Afskaf racismeparagraffen. Der er ikke brug for den

UNDER overskriften "Bevar racismeparagraffen. Der er stadig hårdt brug for den" argumenterede lektor Jørgen Grimstrup i Kristeligt Dagblad den 21. januar for relevansen af paragraf 266b.

Der er mere end én grund til at gå i rette med lektoren: For det første var det ikke blot i tiden fra 1933 til 1945, at jøderne var udsat for had i Tyskland. Det var de blandt andet også i Weimarrepublikken, som endda havde blasfemilove, der gang på gang blev taget i anvendelse over for nazister.

Det er en udbredt misforståelse, at kritiske og hadefulde ytringer i Tyskland automatisk førte til holocaust. Der skulle mere til: et diktatur for eksempel. Hitler suspenderede som bekendt demokratiet kort efter sin tiltrædelse i 1933, og det gjorde i særdeleshed livet surt for jøder og andre mindretal, der blev jaget vildt.

Grimstrup udtrykker dernæst i sit indlæg forståelse for, at talsmanden for Hizb ut-Tahrir, Fadi Abdullatif, i 2003 fik en betinget dom på 60 dage for at have spredt løbesedler mod jøder med ordlyden "og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer", der – som Grimstrup nævner – i øvrigt er et citat fra Koranen.

Når Abdullatif blev dømt, skete det blandt andet på grund af direkte og umisforståelige voldsopfordringer og var en fair dom.

Men at trække en lige linje fra Abdullatifs direkte opfordring til vold mod et mindretal til Lars Hedegaards uforvarende generaliseringer om muslimske fædre er direkte perfidt. Lars Hedegaard har flere gange efterfølgende præciseret – senest i P1-programmet "Krause på tværs" mandag den 17. januar – at han alene talte om den legitimitet, som islamiske retslærde giver voldtægt af blandt andet døtre.

Og som vi – meget apropos – netop har berørt, giver Koranen drab på jøder en tilsvarende legitimitet.

I et land, hvor selv en lektor har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned på en sag, vil vi aldrig kunne gardere os mod et fåtal af voldspsykopater, der kan finde på at gribe til yderligheder. Denne frygt må imidlertid aldrig bruges som begrundelse for at begrænse borgeres ret til det frie ord.

Kit Louise Strand,
Sekretær i Trykkefrihedsselskabets bestyrelse,
Gartnerhaven 16,
Kgs. Lyngby