I lederen hedder det, at ”Danmark vil stå med et kæmpe hul i de offentlige budgetter i de kommende mange år. Hertil kommer, at vi vil mangle arbejdskraft, når den økonomiske krise er overstået, og de store årgange erstattes af færre i den arbejdsdygtige alder. Det kan umuligt fortsætte.”

Så kan man jo undre sig over, at statsministeren for godt et halvt år siden i forbindelse med den såkaldte genopretningsaftale med DF kundgjorde for al folket, at med denne aftale var den finanspolitiske holdbarhed frem til 2015 sikret.

Nu har regeringen altså pludselig skiftet mening – og det kunne man jo godt undre sig over, men det gør KrD åbenbart ikke. Lars Løkke vil nu ikke alene spare på SU, førtidspensioner og andre besparelser, der var indeholdt i genopretningspakken, men også fjerne det velfærdsgode, efterlønnen er for tusindvis af danskere.

Efterlønnen er i dag en rettighed, som lønmodtagere har, når de opfylder bestemte betingelser. Denne ret mener regeringen nu skal erstattes af en social ydelse i form af en såkaldt seniorførtidspension, d.v.s. en skønsbaseret ydelse, som oven i købet kun en del af de tidligere efterlønnere vil kunne få del i ud fra skøn, udøvet af sagsbehandlere og læger. Mennesker med mange år bag sig på arbejdsmarkedet skal med andre ord gøres til klienter i det sociale system for at kunne opnå en anstændig overgang til deres sidste livsfase.

Det er en uanstændig og uværdig behandling af disse mennesker – og skulle det blive en realitet, vil der ikke være tale om ”en reform af den danske velfærdsmodel” som lederen med en eufemisme kalder det, men om et afgørende skridt på vej mod afskaffelse af velfærdsstaten.

Danmark er jo ikke noget fattigt land, der er i farezonen for at gå bankerot som Grækenland og Irland. Spørgsmålet, om vi skal beholde efterlønnen eller ej, er først og fremmest et spørgsmål om fordelingen af dette lands goder. Når vi har råd til skattelettelser, har vi naturligvis også råd til efterlønnen. Det handler mere om politik end om økonomi. Det er billig retorik at postulere, at vi ikke skulle have råd til det.

I øvrigt er det regnestykke, regeringen har lagt til grund for de forventede besparelser ved afskaffelse af efterlønnen, blevet anfægtet af økonomer fra landets universiteter, herunder en tidligere overvismand.

Nogle gange kunne man få den tanke, at avisens ledere må være skrevet i Dansk Arbejdsgiverforening.

Jeg stemmer ikke borgerligt, men jeg må sige, at jeg er bekymret for økonomien, og overvejer om en afskaffelse af efterlønnen ikke er nødvendigt. Problemet er jo netop ikke så meget den finanspolitiske holdbarhed frem til 2015, men det som sker derefter, og det er svært at finde en økonom, der ikke mener, at vi har gigantiske problemer derefter. Det er ærlig talt ret arrogant, at du siger, at Danmark ikke er Grækenland eller Irland. Danmark har de samme demografiske og globale udfordringer som disse lande, og hvis ikke der sker noget drastisk, kan vi meget nemt havne i samme situation som disse lande.
Jeg vælger at tro, at S og SF´s plan om at vi skal arbejde lidt mere nogenlunde kan løse problemerne, men jeg så efterhånden gerne, at de åbnede op for en revidering af efterlønnen.

Monitor2 lader som om, det kun handler om fordeling af penge. Men efterløn handler også om hænder, der sagtens kan tage et nap mere, hvis det skulle være nødvendigt. Og det bliver det. Selv blev jeg ved, til jeg var 65. Men jeg har mageligt nået det så berømte liv efter arbejdslivet alligevel. Havde der havde været økonomi i det, ville jeg have fortsat til jeg var 67, og jeg ville stadig kunne have nået livet efter arbejdslivet. Sådan er der rigtig mange, der har det. Og dem, der ikke har det sådan, vil der jo blive sørget for. Her gælder den alm. sociallovgivning. Det tjener ikke nogens interesse at fjerne fokus fra den, og i stedet bruge kræfter på en efterløn, som realistisk set ikke har nogen fremtid for sig. Jeg kan kun på det kraftigste støtte Ehrenreichs opfordring til Lars Løkke og Lars Barfoed om at holde fast i dagsordenen.

Kristian Baggesgaard

monitor2 skrev:

Regeringens nye dagsorden, handler alene om at have noget at kunne gå til valg på. Statsminister Rasmussen III's første bud på en lyserød fremtid, den såkaldte 2020-vision, hvor Danmark deus ex machina ville komme i top-tre på alle mulige områder, var der næppe nogen der kunne tage alvorligt. Nu forsøges der igen at blive fremmanet en vision om fremtiden - denne gang om at undergangen er nært forestående, men økonomisk armod til enhver borger, med mindre VK's forslag gennemføres.

Har VK-regeringen siden 2001 på noget tidspunkt opført sig økonomisk ansvarligt, og gennemført strategiske infrastrukturelle ændringer? Gjort en indsats for en mere effektiv offentlig sektor? Omsat det historiske opsving 2001-2008 til investeringer i fremtiden? 3 gange nej. Tværtimod.

Ergo går det ikke an, at tale om de hidtidige bedrifter eller den aktuelle situation. Det ville medføre den ene verbale ydmygelse efter den anden, hvis VK forsøgte. Ergo vælger VK at tale om fremtiden.

Hvis man brugte de opsparede efterlønsmidler til at sørge for, at alle over 60 som var sygemeldt kunne få dagpenge, også selvom de var syge i en længere periode end 1 år, helt op til 5 år fra de 60 og sygemeldt flere gange, altså at der var sygedagpengeret når man var syg, så kunne man afskaffe efterlønnen uden at ændre på førtidspensionsreglerne. Samtidig sikrede man at syge kunne påtage sig arbejde i de timer, som var realistisk og fornuftigt eller melde sig rask og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det ville give den syge lov til at være syg længe nok til at blive varigt rask, en mulighed der ikke er åben for så mange i øjeblikket, hvor lægerne f.eks. skal behandle kræft akut, men ikke genskabelse af en sund og arbejdsduelig krop indenfor 1 år. Det giver den syge en stor chance for solide smerter, økonomisk sammenbrud og psykisk nedtur i kølvandet på kræften. Hvor rask bliver man så?

Så jeg forstår slet ikke al den snak om nedslidte personer.

Nutidens efterløn hjælper ikke syge og nedslidte, fordi: EFTERLØN TILKENDES KUN RASKE PERSONER! Man skal være raskmeldt for at opnå efterløn.

Jeg kan godt give dig medhold i, at det er hykleri med politik. Men jeg ser nu ikke den gamle venstrefløj som hævet over den slags.

For mig at se, så er det lige præcis den alt for korte valgperiode, der appellerer til de kortsigtede gevinster for partierne. Dem alle!

Det er ikke alene sådan, at naturen belønner de skabninger, der her-og-nu finder en fordel. Det er også sådan, at en skabt virkelighed med korte valgperioder appellerer til de mere kortsigtede, dem uden principper, de kortsigtede skiderikker, til at optræde som rigets forreste repræsentanter.

Vi har skabt betingelserne for et værtshuslignende samfund, og nu har vi realiseret det! Efterfølgende afventes bare konsekvenserne med store nedture, hysteriske tiltag, indstuderede chok-reaktioner ledsagende den indlysende følje i form af alle slags deroute, og en fanatisering hos befolkningen imod emhver form for afviger.

@Daniel Hennoch Pedersen:
Jeg benægter ikke, at Danmark har økonomiske problemer, både på kort og lang sigt. Men jeg sætter stort spørgsmålstegn ved den vej, regeringen vil løse dem på, nemlig ved besparelser. Den rigtige vej at gå må i stedet være at sætte offensivt ind med uddannelse, forbedret infrastruktur, nye samarbejdsformer mellem privat og offentlig og andre offentlige investeringer, der kan fremme den innovation, der er nødvendig for at skaffe os de indtægter i fremtiden, der er nødvendige for at sikre os et højt velfærdsniveau i fremtiden.
Det regeringen hidtil har præsenteret os for kan kun betegnes med ét ord: visionsløst.

I øvrigt er der er ingen ædruelige økonomer, der med bare nogenlunde sikkerhed kan forudsige de økonomiske udsigter mere end et par år frem i tiden. Dertil er der altfor mange usikkerhedsfaktorer, man ikke har kontrol over. Det eneste nogenlunde sikre parameter, økonomer råder over til at udsige noget om fremtiden, er demografien. De øvrige faktorer, såsom udviklingen i teknologi, produktivitet, efterspørgsel efter forbrugsvarer, arbejdskraft og kapitalgoder samt deres indbyrdes samspil kan man ikke sige noget om med rimelig sikkerhed Men man kan gøde jorden for en positiv udvikling, hvis man i tide investerer på disse områder, så man er forberedt, når konjunkturerne vender.

Økonomers forudsigelser skal altid tages – ikke med et gran salt – men snarere med et vognlæs salt. Økonomi er langtfra at være en eksakt videnskab, selvom nogle økonomer gerne vil fremstå som om, det var tilfældet.

Til sidst: Du har ikke ret, når du hævder, at Danmark står overfor de samme udfordringer, som Grækenland. Vi har modsat grækerne eksempelvis altid haft styr på vores løn- og pensionssystem indenfor den offentlige sektor – og det er i høj grad det, der er årsagen til, at udviklingen i Grækenland kom ud af kontrol. I øvrigt har man en udmærket indikator for forskellen i vurderingen på Danmarks og Grækenlands økonomiske status i den rente, som staten må betale for at finansiere sit underskud i de to lande. Renten, grækerne har måttet betale, har i de seneste to år har varieret mellem det dobbelte og det femdobbelte sammenlignet med den rente, den danske stat har måttet betale. Så der er en verden til forskel på, hvordan man internationalt vurderer risikoen for, at det går galt i den danske hhv. den græske økonomi.

@Kristian:
Der er stor forskel, både principielt og i praksis, på om man modtager en social ydelse eller har opnået en rettighed til at modtage ydelsen fx i lighed med at få udbetalt et beløb fra sin forsikring, når der er indtruffet en begivenhed, der berettiger til udbetaling.
I det første tilfælde er der tale om, at man billedlig talt skal stå med hatten i hånden og be’ om noget – og i det andet tilfælde modtager man ydelsen, fordi man har en fordring på den.
Det har jo også noget med menneskelig værdighed at gøre. Med regeringens forslag er størstedelen af befolkningen banket tilbage i det herre-tyende forhold, der gjaldt indtil for godt hundrede år siden – og så kan vi ikke længere tale om, at Danmark er en velfærdsstat.
Desuden gør der sig det forhold gældende – hvilket hyppigt overses i efterlønsdebatten - at mere end en tredjedel af efterlønsmodtagerne ville have valgt at blive på arbejdsmarkedet, hvis de havde haft reel mulighed for det. Men det har de ikke haft på grund af pres fra arbejdsgivere og andre om, at det nok var en god idé, at de forlod arbejdsmarkedet, når de fyldte 60 uanset deres helbredstilstand eller lyst til at fortsat at arbejde. At gå på efterløn er med andre ord ikke altid en frivillig ting. Der findes faktisk arbejdsgivere, der kynisk og kortsigtet udnytter efterlønsordningen til at presse ældre medarbejdere ud og erstatte dem med yngre, der har lavere anciennitet og derfor er billigere i drift.

@Heinrich R.:
Helt enig. Regeringens udspil skal naturligvis forstås som et valgoplæg. Lars Løkke er låst op i et hjørne og hans eneste mulighed for at komme videre er at spille ud med disse forslag og derefter – når skinforhandlingerne med partierne er slut – at udskrive valg. Blot kan man undre sig over, at han spiller ud med forslag, der så utilsløret vil forringe forholdene for almindelige mennesker. Genopretningspakken fra sidste forår indeholder jo allerede væsentlige forringelser for unge under uddannelse og førtidspensionister.

Om ikke andet kan man konkludere, at regeringens spindoktorer går en travl tid i møde, hvis det skal lykkes regeringen at proppe disse forslag ned i halsen på vælgerne ved at tale om ”nødvendighed”, ”kendsgerninger”, ”tryghed” og lignende retoriske kunstgreb.

@Majken Bøg:
Skulle regeringen mod alle odds komme igennem med sine forslag, må man forudse, at det bliver kommunerne, der skal stå for behandling og udbetaling i sager om seniorførtidspension. Og hvad det vil indebære i praksis, når man betænker de økonomiske problemer, kommunerne i forvejen har, skal man ikke have megen fantasi til at kunne forudse. Regeringen vil altid hævde, den kompenserer kommunerne for deres merudgifter, men al erfaring viser, at det stort set aldrig holder stik. Kommunernes økonomi vil blive endnu mere presset end den er i dag – og det vil forudsigeligt komme til at gå ud over ansøgere til den nye seniorførtidspension og generelt til alle, der søger den ene eller anden ydelse fra kommunen, herunder sygedagpenge.