Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission


Trykkefrihedsselskabet beskylder Indre Mission for knæfald for islam, efter at selskabet er blevet nægtet adgang til lokaler i missionshuset Bethesda

- Scanpix

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Trykkefrihedsselskabet beskylder Indre Mission for knæfald for islam, efter at selskabet er blevet nægtet adgang til lokaler i et missionshus

Mens debatten om Hizb ut-Tahrirs møde i Det Kongelige Biblioteks bygning stadig brager, er to andre foreninger kommet op at toppes om islam, ytringsfrihed og leje af lokaler.

Trykkefrihedsselskabet beskylder Indre Mission for "knæfald for islam", efter at Indre Mission har nægtet selskabet adgang til lejelokaler i missionshuset Bethesda i København.

Trykkefrihedsselskabet havde først fået lov til at leje lokaler til en konference om injurieturisme. Men efter at have set en Muhammed-tegning på selskabets hjemmeside, kom Indre Mission på andre tanker.

"Vi vil ikke sættes i forbindelse med Trykkefrihedsselskabets respektløse kamp for ytringsfrihed. Vi driver et godt diakonalt arbejde blandt nydanskere i Bethesda, og mange af de 900 personer, som får danskundervisning hos os, er muslimer. De møder os altid med respekt, og derfor vil vi ikke have selskabet inden for dørene," siger generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen.

Annonce
Ifølge Trykkefrihedsselskabet indebærer ytringsfriheden ?retten til at håne, spotte og latterliggøre (...) selvom det krænker borgere i dette land", og den fortolkning af ytringsfriheden kan ikke forenes med et kristent menneskesyn, mener Thomas Bjerg Mikkelsen:

"Hvis det bliver en ret i sig selv at håne andre, afbryder man enhver form for dialog, og så bliver åndsfriheden også indskrænket. Det er en gåde for mig, hvordan man med Katrine Winkel Holms syn på muslimer kan forestille sig, at nogen form for mission blandt muslimer kan bære frugt," siger han.

Men det er tværtimod Indre Mission, der indskrænker frihedsrettighederne, mener teolog og medlem af Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm, som kalder afslaget for grotesk.

"De begrunder afslaget med, at de ikke vil støde deres muslimske venner. Det er komisk at udvise så stor respekt for islam, som viser så ringe respekt for kristendommen," siger hun og fortsætter:

"Hvis alle gjorde som Indre Mission og nægtede os adgang til et sted at holde møde, kunne vores forening ikke eksistere. Så ville vi ikke have forsamlingsfrihed i Danmark. Vores arrangement handler om injurie- turisme, som ingen vil opfatte som krænkende. Alligevel mener Indre Mission, at vi pr. automatik krænker mennesker ved vores arrangementer. Det er en grov generalisering."

Kontroversen mellem Trykkefrihedsselskabet og Indre Mission udspringer ikke bare af den nægtede adgang til lejelokaler, men af et historisk fjendskab mellem Indre Mission og den teologiske bevægelse Tidehverv, som for cirka 100 år siden opstod i protest mod Indre Mission. Det fortæller teologilektor og ph.d. ved Aarhus Universitet Bo Kristian Holm.

"Når Katrine Winkel Holm, som er del af det tidehvervske miljø, udtrykker skuffelse, så beror det på, at Indre Mission ikke deler Tidehvervs syn på nødvendigheden af en tydelig markering af manglende respekt for islam. Men utilfredsheden beror også på, at Tidehverv traditionelt foragter religion, som bliver for synlig. Derfor har Tidehverv traditionelt haft et udestående med Indre Mission og dets fromhedsidealer," siger han:

"I dag er der kommet nogen, der er endnu mere synlige, nemlig muslimerne. Foragten forstærkes derfor, når Indre Mission nægter lokaler til Trykkefrihedsselskabet af respekt for muslimer."

johansen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Katrine W H blander kristendom og politik

Slettet bruger, publiceret d.24/01 10:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Som sædvanligt kan Katrine Winkel Holm ikke adskille sine private aversioner mod en religiøs gruppe fra almindelige rettigheder i et samfund. Hun formår ikke at skille ordentligt mellem sin antireligion og demokratiske rettigheder.

Naturligvis kan hun og Trykkeselskabet i offentlige bygninger leje lokaler som alle andre, her kommer det ikke an på meninger og holdninger. Derfor kan både hun og Hitz But Tahrir leje lokaler hos det offentlige. Vi har religionsfrihed i dette land, og endnu ingen tankepoliti.
Men Indre Missions Hus er ikke en offentlig bygning. Indre Mission er en blandt mange religiøse sammenslutninger, og i et land med religionsfrihed har enhver forening fuld ret til at have holdninger. Indre Mission har valgt at udelukke en anden forening på grund af denne anden forenings holdning.
I øvrigt: Mon alle andre religiøse grupper ville være velkommen til at leje lokaler hos Tidehverv eller Trykkefrihedsselskabet ?
Link

Indre Missions knæfald

Kaj, publiceret d.24/01 11:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Indre missions konfliktskyhed og knæfald for en fascistisk erobringsagenda som islam - viser med al ubehagelig tydelighed, at I M ikke har fattet hvad islam går ud på - på trods af tonstung daglig dokumentation!
Uanset uenighed bør I M da støtte alle tiltag til bekæmpelse af en bevægelse, der i sin gøren og laden forfølger kristne - jøder og homosexuelle.
I sådanne tilfælde er mine fjenders fjender, mine venner !
Hvad vil IM opnå ved denne demonstration - muslimers anerkendelse - ha - ha ?
Hvad de opnår er imidlertid mange danskeres - foragt !
Link

Foragt og hån

Christian Budde, publiceret d.24/01 11:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Jeg vil altid være imod islam som religion, da den er totalitær og (efter min mening) umenneskelig. Men jeg mener, vi skal følge den danske tradition, at det altid skal være respekt for det enkelte menneske. At håne og foragte andre mennesker har aldrig bragt noget godt / nogen dialog eller mission, og er direkte imod kristendommen. Fordi andre holder et lavt niveau, skal vi ikke bekæmpe dem ved at sætte vores eget ned til det samme, for så er vi vel ikke bedre end dem.
Så hvis IM afviser nogen, fordi disse håner andre, er det en god kristen grund.
Link

"Det taler vi ikke om"!

Karenerfaren, publiceret d.24/01 12:04 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Det er beklageligt, at denne debat ligesom er forhåndsbestemt til at køre af sporet. Så det bliver til personangreb på Katrine Winkel Holm, et opkog på modsætningerne mellem Tidehverv og IM, eller næring til en religionskrig.
Men når en sådan intern uoverensstemmelse i kirkelig sammenhæng får spalteplads i KD, så er det måske, fordi den rummer et principielt spørgsmål, som burde debatteres i stedet.
Hensyn til de religiøse (og seksuelle) følelser og respekten for kirkens (hellige) embede har bragt den katolske kirke ud i den alvorlige situation at have vendt det blinde øje til årelangt og omfattende misbrug af børn.
Respekten for den religiøse følelse kan være på kollisionskurs med retfærdighed eller bare menneskelig anstændighed. For ikke at tale om den omsorg for de svage, vi som kristne er forpligtet på.
Respekten for og dialogen med muslimske medmennesker bør naturligvis stå højt, det er det, IM vil med sin afvisning af det uglesete Trykkefrihedsselskab. Men de spørgsmål, som dette selskab (og den værste ugle, Lars Hedegaard) vil sætte på dagsordenen, er dem, som følsomheden, æren og religiøsiteten - og måske frygten - helst vil lukke øjnene for. F.eks. synet på og behandlingen af piger/kvinder i stærkt religiøse familier og kulturer.
Det krænkende billede af Muhammed med en bombe i turbanen spørger: "Hvilken religiøs oplæring fører til selvmordsbombernes handlinger?" Er svaret: "Det taler vi ikke om"?
L.Hedegaards uforskammede generaliseringer rører ved et problem for rigtig mange piger/kvinder. Et problem, som måske forværres ved berøringsangsten i f.eks. Danmark. Er det derfor, han skal tie?
Når kristne forfølges i den muslimske verden (og i muslimske områder i Europa), hvordan hjælper vi så bedst? Ved at opbygge venskabelige forbindelser (og udglatte de absolutte forskelle i tro), eller ved at vise vilje til at lade religiøse hensyn være sekundære i forhold til det at hjælpe de nødstedte?
For mig at se, er det kristendom at lade opmærksomheden på den svages nød være vigtigere end hensynet til den stærke religiøse følelse. - Ja, den religiøse følelse kan være evangeliets hindring.
Kan vi ikke tale ordentligt om det blandt kristne, hvordan skal vi så kunne møde islams udfordring??
Link

Bevar danmark imod social demokraterne og islam.

Martin, publiceret d.24/01 13:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
http://www.youtube.com/watch?v=rWOA5rIPzBY&feature=player_embedded

http://www.youtube.com/watch?v=6VAw8u2WLmQ&feature=player_embedded

http://www.youtube.com/watch?v=x52vlNjHuzA&feature=player_embedded

http://www.youtube.com/watch?v=WZMSrliptyA&feature=player_embedded

Præsterne skal smide imamerne ud sammen med islam.

Islam religionen af (fred)

http://www.wikiislam.net/wiki/Main_Page

I er heldige hvis I bliver forfulgt fordi I gør det Gud vil have. Guds rige tilhører jer. I er heldige når man håner jer, forfølger jer og lyver om jer på grund af
mig. I har grund til at glæde jer, for i himlen får I jeres belønning. Og husk at engang blev profeterne forfulgt på samme måde.
Matthæus 5:10-12

http://www.forfulgt.dk/forfoelgelse/lande/

Frihed fra islam frihed til alle.

http://vimeo.com/5173054

Blesfemi loven skal anskaffes og det kan ikke gå for hurtig.
Men jeg er enig i at hvad Hedegaard siger i hans anledninger er racistme da han snakker om personer. Vi skal behandle muslimer som vi selv vil behandles da vi alle er individer. Det er islam der er ondskaben selv. Og muslimer bruger taqiya til at undergrave vores samfund, til at gå på vores niveau og derefter når de har fået magten indføre et muslimsk styre. Og det falder alle socialisterne jo for desværre.

Og det siger Lars er racist. Læs lige koranen den er det mest hadefulde, racistiske og intolerante ordsætninger der findes.

Koranen = islam= muslimer = ”værre end nazister”.

Hizt ut-Tahrir forsøger jo blot at være gode muslimer.
De prædiker eller gør bestemt ikke andet end det, der står i Koranen. De gør det bare på en exstem måde og det er det man ikke kan lide. Men i sit endeførte mål så er der ikke stor forskel på almindelige muslimer og så muslimer fra Hizt ut-Tahrir. De vil have det samme.
Link

Minder mig om...

Uafhængige, publiceret d.24/01 14:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
et afsnit i The Simpsons synger en gruppe, i deres jagt på at sælge plader:
I could please Miss Barbra Streisand by spitting on the flag
Or strangling a bald eagle on the cover of some mag, but I love this country to me she has no sins. If you don't buy my record then Al'Qaeda wins

At IM nægter at ligge lokale til trykkefrihedsselskabets aktiviteter har intet med at man så partout støtte islamisterne. Det er at fordreje og afspore debatten. Hvis du ikke er med os, så holder du med fjenden.
Hvis du ikke køber min plade støtter du al-Qaeda
Jeg vil blot sige, at hvis nogle er uenige med det jeg her skriver, støtter du islamisterne. Så støtter du mig eller hader du bare demokrati?

den kyndige læser vil finde visse ironiske undertoner
Link

Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission

Nederby Jessen, publiceret d.24/01 15:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Indre Mission, der er at betragte som en privat forening, er i sin gode ret til at sige nej til at leje deres hus ud til Trykkeriselskabet eller ej. Som privat bestemmer man selv, hvem man vil leje ud til eller sige nej til at leje ud til. Her er jeg meget enig med Torben Jensen. Og IM´s nej til at lege huset ud til Trykkeriselskabet behøver bestemt ikke at betyde, at IM støtter islam. Hvad er det for noget vås at komme med.

Og hvorfor ønsker Trykkeriselskabet at leje netop Bethesda? Hvorfor ikke Den Sorte Diamant? Eller Københavns Rådhus?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Link

Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission

Heinrich R., publiceret d.24/01 16:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Wauv. Indre Mission fremfører klare og forstandige argumenter, og deres handling er logisk og rationel. Så fik man den oplevelse med... ;-)
Link

Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission

Heinrich R., publiceret d.24/01 16:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Trykkefrihedsselskabet plejer at låne Landstingssalen på Christiansborg. Folketingsmedlemmer kan låne den, og det gør Søren Espersen gerne. Hvorefter de inviterer Geert Wilders som hovedtaler i et arrangement i den danske parlamentsbygning, hvorfra den platinblonde hollænder fra en talerstol kan sprede sin hadefulde retorik.

Uagtet hvor afskyeligt det end er, og hvor lummer bagtankerne bag lokalevalget end er, er det ikke ulovligt. Og dermed lovligt.
Link

Geert

Martin, publiceret d.24/01 16:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Islamkritisk selskab i strid med Indre Mission
Jeg ser intet hadefuldt i Geert Wilders taler. Han siger skam bare sandheden. Selvom den nogen gange er hård og direkte. Han er blot snart den endeste person og fortaler for ytringfriheden nu til dags. Han håner hverken personer eller taler usandt, han holder sin retoik om præsis dette emne som er problemet(islam) Jeg er personlig træt af personer som ikke kan lide at man snakker om islam og så sætter det direkte over på muslimer som et personlig angreb. Det er jo fordi muslimer ikke er vandt til det. Men det skal de gøre ligesom alle vi andre har gjort. Elles er det censor. Både islam og katolismen skal fjernes Amen.

http://www.guardian.co.uk/world/2008/feb/17/netherlands.islam

Afskaf § 140.

"Ytringsfriheden eller hadefulde ytringer? »Jeg kan ikke oprette had. Jeg ønsker at være ærlig. Jeg hader ikke folk. Jeg hader ikke muslimer. Jeg hader deres bog og deres ideologi"(Geert Wilders)

Se videoen forneden for at vide hvad det egentlig er Geert Wilders vil. Istedenfor at høre på taqiya muslimer her i dk. De kan jo lyve os i hoved og i røv som det passer dem for ikke at vi aner uråd om koranens linjer og historie. (Taqiya vers Qur'an 16:106 3:28 40:28 2:225 3:54)

http://www.wikiislam.net/wiki/Lying_for_Islam_(taqiyya)

http://www.youtube.com/watch?v=JMipzYNUHb8

"Hvis du fortæller en løgn stor nok, og at gentage det, vil folk i sidste ende komme til at tro det." Joseph Goebbels

"Fremtiden: Alt hvad folk med ubehag nægter at høre noget om, bliver afgørende for vores vilkår årtier efter"
Poul Henningsen

"Friheden gælder til os alle. Og skal ikke hviskes farvel af censor, ligemeget hvilket folk nationalitet religon vi tilhører"
Martin Madsen(mig)

http://www.trykkefrihed.dk/

Indsend selv for Herrens skyld at enhver myndighed, der er nedsat blandt mænd: om at kongen, som den øverste myndighed, eller til guvernører(præsidenter), som sendes af ham for at straffe dem, der gør forkert, og at rose dem, der gøre det rigtige.
1 Peter 2:13-14

At tage væk frihed til religion er at give mennesker regering med dens fejlbarlige herskere, for at bestemme den evige skæbne hver eneste sjæl. Men Kristi rige er ikke af denne verden (Joh 18:36), og ingen bliver en kristen af regeringen. Vi er lavet kristne ved Guds nåde gennem troen på Kristus (Ef 2:8-9). Hvad regeringen gør eller ikke gør har ikke nogen relation til den nye fødsel (Joh 1:12-13; 3:5-8).
Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Tænder du på strategi, ledelse og efterskoleliv?

    Hestlund Efterskole

    Oprettet den: 24-05-2013

  3. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​