Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Lider vi i Europa af et kollektivt hukommelsestab? til din ven.
Lider vi i Europa af et kollektivt hukommelsestab?
Teologiprofessor Viggo Mortensen analyserer kirkens rolle i Europa.
- Leif Tuxen
I Europa har vi den franske religionsmodel, hvor det religiøse er en trussel imod staten, og den angloamerikanske, hvor religionsligheden er det bærende princip. Men den danske kan ikke forenes med nogen af de to
Gemt godt væk nede i en artikel om EU's reaktion på de udstrakte forfølgelser af kristne dukkede i Kristeligt Dagblad den 21. januar en temmelig grotesk historie op. EU-Kommissionen har udsendt 3,2 millioner eksemplarer af en skolekalender til 21.000 europæiske skoler. Kalenderen har alle religioners helligdage oplistet (islam, jødedom, hinduisme og sikhisme), men ingen kristne helligdage er nævnt. Nu siger en talsmand for EU godt nok, at det var en fejl, og den vil blive rettet ved, at man eftersender et indstik med de kristne helligdage. Episoden giver alligevel grund til eftertanke.
1. Kalenderen har angiveligt kostet fem millioner euro (ja, gang lige selv med 7,50 for at få tallet i danske kroner). Hvilket enormt spild af de europæiske skatteyderes penge midt i en økonomisk krise. Tror man, at man med et sådant initiativ skaber forståelse for det europæiske projekt, så tror jeg, man gør regning uden vært. En sekulariseret elite af højtlønnede eurokrater finder på ligegyldige ting at besvære borgerne med.
Annonce
2. Den franske religionsforsker Daniele Hervieu-Leger har talt om kristendommens ekskulturation i Europa, fordi vi lider af et kollektivt hukommelsestab. Jeg har hidtil ment, det var en lidt stejl tese. Det er trods alt kristendommen, der i et samvirke med andre faktorer (græsk kultur, romersk lov, nordisk retssyn) har skabt Europa. Men mistanken blev allerede vakt, da det viste sig, at dette faktum ikke kunne nævnes i præambelen til den nye grundlov for EU, Lissabon-traktaten. Man er åbenbart ikke bleg for at omgås løgnagtigt eller selektivt med den historiske fortid for at tilpasse sig en multikulturel og multireligiøs dagsorden. Kristendommen blev inkultureret i europæisk idéhistorie og kultur og medvirkede således til skabelsen af det Europa, som vi kender. Nu er vi åbenbart kommet til en situation, hvor kristendommen står foran sin ekskulturation. "Glemmer" man de kristne helligdage, så er den tanke nærliggende, at man har en anden agenda, har fået en dårlig opdragelse eller lider af hukommelsestab.
1. Kalenderen har angiveligt kostet fem millioner euro (ja, gang lige selv med 7,50 for at få tallet i danske kroner). Hvilket enormt spild af de europæiske skatteyderes penge midt i en økonomisk krise. Tror man, at man med et sådant initiativ skaber forståelse for det europæiske projekt, så tror jeg, man gør regning uden vært. En sekulariseret elite af højtlønnede eurokrater finder på ligegyldige ting at besvære borgerne med.
3. Derfor foregår der en kamp om symbolmagten i Europa. Lider vi i Europa af et kollektivt hukommelsestab, hvad angår kristendommens rolle i udformningen af det, vi forstår ved europæisk kultur og værdier, så rejser spørgsmålet sig: Hvor skal dette værdigrundlag så komme fra? En aggressiv ateisme forsøger med rette at fremhæve oplysningstidens indsats, men overser i sin iver, at oplysningen havde en forudsætning i reformatorisk kristendoms frisættelse af menneskets ånd og aktivitet. Så er der religionerne; dem er der ganske rigtigt flere af. Ergo må vi give plads til dem alle. Men hvordan skal det nu lige ske på et kontinent, der har været monoreligiøst kristent?
4. Der er for øjeblikket to opfattelser heraf i Europa, og en del af værdi- og kulturkampen står om, hvilken model man skal følge: Den franske, der bygger på den forestilling, at staten er verdslig (laicite), det vil sige religiøst neutral og kun blander sig i religiøse anliggender ved at sikre religionsfriheden og holde skarpt øje med religiøse grupperinger, der kunne tænkes at true statens sikkerhed. Den anden kan vi kalde den engelske eller angloamerikanske, der siger, at religionsfriheden skal forstås sådan, at alle religioner skal behandles lige.
I begge tilfælde er det danske kompromis eller den danske syntese, som er lovfæstet i Grundloven med dens ja til religionsfrihed og nej til religionslighed, dømt ude. Da kampen handler om værdier og kultur, udspiller den sig som en kamp på symboler. Den handler om minareter og bygning af moskéer, om kvinders tørklædebrug og burkaforbud. Og altså nu om, hvilke fridage vi skal have, og hvilke helligdage vi skal fejre. At vi indtil nu ikke har set forslag om at indrette ugen fra fredag til fredag, tror jeg alene skyldes, at folks weekend-traditioner nu opfattes som sakrosankte. Men jul, påske og pinse er i større fare for at gå i glemmebogen.
Viggo Mortensen er teologiprofessor ved Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
