PÅ GRUND AF pavens krav om bedre beskyttelse af kristne i Egypten har det navnkundige al-Azhar universitet, den mest prestigefyldte islamiske institution for religiøs lærdom, besluttet at suspendere den mangeårige dialog med Vatikanet.

Det sker som reaktion på, hvad al-Azhar kalder utidig indblanding fra pavens side i Egyptens interne anliggender. Al-Azhar var ellers blandt de mange islamiske institutioner og organisationer, nationale og internationale, der i 2009 fordømte det officielle forbud i Schweiz mod opførelse af minareter

Selv mener jeg, at forbuddet var udtryk for en kedelig tendens i retning af begrænsning af religionsfriheden, især når man tager i betragtning, at det kunne føre til for eksempel forbud mod bygning af flere kirketårne i et land som Egypten, hvor man endda har et kirketårn,der igennem flere årtier har været højere end nogen minareter i flere kilometers omkreds.

Al-Azhar bør naturligvis have frihed til at ytre sig om muslimers forhold i europæiske lande, ligesom paven bør have fuld frihed til at ytre sig om kristnes forhold i arabiske og andre muslimske lande. Al-Azhars beslutning om suspendering af dialogen forekommer som et fornærmet barns reaktion.

Eller er der to sæt regler for, hvad religiøse ledere må ytre sig om vedrørende andre landes behandling af religiøse mindretal: ét for muslimske ledere og ét for kristne ledere? Eller er al-Azhar måske blevet presset af den egyptiske regering til at suspendere dialogen, fordi den føler sig gået for nær af Vatikanet? Eller skulle Vatikanet heller ikke have blandet sig i Schweiz' indre anliggender og fordømt minaretforbuddet, som de på linje med al-Azhar gjorde?
Hallo, har I helt glemt historien, kære imamer i al-Azhar?

Henrik Ertner Rasmussen
generalsekretær
Dansk Europamission
Postboks 60
Bagsværd