Hemmelige dokumenter afslører at Israel og Palæstina er tættere på en fredsaftale end tidligere antaget. Billedet viser Israels nuværende premierminister Benjamin Netanyahu.
- Menahem Kahana/Scanpix.
Allan Sørensen |
25. januar 2011
Offentliggørelsen af hemmelige dokumenter fra forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne viser, hvor tætte parterne er på en fredsaftale. Men de viser også, at den palæstinensiske ledelse ikke fortæller sin befolkning hele sandheden
Mens store dele af verden er begyndt at få et afslappet forhold til offentliggørelserne af de amerikanske diplomaters breve via Wikileaks, har den arabiske tv-station al-Jazeera smidt en bombe i hovedet på Israel og palæstinenserne i form af offentliggørelsen af hemmelige dokumenter fra parternes forhandlinger.
Dokumenterne viser, at den palæstinensiske regering under forhandlingerne i 2008 erklærede sig villig til at godtage israelsk tilstedeværelse i store dele af Østjerusalem, og at en løsning af problemet med de palæstinensiske flygtninge var nået så langt gennem processen, at det kun var et spørgsmål om, hvorvidt Israel ville acceptere at modtage 5000, 10.000 eller måske lidt flere af det samlede tal på mere end tre millioner.
Sagen vender op og ned på den gængse holdning om, at palæstinenserne hidtil har sagt nej til samtlige israelske forslag, og viser i virkeligheden, at den palæstinensiske regering i Ramallah er villig til at tage meget store skridt for at opnå en fredsaftale med Israel.
Problemet er, at de daværende forhandlinger mellem Israels Kadima-regering og palæstinenserne stødte på en række forhindringer, først da Israel satte en offensiv i gang mod Gaza, og siden da Benjamin Netanyahu, den nuværende premierminister, vandt valget i Israel. Hvis man læser dokumenterne og samtidig lytter til de israelske politikere, der sad med ved forhandlingsbordet, får man let det indtryk, at Israel og palæstinenserne i løbet af meget kort tid kunne have afsluttet forhandlingerne med en aftale, hvis ikke det var for de nævnte afbrydelser.
Men siden valget af Benjamin Ne-tanyahu er begge parter nærmest lammede og kan ikke blive enige om at indgå direkte forhandlinger. Derfor spekulerer mange på, hvilken betydning de seneste lækkede dokumenter kan få for fredsprocessen.
For Netanyahus vedkommende viser det dybest set, at han trækker tiden ud, og at han kan få en fordelagtig aftale i hus i morgen, hvis han virkelig vil det. Så for hans vedkommende er der ikke flere undskyldninger. Det er den positive side af dokumenterne, der måske – i det mindste – kan få israelerne til at lade være med at spilde tiden.
For den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, ser det værre ud. Abbas, der har stået svagt siden Yassir Arafats død i 2004, holder jævnligt dundertaler til den palæstinensiske befolkning og lover dem at stå hårdt fast over for israelerne, fordi det er, hvad befolkningen på Vestbredden ønsker at høre. Nu hiver dokumenternes indhold pludselig tæppet væk under ham og fremstiller ham som en, der velvilligt og uden rygrad sælger ud af den palæstinensiske sags ømmeste emner for at tilfredsstille Israel og de amerikanske mæglere. Derfor kan dokumenterne på den ene side være med til at hive de israelske vælgere tilbage mod den politiske midte, mens palæstinenserne nok snarere vil reagere med frygt og modvilje mod Abbas og søge en ledelse, der ikke vil give afkald på det, der engang var de palæstinensiske nøglekrav.
allan@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad