Har du set et lokomotiv køre gennem haven for nylig?

"Vi spurgte 300 personer, der kom i vores klinik med alderspletter på nethinden, om de så syner. Det viste sig, at 10 procent led af det. Men kun en tredjedel havde fortalt det til nogen. Det skyldes nok, at man er bekymret for at blive stemplet som dement og eller psykisk syg," siger Torben Lykke Sørensen, klinisk forskningslektor og afdelingslæge ved Øjenafdelingen på Roskilde Sygehus.

Han har for ganske nylig publiceret ny forskning om fænomenet, og hans undersøgelser viser også, at blandt patienter, der var syge på begge øjne, led hele 40 procent af Charles Bonnet Syndrom.

Charles Bonnet var naturforsker og filosof. Den svejtsiske videnskabsmand levede fra 1720 til 1793 og vandt allerede som ung berømmelse ved naturvidenskabelige opdagelser om blandt andet bladlusenes kønsløse formering. Men det er hans opdagelse af synshallucinationer, der har givet hans navn en særlig plads i historien. Charles Bonnets bedstefar begyndte nemlig at se syner i forbindelse med, at hans syn blev dårligere. Han så bygninger, landskaber, mennesker og fugle, men var selv klar over, at der var tale om indbildning, idet synerne kom og gik. Og da Charles Bonnet selv blev ældre og fik forringet syn, oplevede han præcis det samme. I 1769 beskrev han syndromet, men først knap to hundrede år efter – i 1967 – blev det opkaldt efter ham.

På Synscentralen i Vordingborg inviterer man to gange om året svagtsynede nye patienter til et brugertræf, for at de kan møde ligesindede. Her holder Henrik Holton altid foredrag om de forskellige øjensygdomme. Han plejer at spørge ud i forsamlingen, der som regel tæller et halvt hundrede mennesker, om nogen indimellem ser syner.

"Ingen siger noget. Men når jeg så har fortalt om syndromet og givet eksempler, og jeg spørger igen, rækker 25 procent af tilhørerne hånden op. Og så viser det sig, at de kan fortælle den ene surrealistiske historie efter den anden," siger Henrik Holton.

Årsagen til sygdommen er faktisk uklar. Men den har fællestræk med fantomsmerter, hvor man for eksempel kan mærke smerter eller kløe i et amputeret ben. Ved Charles Bonnet Syndrom tror hjernen muligvis, at den modtager synsinformationer fra de millioner af synsceller, som er ødelagte på grund af øjensygdommen. Forskningen har også vist, at ældre mennesker, der lever socialt isoleret, som er stressede eller inaktive, hyppigere ser syner end mennesker, som er aktive og sociale.

Torben Lykke Sørensen peger på, at patienter risikerer unødvendige og tidskrævende udredninger og henvisninger, fordi sundhedspersonalet ofte overser sygdommen:

"Hvis en ældre person bliver indlagt på en medicinsk eller en psykiatrisk afdeling med hallucinationer, bør man faktisk altid spørge til, hvordan deres syn er. Hvis de siger, at de ser meget dårligt eller slet ikke, er der god sandsynlighed for, at det er Charles Bonnet Syndrom."

Der findes kun få behandlingsmuligheder, men Torben Lykke Sørensen har påvist, at hvis man behandler øjensygdommen, bliver hallucinationerne mindre. Og for de fleste mennesker forsvinder symptomerne i løbet af nogle år. For nogle patienter er alene dét at få at vide, at de ikke er alvorligt syge eller skøre, en lindring, der gør, at de lettere kan leve med katten, tulipanerne eller de skotskternede vægge.

vaaben@k.dk