Konfirmationen har jo undervejs også ændret sig fra, at den unge skulle bekræfte sin tro, til at det er en bekræftelse af den dåb, hvorved Gud antog barnet som sit. Det behøver heller ikke noget ritual, for vi kan få bekræftet dåben hver søndag uden videre.

Hvis folkekirken holdt sig til de to sakramenter, så ville der slet ikke være nogen grund til al den ballade og protest, som fylder en masse folk med vrede. Så måtte vi kunne lade staten om statens opgaver og kirken om dens.

Skal der så ikke holdes fester i kirken. Jo, sandelig - en masse, men dertil skal ikke bruges ritualer, bare god stemning og glæde.
Søren Hansen
Del Link

Sv. Tidehverv, nu også med skriftsteder.

Heinrich R., publiceret d.21/01 01:04 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirken før og nu
Som altid en fornøjelse at læse dine betragtninger, Søren.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​