Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ekspert: Et hegn kan ikke løse EU's indvandringsproblemer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Et hegn kan ikke løse EU’s indvandringsproblemer

Indvandrere i Grækenland demonstrerer mod den græske regerings beslutning om at lukke smuthullet ind i EU ved grænsen til Tyrkiet med et hegn. --

- Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Grækerne bygger hegn ved grænsen, selvom der bliver stadig færre papirløse indvandrere i Unionen, og de stadigt sjældnere kommer ulovligt ind i Unionen, påpeger Franck Düvell fra Oxford Universitet

For fire-fem år siden var det de solrige kyster på Kanarieøerne, Malta og i det sydlige Italien, hvor man hørte om turister på badeferie, der stødte på lig, der var skyllet i land, eller så billeder af overfyldte smuglerbåde med kurs mod Europa.

Nu er det den nordlige grænse mellem Tyrkiet og Grækenland, der er den helt store indfartsvej til EU for folk uden papirerne i orden.

Med lukningen af den såkaldte grønne zone i Grækenland med et 12,5 kilometer langt hegn forsøger grækerne at smække døren i til det sidste store hul i forsvarsværket rundt om fort Europa, mener Franck Düvell, der er seniorforsker ved Oxford Universitet og ekspert i irregulær indvandring.

"Grækenland er det eneste smuthul, der er tilbage. Overordnet bliver der færre irregulære indvandrere i EU. Men de, der forsøger at krydse grænserne, kommer i høj grad til det samme sted," siger Franck Düvell.

Annonce
Men han pointerer, at det langtfra er en løsning på problemet.

"Ulovlig indrejse har aldrig været den vigtigste vej ind. Og det tror jeg ikke, at folk rigtigt fatter, fordi myten om at rejse ind i land på ulovlig vis er, at det skal foregå om natten bag i en lastbil eller i faldefærdige både," siger Franck Düvell, der mener, at så lidt som 20 procent eller færre af EU?s papirløse er kommer ind i Unionen på den måde. I stedet kommer de typisk på turistvisum eller som studerende og bliver hængende, når deres visum udløber.

Af åbenlyse årsager ved man ikke, hvor mange papirløse der findes i EU. Det sidste tal fra 2008 viser, at vi maksimalt taler om 3,8 millioner på hele EU?s territorium, hvilket er et fald på flere millioner i forhold til 2002.

Samtidig er antallet af irregulære indvandrere, der bliver opsnappet ved EU?s ydre grænser, styrtdykket den sidste tid, pointerer seniorforskeren. Mellem 2008 og 2009 faldt tallet med halvtreds procent fra 150.000 til 103.000 – et tal, der er faldet yderligere om end ikke lige så drastisk i 2010.

Han har flere forklaringer på det. Den verdensomspændende økonomiske krise har gjort det både sværere og mindre attraktivt at søge mod Europa. Men samtidig spiller den øgede indsats for at holde folk ude også en rolle. EU har smidt masser af teknologisk isenkram efter problemet og har udstyret lande som Mauretanien, Senegal, Libyen og Marokko med radarudstyr, satellitovervågning og ubemandede droner. Samtidig har man betalt dem for at oprette asylcentre, lave tilbagetagelsesaftaler og agere grænsevagter på vores vegne, hvilket har betydet et fald på 75 procent i antallet af indstrømning gennem Middelhavet i løbet af de sidste par år undtagen i Grækenland.

Det samme sker på grænsen mod øst, på Balkan og i Tyrkiet.

"Den ydre grænsekontrol er ikke længere bare én forhindring. Der er blevet oprettet mange flere, før man overhovedet kommer i nærheden af grænsen til EU," siger Franck Düvell.

Han vil til gengæld ikke gøre sig klog på, hvad der kunne blive det næste hotspot for dem, der stadig vil vove rejsen, hvis det rent faktisk lykkes at få situationen i Grækenland under kontrol.

Muligvis Bulgarien og Rumænien, der lige nu kæmper en hård kamp for at overbevise de andre 25 medlemmer i EU-klubben om, at de også gerne må være med i det grænseløse Schengen-område. Kommer de det, kan presset øges, selvom der ikke er noget i tallene, der tyder på det lige nu. Og af gode grunde.

"Der er ikke nogen infrastruktur, der er ingen etablerede menneskesmuglernetværk, ingen lokale immigrantsamfund, der kan hjælpe, ingen ngo?er – det er lidt af et sort hul," siger Franck Düvell, der også tvivler på, at for eksempel Ukraine bliver det næste store mål, selvom den tidligere Sovjet-republik netop har en stor migrantbefolkning og af mange er blevet tippet som det næste store.

"Jeg har selv talt med menneskesmuglere der for nylig, og de siger, at det er dødt. Business er nede på ti procent af, hvad den var i 2004," siger han.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​