Hvis man bliver stillet i et valg mellem pengene eller livet, så vil de fleste nok, trods den stigende grådighed og materialisme i vores samfund, vælge livet. Pengene er til for menneskets skyld og ikke omvendt.

Statsministeren har lagt op til et endeligt opgør med efterlønnen. Kristendemokraterne anerkender behovet for reformer, så vi lever op til ansvaret for vore børn og børnebørns fremtid. Vi skal forholde os til, at de store årgange forlader arbejdsmarkedet, og mindre årgange træder ind.

Vi vil derfor gerne tage ansvar og deltage i forhandlinger om reformer af det danske samfund efter det forestående folketingsvalg. Men det er helt centralt for os, at man tager hensyn til børnefamiliernes livskvalitet og skaber mere fleksibilitet og muligheden for, at børnefamilierne i højere grad end i dag kan sikres bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.

For blot fire år siden var denne udfordring højt oppe på den politiske dagsorden. Vi havde i Danmark en familieminister, et familieministerium og en familiekommission. Familieministeren er væk, og ministeriet er nedlagt. Den højt profilerede rapport "Chance for balance" fra Familiekommissionen er skrinlagt, og blot tre af 31 konstruktive forslag blev gennemført.

Finanskrisens indtog overskyggede det politiske ønske om at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Men trods finanskrisen er familien stadig det allervigtigste for os i vores hverdag.

Det er svært at argumentere imod, at mange familier midt i finanskrisen møder endnu større udfordringer, hvor risikoen for at miste sit job, stigende krav fra arbejdsgiveren og faldende huspriser udfordrer familieidyllen. På den baggrund finder jeg det faktisk mere relevant og nødvendigt end nogensinde før, at man inkluderer et ønske om større fleksibilitet for børnefamilierne, når der skal forhandles reformer.