Thailand kører klapjagt på illegale arbejdere. Men migrantarbejdere er uundværlige for industrien.
- Mikkel Østergaard
Merete Jensen |
28. januar 2011
Migrantarbejdere er uundværlige i industrien. Alligevel har Thailands regering nu i et år kørt storstilet klapjagt på to millioner illegale udenlandske arbejdere
Man skulle næsten tro, det ikke kunne blive værre. Med lange arbejdsdage, farlige job, ringe løn, ingen social sikkerhed og en placering på den sociale rangstiges absolut nederste trin var Thailands anslået to millioner illegale migrantarbejdere fra nabolandene Myanmar (Burma), Laos og Cambodja i forvejen så dårligt stillet, at det kun burde kunne gå fremad.
Men den thailandske regering gjorde alligevel ondt værre, da man for et år siden besluttede at arrestere og deportere de migrantarbejdere, som ikke havde søgt om arbejdstilladelse inden en hastigt udmeldt skæringsdato for et år siden.
850.000 lod sig dengang haste-registrere hos myndighederne for at få en arbejdstilladelse. Men for flere hundrede tusinde illegale mi- grantarbejdere i Thailand er dagligdagen blevet et forhindringsløb. Iagttagere anslår, at "tusindvis" af migrantarbejdere er blevet arresteret og sendt tilbage over grænsen til Myanmars militærdiktatur, mens mindst en halv million mennesker ifølge regeringens egne statistikker er gået under jorden for at undgå samme skæbne. Ifølge dagbladet The Nation kan antallet af illegale migrantarbejdere under jorden være helt op til en million mennesker mere.
Registreringen af migrantarbejdere var ellers et led i regeringens plan om at udstede midlertidige arbejdstilladelser til illegale gæstearbejdere, angiveligt i et forsøg på at forbedre vilkårene for de mange migrantarbejdere, som især arbejder i fiskeriet, i landbruget, på fabrikker, i byggeriet og som hushjælp – og som ifølge iagttagere udgør rygraden i den thailandske økonomi. Den internationale arbejdsorganisation, ILO, vurderer således, at migrantarbejdere i Thailand trods penge sendt til familierne i hjemlandet og elendige lønninger bidrager med over seks procent af landets bruttonationalprodukt.
Men før de kunne søge om arbejdstilladelse i Thailand, skulle migrantarbejderne, der oftest er rejst illegalt over grænserne, træde ud af deres skjul, igennem en national identifikations- og registreringsproces og have udstedt et pas.
Derfor kom den thailandske regering under ledelse af premierminister Abhisit Vejajiva under pres fra nationale og internationale menneskerettighedsgrupper, der i foråret hævdede, at denne proces var et knytnæveslag mere end en udstrakt hjælpende hånd til migrantarbejdere, der i forvejen er blandt samfundets allermest udsatte. Det gjaldt ikke mindst for de mindst 1,4 millioner burmesiske migranter i Thailand.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, HRW, beskriver i en 116 sider lang rapport "Fra tigeren til krokodillen – Mishandling af migrantarbejdere i Thailand" horrible levevilkår og elendige arbejdsforhold for udenlandske migrantarbejdere i Thailand, der som i det gamle thailandske ordsprog har formået at flygte fra tigerens klør blot for at ende imellem krokodillens tænder. Når mange burmesere alligevel vælger det usle og udsatte liv under jorden i Thailand frem for at rejse hjem, hænger det sammen med militærdiktaturets jerngreb og den omfattende svindel og korruption, der gør dagligdagen i Myanmar endnu sværere, konkluderer rapporten.
HRW var i sommer medunderskrivere af et åbent protestbrev sendt til premierminister Abhisit Vejajiva og en lang række andre thailandske ministre. I brevet slår en lang række menneskerettigheds- og arbejdstagerorganisationer i og uden for Thailand alarm over, at Thailand i øjeblikket arresterer og tvangsdeporterer de migrantarbejdere, som ikke havde påbegyndt verificeringsprocessen inden regeringens deadline i foråret.
Da skæringsdatoen udløb, stod op imod to millioner migrantarbejdere foran arrestation og deportation, vurderer lederen af ILO?s regionalkontor i Bangkok, Bill Salter, over for Kristeligt Dagblad.
Selvom ILO-direktøren erkender, at fordelene for legale migrantarbejdere ikke har været synlige nok til at få illegale migrantarbejdere til at lade sig registrere i de senere år, peger han på, at illegale arbejdere selv bør have et incitament til at opnå legal status og dermed beskyttelse under landets arbejdstagerrettigheder:
"En arbejdstilladelse er altid bedre end at leve illegalt i landet med den usikkerhed, det medfører," siger han.
Bill Salter anerkender ligeledes Thailands ret til at forlange, at illegale migrantarbejdere lader sig registrere, og siger, at for langt de fleste migrantarbejdere fra Laos og Cambodja var det en ligefrem proces at søge om arbejdstilladelse.
"Jeg tror ikke, nogen vil benægte regeringens behov for at give migrantarbejdere bedre vilkår. Problemet ligger i selve verifikationsprocessen og især i forhold til Myanmar. Mange burmesere har tungtvejende grunde til at frygte at returnere til Myanmar for at få deres papirer i orden."
mjensen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad