Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grækenland styrker EU's ydergrænse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grækenland styrker EU’s ydergrænse

To græske grænsepolitibetjente, en politihund og en officer, udsendt af EU?s grænseagentur Frontex? støttemission, patruljerer langs Grækenlands grænse til Tyrkiet, som samtidig er EU?s ydergrænse mod sydøst. --

- Vassilis Ververidis/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

EU | Grækenland | grænsekontrol | Illegal indvandring | Frontex | Chris Bagge
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

128.000 papirløse immigranter kom sidste år ind over grænserne til Grækenland og dermed ind i EU. Det får grækerne til at bygge 12,5 kilometer hegn ved grænsen til Tyrkiet. En dansk politimand har været med til at patruljere i den omstridte grænsezone

Flere hundrede papirløse immigranter finder hver dag deres vej over den 12,5 kilometer lange landegrænse mellem Tyrkiet og Grækenland, som Chris Bagge har været med til at patruljere i de sidste par måneder.

Den danske politimand fra Udlændingekontrolafdelingen i Maribo var indtil lige før jul på vagt i grænseområdet, der sammen med den 200 kilometer lange græske del af Evros-floden adskiller de to lande, der lige nu udgør det største indgangsparti for irregulære indvandrere til EU?s grænseløse Schengen-område.

Udsendt som en del af EU's grænseagentur Frontex' støttemission, der siden november har assisteret de græske grænsebetjente, har han oplevet, hvor stor en opgave det er at forsøge at overvåge grænselandet.

"I de mørke timer er det svært at se. Nogle gange går der flere dage mellem, at man fanger nogen. Men de dukker alligevel op inde i byerne," siger han.

Annonce
Cirka 200 såkaldte gæsteofficerer fra det øvrige Europa har hjulpet grækerne siden november i den fælles mission for at lukke hullet og få de såkaldte grænseoverløbere sendt videre til migrationscentre for at finde ud af, om de har ret til asyl.

De har assisteret med personale, men også med udstyr, busser, helikoptere og kontorfaciliteter for at hjælpe. Og godt nok faldt antallet af anholdte fra 7586 i oktober måned til 4270 i november, hvor de ekstra hænder var på plads, men området er stadig mål for en af de største indvandringsstrømme i unionens historie, efter at en optrapning af kontrollen i for eksempel Spanien og Italien har presset udlændinge med kurs mod Europa væk fra tidligere populære ruter.

"Jeg ved, hvorfor man ikke bare kan sidde heroppe i Nordeuropa og sige 'hvorfor lukker I ikke bare den grænse', når man har set kolleger stå med thermavision-briller på en hel nat for at prøve at få øje på folk," siger han.

"De har brug for hjælp til at få løst det problem."

Op mod ni ud af ti af de flygtninge og økonomiske migranter, der på ulovlig vis tager sig ind i Unionen, kommer gennem Grækenland på deres vej mod resten af EU. I alt anslår de græske myndigheder, at mindst 128.000 irregulære indvandrere fandt ind i landet sidste år. De, der fanges, har sat det allerede haltende asylsystem under et så massivt pres, at det er brudt sammen. Over 50.000 sager mangler at blive behandlet. Samtidig anslås det, at omkring 300.000 papirløse befinder sig i landet, som oftest mens de venter på en måde at finde videre ud i Europa på.

Derfor har den græske minister for borgerbeskyttelse annonceret, at man nu vil tage barskere metoder i brug og rejse et tre meter højt hegn langs den 12,5 kilometer lange landegrænse.

"Det græske samfund har nået grænsen for, hvor mange illegale indvandrere vi kan tage ind," lød det fra minister Christos Papout-sis, da han annoncerede nyheden.

Først var planen at trække hegn langs hele den over 200 kilometer lange grænse, der primært løber lige gennem Evros-floden. Men internationalt pres har fået politikerne til at vælge en lidt mere beskeden model, der skal stå færdig i april måned.

Men kritikken er haglet ned over grækerne siden beslutningen. Græske medier kalder det en "forbløffende irrelevant" beslutning, der ikke vil løse problemet, fordi det ikke afskærmer hverken Evros-floden eller de mange kilometer kyststrækning. Samtidig med at det sender et menneskefjendsk signal til omverdenen. Menneskerettighedsorganisationer er bekymret over, at man gør færden så meget mere farefuld for både de økonomiske lykkeriddere og dem, der flygter fra undertrykkelse og har ret til at søge om asyl.

"Hver gang et hegn bliver bygget, så ser vi et øget antal døde," siger Amnesty Internationals asylekspert i Bruxelles, Annelies Baldaccini.

"Grænser kan aldrig blive helt forseglede. Men det gør omkostningerne ved udvandring højere, fordi det gør rejserne farligere," siger hun.

Fra EU-hold understreger man, at det er op til medlemslandene selv at afgøre, hvordan grænser skal afpatruljeres. Men talsmand Michele Cercone for den svenske EU-kommissær, Cecilie Malmström, der er ansvarlig for området, har medgivet, at det ikke er nogen løsning på problemet.

"Hegn og mure har tidligere vist sig at være meget kortsigtede tiltag, der ikke hjælper med at adressere og håndtere udfordringerne ved indvandring," sagde han til pressekorpset i Bruxelles.

De græske politikere mener til gengæld, at det er et udtalt eksempel på dobbeltmoral, og er trætte af, at man oppe nordpå fordømmer dem for ikke effektivt at håndtere deres ansvar for ikke at lukke folk ind i det grænseløse Schengen-område, men samtidig ikke kan lide det, når de gør det.

"Det er hykleri, når nogen fordømmer Grækenland for ikke at vogte sine grænser (...) og samtidig kritiserer os for at styrke overvågningen," sagde Christos Papoutsis ifølge flere internationale medier.

Den danske grænsebetjent Chris Bagge mener, at et hegn vil kunne have en positiv betydning.

"Jeg tror helt klart, det vil hjælpe meget i den grønne zone, som er det område, hvor flest kommer ind. Det vil i hvert fald aflaste det pres, der er på flygtningekapaciteten i baglandet lige nu," siger han.

Han har ved selvsyn konstateret de dårlige forhold, der venter de migranter, der krydser over.

"Jeg så centrene. Og det er helt klart, at der er for mange mennesker i dem. Der er et alt for stort pres på," siger Chris Bagge, der dog ikke mener, at problemet er løst ved det.

"Det vil nok samtidig føre til, at der er flere, der forsøger at krydse over i gummibåd med den fare, der hører med til det. Og der har jo været folk, der druknede der," siger han.

Han understreger, at han som grænsebetjent ikke vil blande sig i det følsomme politiske spil om, hvordan den fælles europæiske håndtering af flygtningestrømmene skal foregå. Men han er overbevist om, at grækerne har meget brug for hjælp.

"Det vigtigste er, at Europa står sammen nu. Og at vi anerkender, at det her ikke kun er grækernes problem, og bare peger fingre af dem, fordi vi selv sidder på den grønne gren. Det er vigtigt, at vi viser solidaritet," siger Chris Bagge.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​