Ugebladskoncernen Aller har indledt sin egen kamp imod den ungdomsfiksering, som den mener præger den kommercielle verden. Målet er helt givet at få de mange medie- og reklamebureauer, der står for annonceringen i landets medier, til at forstå, at det ikke kun er unge mennesker, der bruger penge, men også købekraftige ældre, hvilket i ugebladsverdenen er kvinder over 45 år.
Vi anser det her på avisen ikke for vores opgave at kæmpe for øget indtjening på Allers ugeblade, men koncernen har en pointe, der rækker videre end til damebladenes skrantende økonomi. Medieverdenen er besat af ungdom. De medier, der er stærkt afhængige af indtjeningen fra annoncer, mødes med krav fra annoncørerne om at skrive for et yngre publikum, selvom deres læsere er ældre.
Aldersfikseringen giver sig udslag i valget af for eksempel tv-værter, hvor der er meget få over 50 år og vel ingen på mere end 60 år. I for eksempel USA vægtes erfaringen og dermed alderen langt højere, når tv-værterne udvælges.
Og så ses ungdomsfikseringen på mediernes behandling af de ældre. Selvom de ældre igennem de seneste årtier er blevet sundere, raskere, mindre nedslidte og mere velstående, fokuserer medierne i udpræget grad på minoriteten af svage ældre.
Socialministeriet dokumenterede udviklingen i medierne i en undersøgelse i 2005, men der er ikke meget, der tyder på, at den generelle mediedækning er blevet meget bedre på området siden.
Men noget er nu i gære. Ugebladenes kamp for at gøre opmærksom på midaldrende og ældre kvinders købekraft er bare ét eksempel. Forslaget om en afskaffelse af efterlønsordningen har åbnet for en ny diskussion om alder, og aldersforskeren Henning Kirk, der interviewes i dagens avis, får uden tvivl ret, når han siger, at vi som samfund kommer til at gøre op med en fast pensionsalder, fordi så mange ældre kan så meget mere i dag end før.
Og så vil udviklingen i befolkningssammensætningen automatisk betyde, at der vil komme mere fokus på de stadig flere ældre. Om 20 år vil hver fjerde dansker være over 65 år, og det vil være tydeligt, at den politiske og økonomiske magt rykker nogle aldersklasser op i forhold til i dag.
Kristeligt Dagblad inddrager i sin dækning af alle livets områder i stigende grad de rigtig voksne og ældres perspektiv på tingene, senest med en ny seniorlivsside hver uge. Udviklingen udfordrer ikke kun mediernes, men også den enkeltes syn på alder. Der er en sandhed i, at alder ikke er et spørgsmål om år, men om sindstilstand. Det ved de fleste ældre. Nu skal medierne og det øvrige samfund til at lære det.
bjer