Højrefløjen er yderst skeptisk over for nytænkning, skriver sognepræst Torsten Ringgaard.
- Colourbox.com
Torsten Ringgaard |
24. januar 2011
Teologiske tanker udefra vil altid være en trussel for kirkens højrefløj, skriver sognepræst Torsten Ringgaard
HVORNÅR LADER den kirkelige højrefløj sig inspirere til bare en smule nytænkning eller til at overveje det? Dette spørgsmål stiller Thorkild Schousboe Laursen i en god kommentar med overskriften "Læs nu Grønkjærs bog".
I sin artikel ligestiller Laursen højrefløjen med "de pavlovske hunde". Disse hunde var forsøgsdyr tilbage i år 1900. Ved "forventningens glæde" kunne man fremkalde en produktion af spyt i munden på hunden, uden at den hverken så eller lugtede maden, der var på vej. For man lærte hunden via gentagelse, at maden kom, efter at en klokke havde ringet to gange.
Med dette forsøg opdagede man også, at en hund ikke er så nem at narre. For udeblev maden et par gange, ja, så mistede den "forventningens glæde", og spyt blev der ikke produceret noget af i munden på hunden.
Om "forventningens glæde" er udslukket hos højrefløjen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg ved dog, at højrefløjen er yderst skeptisk over for nytænkning. Jeg har selv været en del af højrefløjen som ung og mener at vide, hvad jeg taler om.
For det første sætter højrefløjen værn omkring deres teologiske ståsted. Teologiske tanker udefra vil altid være en trussel. Det er selveste "Løgneren", der er på spil. Og når Løgneren er på spil, er det for at føre mennesket bort fra troen på Jesus Kristus og dermed på vej mod fortabelsen.
Der er altså tale om liv eller død. Hos højrefløjen er det sådan, at det menneske, der engang er kommet til tro på Jesus Kristus (bemærk: højrefløjens tro), må bevares i denne frelsende tro for at blive frelst. Vender et sådant menneske sig bort fra den "eneste frelsende tro" og lader sig inspirere af nytænkning, ja, så er det som hunden, der vender tilbage til sit eget bræk, eller den nyvaskede so, der vælter sig i sølet (jævnfør 2. Pet. 2, 20). Sådan vil en teolog fra højrefløjen mene om den sag ud fra mit skøn.
HØJREFLØJEN BYGGER deres tro på skriften. For dem er Bibelen Guds ufejlbarlige ord, der ikke kan og må diskuteres. De mener endvidere, at de har nøglen til at forstå skriften på helt rette vis. Enhver tale, der strider imod deres forståelse af skriften, er Løgnerens stemme.
Derfor kan en "ansvarlig" højrefløjsteolog ikke gå ind for nytænkning. Gør han det, har han udelukket sig selv fra fællesskabet med højrefløjen, der bygger på de ældgamle skrifter. Han er på vildspor og har lidt åndeligt forlis.
Vel rækker man ham hånden et par gange i forsøg på at føre ham ind på "himmelvejen" igen. Men griber den "faldne bror" ikke denne hånd, overlader man ham til Løgneren. Tænk, hvilken magt vi mennesker besidder med frelsen for øje! Og tænk, hvilken gud der overlader frelsen til os og vor stillingtagen! Her ser jeg for alvor grund til nytænkning.
Det er derfor ikke så underligt, at højrefløjen er skeptisk over for nye tanker og nye formuleringer. De er faretruende for dem. Det gælder om at bevare sig selv og sine brødre og søstre på den rette vej for den evige frelses skyld.
Til os, dig og mig, der lod os drage ud "i mørket" ved den såkaldte Løgners forførende stemme, ja, os, der måtte ud af de højrefløjske klør, for os er der dog håb. Tænk engang! Efter at have beskæftiget mig med Grønkjærs teologiske tanker både som elev af ham ved universitetet i Aarhus og sidenhen som præst anser jeg mig som en pavlovsk hund, der via undervisning og læsning af Grønkjær hørte klokkerne ringe.
Forventningens glæde blev skabt. Denne forventning drev mig hen for at høre manden i Vartorv Kirke, ja, for at høre den teologiske "nytænkning" formidlet gennem forkyndelse af evangeliet. Det er vel der, det skal vise sig, om det er bæredygtigt. Jeg kan hilse at sige, at der kom mad på bordet. Og når klokkerne ringer igen, kommer jeg, hvis jeg er i nærheden.
Torsten Ringgaard.
sognepræst,
Stængervej 24,
Horsens
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad