Meget tyder på, at de politiske forandringsvinde, der blæser over dele af den arabiske verden i disse uger, vil føre til politiske reformer. Men det er endnu for tidligt at juble. Ingen ved, om revolutionen i Tunesien og demonstrationerne i Egypten er begyndelsen på demokratiets opblomstring i den arabiske verden, eller om magten vil blive erobret af islamistiske kræfter, der ikke vil give befolkningerne den frihed, som de længes efter.
Ud over den påtrængende opgave at reformere og demokratisere samfundene står den muslimske verden om muligt over for en endnu vanskeligere opgave meget lig den, som den kristne kirke stod over for i oplysningstiden i 1700-tallet. Opgaven går ud på, at islam som religion accepterer det pluralistiske samfund med overholdelse af menneskerettigheder og anerkendelse af fuld religionsfrihed.
Den Arabiske Ligas fordømmelse af pavens opfordring til, at muslimske lande bør beskytte deres religiøse mindretal, er en forstemmende påmindelse om, hvor langt de arabiske lande er fra at skabe retfærdige samfund. Det er samtidig udtryk for, hvor langt islam er fra at acceptere religionsfriheden i sit religiøse tankesæt.
De arabiske lande begrunder deres kritik af paven med, at hans udtalelser er indblanding i interne anliggender. Men den forklaring udtrykker alene en problematisk dobbelt standard al den stund, at den muslimske verden vedholdende har kritiseret blandt andet europæiske burka- og tørklædeforbud, forbuddet i Schweiz om opførelse af minareter for slet ikke at tale om de danske Muhammed-tegninger.
Vatikanet og den katolske kirke har gjort kampen for religionsfrihed til deres vigtigste opgave i 2011. Den sag bakkes op af politikere i EU, herunder Danmarks udenrigsminister, Lene Espersen (K), der både har fordømt bombningen af kristne i Egypten og Irak og har kritiseret de forhold, der bydes kristne mange steder i muslimske lande. Det er indlysende, at den frihed, som muslimer i Vesten mødes med, også er en frihed, som bør omfatte kristne i den muslimske verden.
Det er det religiøst betingede forbud mod konvertering fra islam, som er den måske vigtigste hindring for islams accept af trosfrihed og tolerance over for andre religioner.
Religionsfriheden og retten til at vælge religion helt fra er kernen i alle frihedsrettigheder, fordi den angår menneskets dybeste samvittighed og religiøst set forholdet til skaberen. Derfor er en anerkendelse af religionsfriheden helt central for, om det vil lykkes islam at komme til at fremstå troværdigt som en religion, der ønsker fred og retfærdighed, også for andre end islams egne tilhængere.
bjer