Martin skrev: For at forstå absolut eller universel sandhed, må vi begynde med at definere sandheden. Sandheden ifølge ordbogen er "overensstemmelse med faktiske eller virkelighed. En erklæring vist sig at være eller accepteret som ægte"
Det er vist lidt udenfor emnet i debatten, men da Heinrich R allerede har sagt noget fornuftigt om tallene, så vil jeg tage hul på det sludder du siger:
Jeg er enig med ordbogens definition af "sandhed", men du bruger begrebet om ting som ikke er sande/falske.
De, der holder dette synspunkt mener alt er relativt til noget andet, og derfor kan der ikke være nogen egentlig realitet.
Hvilket selvfølgelig er noget sludder. Du bruger seneere selv eksemplet med tyngdekraften, jeg plejer selv at bruge eksemplet "det er en absolut sandhed at Bornholm er omgivet af vand".
Men derefter springer du til noget helt andet:
Den anden synsvinkel hævder, at der faktisk findes absolutte realiteter og standarder, som definerer hvad der er sandt og hvad der ikke.
Standarder er ikke fakta og derfor ikke sande/falske. Standarder er noget som er vedtaget fordi man mener de er gode/praktiske.
Og du gør det igen:
Men i dag er mange folk tager en kulturel relativisme, der benægter enhver form for absolut sandhed.
Kultur er ikke sand/falsk - det er en primitiv sort/hvid måde at anskue verdenen. Kultur og handlinger og holdninger er gode/dårlige, eller bedre/værre end andre handlinger/holdninger, eller ønskeværdige/kritisable. Ikke sande/falske.
En person kan ikke logisk sige, "Der er ingen Gud" (selvom mange gør det), fordi, for at fremsætte en sådan erklæring, ville han have absolut viden om hele universet fra start til slut. Da dette er umuligt, det mest enhver kan logisk sige er "Med den begrænsede viden jeg har, tror jeg ikke der er en Gud."
Strengt taget har du ret, men det giver jo ingen mening at skulle tilføje "med den begrænsede viden jeg har" til enhver sætning. Med den viden menneskeheden har idag, så er det helt logisk at sige "Der er ingen Gud", fordi "Gud" (med stort G) hentyder til en nogenlunde veldefineret gud som bestemt ikke findes. Hvis man siger "Der er ingen gud", så er man på tyndere is, for "gud" (med lille g) er et tåget, vagt begreb som kan dække over hvadsomhelst.
Fornægtelsen af absolutte sandhed / universel sandhed og den kulturelle relativisme, der kommer med den, er det logiske resultat af et samfund, der har taget teorien om evolution som forklaring på livet.
Sludder. Kristne er f.eks. altid efter Richard Dawkins som, om nogen, er fortaler for evolution. Han er også indædt modstander af "kulturel relativisme" - han gør det helt klart at nogle religioner/kulturer er forfærdelige. Et videnskabligt syn på universet medfører "tro" på evolution; det medfører også en måde at afgøre at visse religioner/kulturer er bedre/dårligere end andre.
If naturalistiske evolution er sand, så livet har ingen mening, vi har ikke noget formål, og der kan ikke være nogen absolut rigtigt eller forkert.
Mere sludder, denne gang fra Afdelingen for Klamhed. Du har ikke meget tilovers for din familie og dine venner, hvis evolution afgører om de giver dit liv mening.
Mennesket er så fri til at leve, som han behager og står til regnskab over for nogen for sine handlinger.
Man skal da stå til regnskab over for sine medmennesker. Men du har tilsyneladende ikke meget andet end foragt tilover for dine medmennesker, siden du åbenbart kun skal stå til ansvar for nogen/noget andet
efter du er død.
Er der nogen beviser for eksistensen af absolutte sandhed? Ja. Det første er der den menneskelige samvittighed, at visse "noget" inden i os, der fortæller os, verden bør være en bestemt måde, at nogle ting er rigtige, og nogle er forkerte.
Nej, det beviser ikke at der er absolutte sandheder. Du bruger eksemplet med at køre overfor rødt, og du synes at sige at fordi jeg synes det er forkert at udsætte andre mennesker for livsfare ved at køre hasarderet, så betyder det der findes en gud? Jeg forstår ikke hvordan du springer sådan...
Vores samvittighed overbeviser os, at der er noget galt med lidelse, sult, voldtægt, smerte og ondskab, og det gør os opmærksomme på, at kærlighed, generøsitet, medfølelse, og fred er positive ting, som vi bør stræbe efter. Dette er sand overalt i alle kulturer til alle tider.
Alle kulturer til alle tider?? Har du overhovedet læst biblen?
Jeg er enig i at lidelse er forkert, derfor væmmes jeg ved biblens ord om at jeg fortjener at blive ristet i al evighed. Gud synes synes åbenbart ikke der er noget galt med den form for lidelse.
Jeg synes det er forkert at slå ihjel, derfor væmmes jeg ved biblens historie om Moses som får de 10 bud ("Du må ikke slå ihjel") og derefter skynder sig ud og beordrer 3000 mennesker myrdet.
Med din holdning til "absolutter" så må det vel betyde at man altid kan retfærdiggøre mord, blot ved at sige at "gud fortalte mig at jeg skulle gøre det". Blev Moses straffet for hans folkemord?
Heldigvis, der er sådan en Skaber, og han har åbenbaret sin sandhed til os gennem Hans Ord, Bibelen.
Ahh, nu forstår jeg hvad det her drejer sig om! Du ønsker at det skal være
dig som bestemmer hvad som er rigtigt og hvad som er forkert. Det skal ikke være noget samfundet diskuterer sig frem til, som f.eks. at afskaffe dødsstraf (som jo ellers var populært i DK i de første 1000 år med kristendom), eller som at afskaffe slaveri, eller 1000 andre ting. Nej, du mener at rigtigt/forkert skal afgøres udfra en bog som
du personligt udpeger, uden anden begrundelse end at
du har besluttet dig for at sådan skal det være.