Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hizbollah er parat til at tage magten i Libanon til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hizbollah er parat til at tage magten i Libanon

Hizbollah-partiets faner ses foran FN-hovedkvarteret i Libanon.
Den 12. januar væltede Hizbollah den nationale samlingsregering på baggrund af en FN-rapport.

- JAMAL SAIDI

Kommenter Hold mig opdateret

Libanons fremtid er mere end nogensinde tidligere i Hizbollahs hænder. Den shia-muslimske organisation kan i dag få flertal til at danne regering, men samtidig også mandat til at ødelægge Libanons økonomi
Nyhedsanalyse

Når en fundamentalistisk islamisk organisation på størrelse med Hizbollah føler sig trængt op i en krog, begynder gulvbrædderne på den politiske scene at ryste. Libanon undergår i øjeblikket en dramatisk politisk udvikling i skyggen af den FN-rapport om mordet på den tidligere premierminister Rafik al-Hariri, der ventes offentliggjort inden for de nærmeste 5-9 uger. Det store spørgsmål, der optager de fleste libanesere i øjeblikket, er, hvor langt Hizbollah er villig til at gå i sine anstrengelser for at klare frisag over for den rapport, der ventes at pege på ledende Hizbollah-medlemmer som de skyldige i mordet på den tidligere premierminister.

Den 12. januar væltede Hizbollah den nationale samlingsregering i protest mod premierminister Saad al-Hariris uvilje til at fordømme FN-rapporten på forhånd. I øjeblikket er Hizbollah i gang med at samle et parlamentarisk flertal bag en ny premierministerkandidat, Omar Karame. En mand, Hizbollah – i modsætning til Saad al-Hariri – kan stole på.

Annonce
Samtidig har Hizbollah i ugens løb sørget for at vise alle dem, der måtte være i tvivl, at organisationen er i stand til at tage magten i Libanon i løbet af meget kort tid. I onsdags sendte Hizbollah tusindvis af sortklædte medlemmer i gaderne. I løbet af kort tid indtog de strategisk vigtige positioner og sendte et utvetydigt signal om, at Hizbollah også har en magtfuld overtagelse af magten med i sin planlægning, hvis den politiske udvikling bliver utålelig for organisationen. Eller sagt med andre ord: Hvis FN virkelig beskylder Hizbollah for mordet på Rafik al-Hariri, så er generalprøven for Hizbollahs magtovertagelse allerede bestået.

Som tingene ser ud i skrivende stund, kan Hizbollah – med hjælp fra den drusiske leder, Walid Jumblatt, der har ladet sig presse til en alliance med sine gamle fjender – samle et parlamentarisk flertal bag Omar Karame og derved være med til at danne Libanons næste regering. Men det dilemma, Hizbollah naturligvis allerede tager højde for, er, at prisen for at få en regering, der vil fordømme FN?s rapport fra sin første dag, også vil være en sanktionsramt og skrøbelig økonomi.

Med en afvisning af FN-rapporten og Hizbollah som ledende medlem af en ny regering vil USA stoppe sin bistand til Libanon. En udvikling, der kan få landets økonomi til at styrte sammen, eller, som Hizbollah måske tager højde for og billiger, endegyldigt vil gøre Libanon mindre afhængig af vestlige lande og samtidig langt mere afhængig af lande som Iran, Tyrkiet og Syrien.

Det er ikke tilfældigt, at lederne af den netop væltede regering bruger situationen i Hamas? Gaza som billede på fremtidens Libanon. Hamas overtog magten i 2007 og har siden været underlagt sanktioner. På tre år har Hamas forvandlet Gaza til en islamisk miniputstat, samtidig med at lokalbefolkningens kritik holdes hen med undskyldninger om, at de økonomiske bedringer først vil komme, når det internationale samfund hæver sanktionerne. Set med Hamas? fundamentalistiske øjne virker denne model, og for Hizbollahs vedkommende er det måske den foretrukne løsning på det politiske virvar, Libanon befinder sig i. Altså at Hizbollah danner regering med en række andre partier, bliver udsat for sanktioner af dele af den vestlige verden og derefter sætter sig mageligt på magten med en evig undskyldning om, at den elendige situation, som befolkningen og økonomien befinder sig i, er de boykottende landes ansvar, ikke Hizbollahs.

allan@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​