Bøller og blåbær

Hans Brohave og hans familie på Sydfyn har diskuteret, hvad i al verden det er for nogle bøller, der snakker i Mads Hansens dejlige sang, "Opvaavni", der er skrevet i 1870 på syngende fynsk dialekt. Sangen, der indledes med: "Fo' ajle di små blomster dæ' dov æ' te' i år", rummer en jublende hyldest til de spirende, folkelige kræfter og til det fynske forår, så hvad skal bøller dog her?

Det hedder sådan hos Mads Hansen: "da æ' de', som bøllerne ku' snakke", og Brohave har overvejet, om det kunne være et dialekt- udtryk for frøer? Men nej, det er ikke frøer, det er faktisk ikke engang dialekt.

I dag fylder en bestemt betydning af ordet bøller en del i sproget, hvor det kan betegne rå og voldelige personer ligesom lømler, skønt Folketinget dog endnu ikke har udstedt bøllepakker.

På Langeland er der imidlertid en helt anden slags bøller, for som det hedder i et gammelt mundheld fra de kanter, så har (havde) Langeland 15 bøller og 15 møller og 15 kirkesogne. Her betyder bølle som i Tullebølle, og ligesom bøl i Dybbøl, et lille hus, og ordet bolig er afledt af samme rod. Ordet eller endelsen bøl eller bølle er nemlig beslægtet med bol og stammer fra oldnordisk ból, der genfindes på alle nordiske sprog som eksempelvis i norsk Lysebú. En bølle kan altså være et lille hus og endda en helt landsby.

Et fingerbøl er såmænd på samme hånd, om jeg så må sige, for det betyder egentlig fingerens lille hus, hvor den kan beskytte sig mod nålens onde terror.