"Nogle af de her mennesker vil gerne i tide finde ud af, hvem deres far er. De vil gerne have en chance for at møde deres ophav i kød og blod. Og så er det ærgerligt at finde ud af, at han allerede er død," siger Kuupik Kleist.

I Grønland kæmper foreningen De Juridisk Faderløse for en lovændring. Den kræver, at nu voksne børn får ret til at kende deres fars identitet. Mange har et ønske om at finde deres far og familien i Danmark. Og de kræver ret til at arve.

"Vi vil have ret til at få vores faderskabssager afklaret, og vi vil have samme rettigheder til vores far som alle andre," siger Tida Ravn, stifter af De Juridisk Faderløse, som har 60 medlemmer.

Landsstyret har længe påtalt, at grønlændere født uden for ægteskab mangler arveret efter deres far. Flere danske justitsministre har gennem årene lovet at se på sagen, men ministeriet har stadig ikke fremlagt et lovforslag.

Efter en dom fra 2009 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol haster det med en løsning. I en tysk sag fastslog domstolen, at det er i modstrid med menneskerettighederne at nægte uægte børn arveret efter deres far.

Statsministeriet og Landsstyret søsatte i november sidste år en historisk kulegravning af den gamle børnelov for at afdække, hvorfor grønlandske børn er havnet i det juridiske tomrum.

Men folketingsmedlem Juliane Henningsen (IA), valgt i Grønland, vil ikke nøjes med en historisk analyse.

"Vi vil have lovgivning og handling," siger hun.

Landsstyreformand Kuupik Kleist sagde i sidste uge på et møde i Statsministeriet, at det er en sag, der "haster".

Forskerne afleverer deres rapport til sommer.

livogsjael@k.dk